mandag, maj 6, 2024
ForsideNyhederGadgetsNu lander Parrots ‘AR.Drone 2.0’ i Danmark

Nu lander Parrots ‘AR.Drone 2.0’ i Danmark

Parrot lancerer AR.Drone 2.0, en ny generation af deres kendte quadricopter, der kan optage i HD og styres via en smartphone eller tablet[1]. Med AR.Drone 2.0 kan brugere nu optage og dele billeder og video i HD-format, mens dens åbne software-platform giver mulighed for selv at udvikle nye apps.

Flyvende HD-kamera
Parrot AR.Drone 2.0 er udstyret med et HD-kamera i fronten, der transmitterer video i HD-kvalitet (1280×720) til pilotens skærm i realtid. Kameraet er desuden udstyret med en ny teknologi, der gør AR.Drone 2.0 i stand til at genkende specifikke former og farver, der kan vises som augmented reality-elementer på smartphonens skærm i forbindelse med spil.

Optag og del HD-video på YouTube og Picasa
Takket være den nye app AR.FreeFlight 2.0, som man styrer med, kan piloter nu optage deres egne HD-videoer og dele dem med andre i det store online AR.Drone-community via YouTube eller Picasa. Optagelser kan desuden gemmes på en usb-nøgle (ikke inkluderet) via usb-indgangen på bunden af dronen ved batteriet.

Enkel styring og ny platform
AR.FreeFlight 2.0 har samtidigt en ny brugerflade og flere nye funktioner, og app’en kan downloades gratis fra AppStoreSM og AndroidTM Market.

  • FreeFlight: Her styres dronen. Man kan optage og gemme video og billeder i HD-kvalitet på sin smartphone, tablet eller en usb-nøgle.
  • Billeder/videoer: Se dine videoer og billeder og del dem via Picasa eller YouTube.
  • Drone Update: Få adgang til gratis softwareopdateringer.
  • Parrot AR.Drone Games: Få adgang til spil eller andre applikationer udviklet til AR.Drone.
  • Get Your AR.Drone: Få overblik over videoer og praktisk information om AR.Drone 2.0.

Kommer snart – AR.Drone Academy: Her vil AR.Drone 2.0-brugere kunne mødes og dele videoer og billeder og få adgang til geolokationsdata, flyvedata samt videoer fra andre piloters flyvninger.

Intuitiv styring med patenteret teknologi
Parrots nye patenterede ‘Absolute Control’-styring giver spillere mulighed for en endnu mere intuitiv kontrol, når man flyver. Med et indbygget 3D-magnetometer bliver ens smartphone eller tablet automatisk referencepunkt for dronens orientering. AR.Drone 2.0s frontkamera tilpasser sig smartphonen eller tablet’ens bevægelser, så man ikke oplever, at dronen reagerer modsat ens bevægelser, fordi frontkameraet peger mod piloten.

Sådan styres AR.Drone 2.0

  • Når man holder venstre knap på skærmen nede, følger AR.Drone 2.0 ens smartphone eller tablets bevægelser. Tiltes smartphonen frem bevæger dronen sig frem, tilter man til venstre bevæger dronen sig til venstre osv.
  • Med højre tommelfinger styres dronens bevægelser op eller ned samt rotationer til venstre eller højre.
  • Rutinerede brugere kan vælge indstillingen ‘Relative Flight’, der slår 3D-magnetometeret fra, hvorved piloten kan kontrollere alle dronens bevægelse og placering uden nogen form for assistance.

Øget stabilitet ved alle højder
AR.Drone 2.0 indeholder en række MEMS (Mikro Elektro Mekaniske Systemer), der sikrer stabilitet. Det er et 3-akset accelerometer, 3-akset gyroskop og et 3-akset magnetometer. Derudover er der to ultralydssensorer, der kan analysere flyvehøjde op til 6 meter samt en trykmåler, der bidrager til dronens vertikale stabilitet. Under skroget er desuden et ekstra kamera, der er i stand til at beregne, hvor hurtigt dronen bevæger sig.

To skrog til inden- og udendørsflyvning
Parrot AR.Drone 2.0 kommer i et helt nyt design med to skrog lavet af materialet PA66, som også bruges til at fremstille kofangere på biler. Både indendørs- og udendørsskroget er let og solidt, og en grøn og rød diode på landingsstellet fortæller piloten, hvilken vej dronen vender.

Skroget til udendørsflyvninger er tilgængelig i tre farvekombinationer orange/gul, orange/grøn eller orange/blå, og skroget er udviklet til at reducere vindmodstand og forbedre styring og stabilitet.

Skroget til indendørsflyvninger kommer i et mørkt design, der beskytter roterbladene imod sammenstød.

En åben platform til iOS- og Android-udviklere
For at få mest muligt ud af AR.Drone 2.0 åbner Parrot op for både Apple- og Android-udviklere. Alle kan få mulighed for at udvikle nye applikationer og spil til dronen ved at gå ind på https://projects.ardrone.org og godkende betingelserne. Nu kan udviklere downloade kildekoderne, gøre brug af wiki-sider samt tutorials og diskutere nye tiltag og applikationer med Parrots egne teknikere i Parrots udvikler-forum.

Stunts med AR.Drone 2.0
Som en ekstra funktion kan AR.Drone 2.0 også automatisk udføre loops i luften ved et dobbeltklik på ens smartphone eller tablet. AR.Drone 2.0 leveres med et genopladeligt batteri.

Pris og tilgængelighed
Parrot AR.Drone 2.0 kommer på det danske marked i juni 2012 til den vejledende udsalgspris af 2595 kr. AR.Drone 2.0 vil blive solgt hos udvalgte forhandlere, heriblandt ComputerCity. For andre forhandlere gå til www.parrot.com

Kilde: Parrot

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer