onsdag, maj 1, 2024
ForsideNyhederComputerKrystalklar pc-lyd med Altec Lansings to nye højttalersystemer

Krystalklar pc-lyd med Altec Lansings to nye højttalersystemer

Lydeksperten Altec Lansing introducerer nu VS2720 og VS2721, to nye højttalersystemer til pc’er og mp3-afspillere. Begge højttalersæt har et klassisk, stilrent design og udmærker sig ved en uovertruffen lydkvalitet til en rigtig fornuftig pris. Mens VS2720 leverer let tilgængelig og gedigen lyd, er VS2721 udstyret med en kraftfuld side-firing subwoofer, der optimerer brugerens lydoplevelse.

Lyd-pioneren Altec Lansing understreger med sine to nye højttalersystemer, at høj kvalitet, stilfuldt design og fornuftige priser sagtens kan gå hånd i hånd.

VS2720 og VS2721 er begge udstyret med Altec Lansings Audio Alignment-teknologi, der sikrer at både drivere, afskærmning og elektronikdele er balanceret for en optimal lyd. De to modeller er desuden magnetisk afskærmede, så man undgår interferens fra f.eks. mobiltelefoner.  Via et 3,5 mm jackstik kan højttalersystemerne tilsluttes alle former for desktop pc’er, laptops, netbooks eller mp3-afspillere, mens lyd, lydstyrke og tænd/sluk nemt betjenes via kontrolfunktioner på selve satellitten.

VS2720 (2.0) – Uforlignelig lydkvalitet
Designet specielt til brugeren, der lægger vægt på god lyd og ease-of-use til en yderst rimelig pris, kombinerer VS2720 et kompakt, buet og tidsvarende design med den velkendte Altec Lansing-lydkvalitet.

VS2720 er således et kraftfuldt højttalersystem, der sit lille, kompakte udseende til trods leverer en lydoplevelse ud over det sædvanlige. Med to 3” full range driver-enheder og to 3” passive enheder byder VS2720 på en lydkvalitet, der er sjældent set i denne priskategori.

VS2721 (2.1) – Performance og stor lyd
Altec Lansings højttalersystem, VS2721, der består af to satellitter og en subwoofer, er designet til at optimere brugerens musik-, film- og gaming-oplevelser.

De to 2” full range driver-enheder udvider diskanten til 20KHz og sikrer dermed, at klarheden i selv musik-filer med en høj bitrate, high-resolution computerspil og HD-film bibeholdes. Samtidig sørger en 2” side-firing driver i subwooferen med en ydeevne på 28 watt for en naturlig bas og surroundsound-effekt.

Trods de ekstremt kompakte mål – subwooferen er mindre en 10 cm bred – er VS2721 et kraftfuldt og samtidig ekstremt vellydende højttalersæt.

Pris og tilgængelighed
Altec Lansings VS2720 og VS2721 er tilgængelig hos førende it-forhandlere fra januar 2011. Vejledende udsalgspriser er 299,- kroner for VS2720 og 499,- kroner for VS2721.

Kilde: Altec Lansing

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer