søndag, maj 5, 2024
ForsideNyhederComputerLogitech lancerer lysopladet tastatur til Mac-brugere

Logitech lancerer lysopladet tastatur til Mac-brugere

Logitech introducerer i dag Logitech Wireless Solar Keyboard K750, der er et sol-opladet tastatur til Mac-brugere. Det nye trådløse Mac-tastatur gør bøvl med batterier til et minde fra fortiden takket være de indbyggede solceller, der oplader tastaturet med det omkringliggende lys.

”Vi hører hele tiden fra vores kunder, at de vil have flere Mac-produkter fra os,” siger Rory Dooley, senior vice president og general manager i Logitechs forretningsenhed for kontrolenheder. ”Jeg er derfor stolt over at kunne sige, at vi har hørt efter og kan tilbyde et af vores mest innovative tastaturer til Mac-brugere.”
Det trådløse K750-tastatur findes i fem farver, heraf de fire udelukkende til Mac-brugere. Tastaturet oplades af lys, også indendørs lys fra lamper. Tastaturet oplader sig selv ved at trække det omkringliggende lys til sig. Altså ikke kun sollys. Brugeren skal derfor ikke døje med at skifte batterier. Med en fuld opladning kan K750-tastaturet fungere op til tre måneder i et fuldstændig mørkt rum. Man kan downloade en sol-app, som viser det aktuelle batteriniveau og advarer om, hvornår tastaturet har brug for mere lys.

K750 er fremstillet uden brug af PVC og emballagen kan fuldt ud genanvendes, således at produktet har en mindre miljøpåvirkning end andre tastaturer. K750 er et tastatur i fuld størrelse, og det inkluderer et numerisk tastatur. Layoutet er lavet til Mac, så alt er lige dér, hvor man forventer det skal være som Mac-bruger.

Tastaturet er fremstillet ved at kombinere det bedste fra de traditionelle tastaturer og bærbare med det Logitech-specifikke konkave taste-design, således at man kan taste både hurtigt og stille i timevis. Tastaturet et tilstræbt at fremstå i en tynd og strømlinet profil, så det passer til en stilfuld arbejdsplads, uanset om det bruges med den stationære eller bærbare computer.

K750 til Mac leveres med en avanceret 2.4 GHz trådløs forbindelse, så man stort set undgår forsinkelser og udfald. Unifying-modtageren, der placeres i computeren for at skabe forbindelse, er så lille at den ikke bemærkes, eller generer under transport.

Pris og tilgængelighed
Logitech Wireless Solar Keyboard K750 er i butikkerne i august. Vejledende udsalgspris inkl. moms er ca. 699 kr.

Kilde: Logitech

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer