søndag, maj 5, 2024
ForsideNyhederNetværkLogitech på natmission med nyt sikkerhedssystem

Logitech på natmission med nyt sikkerhedssystem

Det er let at installere det nye smarte kamera med vidvinkel, så det vigtigste altid er beskyttet.

 København den 11. maj 2012 – Logitech udvider nu produktlinjen Logitech Alert med introduktionen af Logitech Alert 750nIndoor Master System. Det er et komplet videosikkerhedssystem, der gør det muligt at være til stede – uden man er det. Installationen er let. Der er vidvinkel med natlys. Pc-softwaren er god. Og der er mulighed for at følge med fra en remote position. Altså kan man bevare roen i maven, uanset om man er hjemme eller ude, og dermed føle at ens ting er sikre.

Logitech introducerer også Logitech Alert 700n Indoor Add-On Camera. Det er et stand-alone kamera med natlys, som er let at tilføje til et eksisterende Alert Master-system, sådan at man kan se, hvad der foregår i andre rum eller på andre lokationer.

Installationen af begge systemer sker let med HomePlug networking. Det kræver ikke kabeltrækning eller mærkelige netværkskonfigurationer. Man tilslutter blot kameraet til en stikkontakt med strøm, hvorefter HomePlug bruger elektricitetssystemet og kontakterne til at tilslutte kameraerne til netværket og transmittere videoen sikkert. Begge systemer tilbyder HD-video i høj kvalitet, en kraftig vidvinkel på 130 grader og stærkt natlys. Det giver op til dobbelt så stort synsareal sammenlignet med standardkameraer. Dermed er det lettere at genkende mennesker og objekter både dag og nat. Man kan se op til ca. 15 m. i fuldstændig mørke.

”Med denne nye natlysteknologi har man etførsteklasses sikkerhedssystem,” siger James Lopez, general manager for digital videosikkerhed i Logitech. ”Linsen med vidvinkel giver dig mulighed for at se op til et dobbelt så stort område, selv i bælgravende mørke. Og hvis der erbevægelser på din ejendom, kan du omgående få en meddelelse – også når du befinder dig et helt andet sted.”

Systemet er bevægelsesfølsomt, således at bevægelser automatisk optages. Det kan indstilles sådan, at der sendes en besked til en e-mailadresse og mobiltelefon, så man bliver informeret om hændelser. Der kan specificeres 16 bevægelseszoner.  

Pris og tilgængelighed
Logitech Alert 750n Indoor MasterSystem og Logitech Alert 700n Add-On Camera forventes i butikkerne denne maj til en vejl. udsalgspris på 2.499 kr. og 2.199 kr. inkl. moms

Find den bedste pris på Logitech Alert 750n Indoor MasterSystem og Logitech Alert 700n Add-On Camera

Kilde: Logitech

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer