søndag, maj 5, 2024
ForsideNyhederMobilNokia introducerer Lumia 900 og Lumia 610

Nokia introducerer Lumia 900 og Lumia 610

Nokia har i dag offentliggjort to nye smartphones til det danske marked – der er tale om Nokia Lumia 900, som tidligere blev offentliggjort i USA, samt Nokias fjerde smartphone med Windows Phone, Nokia Lumia 610. Begge telefoner kommer med operativsystemet Windows Phone 7.5.

Nokia Lumia 900
Nokia Lumia 900 kommer til Danmark i en Europa-version med DC-HSPA, der tilbyder hastigheder op til 42 Mbit, samt et kamera foran på smartphonen. Den imponerer med et hele 4,3” stort AMOLED Clearblack-display, der gør den ideel til websurfing, 512 MB RAM, 16 GB hukommelse og en processor på 1,4 GHz. Det primære kamera bag på telefonen har Carl Zeiss-optik, autofokus og LED flash og optager video i HD 720p, mens det sekundære kamera foran på telefonen bruges til videoopkald.

Nokia Lumia 900 bliver tilgængelig i farverne cyan, sort og hvid. Lumia 900 forventes at blive afsendt fra fabrikkerne i løbet af andet kvartal 2012, men det er endnu for tidligt at sige, hvornår den lander i Danmark. Vi forventer, at den uden abonnement og tilskud vil ligge på en pris på ca. 4.500 DKK inkl. moms.

Find den bedste pris på Nokia Lumia 900

Nokia Lumia 610
Den attraktivt prissatte smartphone Nokia Lumia 610 vil for rigtig mange nye brugere være en ideel introduktion til Lumia-serien og Windows Phone. Med Lumia 610 er der let adgang til sociale netværk, søgning, musik, spil, navigation og titusindvis af apps i Windows Phone Marketplace. Du får et 3,7” LCD-display med pinch zoom, 256 MB RAM, 8 GB hukommelse, en 800 Mhz processor, samt et kamera på 5 megapixel, der har LED blitz og kan optage video i VGA-format.

Nokia Lumia 610 kommer i farverne magenta, cyan, sort og hvid, og vi forventer at prisen uden abonnement og eventuelle tilskud vil ligge på ca. 1.750 DKK inkl. moms. Den forventes at blive afsendt fra fabrikkerne i april 2012, men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvornår den bliver tilgængelig i Danmark.

Find den bedste pris på Nokia Lumia 610

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer