onsdag, maj 1, 2024
ForsideNyhederBilledeKompakt tastatur til stuen

Kompakt tastatur til stuen

Sandberg har sendt Mini Touchpad Keyboard på markedet. Et usædvanligt tastatur, som er beregnet til tilbagelænet computerbrug i sofaen. Uden kabler og med muse- og tastaturfunktioner samlet i én handy enhed, som endda har en trådløs rækkevidde på 10 meter.

Ved udpakningen forbløffes man over det enkle design og den kompakte størrelse på kun 11,2 x 28 cm. Det er svært at se på et billede, hvor lækker størrelsen i virkeligheden er. Tastaturet ligger virkelig godt i den ene hånd mens man bruger det med den anden – eller man kan lægge det i skødet når man sidder i sofaen.

Foruden tastatur, garantibevis og brugsanvisning indeholder pakningen en lille USB-modtager, som computeren selv genkender, når man sætter den i. Derefter er tastaturet klar til brug. Det kan også være en PlayStation 3 eller en X-Box. Mini Touchpad fungerer med alle apparater, der ellers fungerer med USB tastatur og USB mus. Man behøver ikke installere nogen driver.

Touchpad’en er en hel historie for sig. Den gør det ud for alle musefunktioner og tillader også multi-touch. Med multi-touch kan man fx. scrolle ved at trække to fingre ned over pad’en eller højreklikke ved at klikke med tre fingre. Der er dog også knapper til højre- og venstreklik under selv pad’en.

På trods af den kompakte størrelse er der tilmed blevet plads til nogle multimedietaster, så medieafspilning bliver så nemt som muligt.

Der er 5 års garanti på Sandberg Mini Touchpad Keyboard og fri adgang til Sandberg Helpdesk.

Pris og tilgæmgelighed
Vejledende pris: 499,-

Find den bedste pris på Sandberg Mini Touchpad Keyboard

Kilde: Sandberg A/S

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer