søndag, maj 5, 2024
ForsideNyhederLydModerne design møder lyd i topklasse, når LG lancerer nyt hjemmebiografsystem

Moderne design møder lyd i topklasse, når LG lancerer nyt hjemmebiografsystem

LG har med sin nyeste LED-designserie vist, at tv i dag kan være en del af indretningen i et moderne hjem. Nu lancerer LG to nye hjemmebiografsystemer, BH8220 og BH5320, som ligger i forlængelse af dette tema. Systemerne giver en komplet underholdningsoplevelse derhjemme med kombinationen af lækkert design og lyd i topkvalitet.

Elegant design og kraftfuld lyd
Hjemmebiografsystemet BH8220 fås i både 5.1- og 2.1-konfiguration (henholdsvis BH8220BN og BH8220CN) og har et pudset metalfinish, der matcher metalrammen i LGs nye LED-designserie perfekt. Det nye system har en 3D Blu-ray-afspiller, som i kombination med de kraftfulde 1100 watt 5.1-lyd og innovative audio-funktioner – såsom LG Sound Gallery – leverer en lydoplevelse ud over det sædvanlige.

BH5310FN er et lidt mindre 2.1-system i et firkantet design med enkle og rene linjer, som med lethed harmonerer med hjemmets øvrige indretning. Enhedens form har tydelige fællestræk med den nye LED-series glasfront og metalramme.

Til filmelskeren
BH8220BN/CN og BH5320FN kan naturligvis afspille cd’er, dvd’er og Blu-ray i fuld HD. På grund af 3D-kompabiliteten kan systemet komplementere LGs CINEMA 3D TV. Med LGs slanke passive 3D-briller bliver 3D-oplevelsen skarp og flimmerfri, samtidig med at lyden fra LGs stilrene hjemmebiografsystem forbedrer oplevelsen af at være en del af handlingen.

Lyd og oplevelsescenter
Udover en lydkvalitet i topklassen giver de to nye hjemmebiografsystemer et af markedets bredeste underholdningstilbud. Uanset hvilket tv brugeren har, findes en bred vifte af underholdning via LGs seneste Smart TV-løsning. Dette indebærer en intuitiv brugeroplevelse med alt fra surfing på nettet og filmudlejningsservice til populære play-tv-kanaler og fantastisk 3D-underholdning fra LGs for nyligt lancerede 3D World.

Hjemmebiografsystemerne har også LG Smart Share, som gør det lettere end nogensinde at dele dokumenter mellem dine enheder i hjemmet. Ved hjælp af Bluetooth eller WiFi kan du kigge på billeder og se film fra din computer, smartphone eller eksterne harddisk, og du kan streame musik fra dit lydbibliotek – trådløst. Er du ikke så meget for den traditionelle fjernbetjening, kan systemet nemt betjenes via en app til din smartphone.

Pris og tilgængelighed
BH8220BN/CN og BH5320FN er tilgængelige nu. Vejledende cirkapriser er

BH8220BH (5.1):       5.999 DKK inklusiv moms
BH8220CN (2.1):       4.999 DKK inklusiv moms
BH5320FN:                4.499 DKK inklusiv moms

FInd den bedste pris på LG BH8220BH, BH8220CN og BH5320FN

Kilde: LG

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer