lørdag, maj 18, 2024
ForsideNyhederComputerLogitech præsenterer ny serie af trådløse headset

Logitech præsenterer ny serie af trådløse headset

Logitech introducerer i dag en ny produktlinje af trådløse headset, kendetegnet ved klar lyd, som man får lyst til at nyde i timevis.

De nye headset kan bruges til computere, smarttelefoner og tablets. De er trådløse, så man kan bevæge sig frit rundt. Indeni er der teknologi til optimering af lyden og reduktion af enhver form for baggrundsstøj. Headsettet kan bruges til spil, telefonsamtaler og musik. Og så er levetiden lang på de genopladelige batterier.

”Det er spændende for Logitech at kunne introducere en ny produktlinje af headset, der er designet til mennesker, som ikke vil ofre lydkvaliteten for det trådløse,” siger Vincent van Rij, regional produktchef for voice access i Logitech.

Logitech Wireless Headset H600
Logitech Wireless Headset H600 giver trådløs lyd til samtaler og musik på pc’en. Man placerer bare sin lille nano-modtager i usb-porten og glemmer derefter alt om den igen. Så sidder den bare der og virker, lige som den skal. Headsettet har lasertunede drivere der minimerer forvrængning, så man er sikker på at kunne nyde sine telefonsamtaler i god kvalitet og stereolyd. Mikrofonen fjerner støj og minimerer baggrundslyde. Det trådløse headset kan bruges ca. ti meter fra pc’en. Det genopladelige batteri holder i ca. seks timer. Hovedbøjlen kan justeres og ørepuderne er komfortable. Headsettet kan foldes sammen som et par solbriller, så de er lette at transportere.  

Logitech Wireless Headset H800
Logitech Wireless Headset H800 kan bruges skiftevis til pc’en, tabletten og smarttelefonen. De lasertunede drivere og den indbyggede equalizer sørger for en rig digital lyd. Der er en mikrofon, som reducerer baggrundsstøj. Headsettet kan bruges op til ti meter fra pc’en, og det kan parres med forskellige enheder via Bluetooth. Det genopladelige batteri holder seks timer. Den polstrede hovedbøjle og ørepuderne gør headsettet behagelig at have på. Og det er også let at pakke sammen, når det ikke er i brug.

Pris og tilgængelighed
Begge headset er i butikkerne inden for den nærmeste fremtid. Logitech Wireless Headset H600 koster i vejledende udsalgspris 499 kr. inklusive moms. Logitech Wireless Headset H800 koster 799 kr. inklusive moms.

Find den bedste pris på Logitech Wireless Headset H600 og Logitech Wireless Headset H800

Kilde: Logitech

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer