mandag, april 29, 2024
ForsideNyhederComputerNy VAIO Z med Blu-ray-brænder

Ny VAIO Z med Blu-ray-brænder

  • Super hurtig filhåndtering med den innovative Quad SSD i Raid 0 og Intel Core i7-620M processor
  • Integreret Blu-ray-drev med brænder
  • Høj performance med NVIDIA GeForce GT 330M GPU med dynamisk hybridgrafik
  • Robust letvægtskabinet i kulfiber og aluminium med en vægt under 1,5 kg.
  • 13,1” VAIO Display Premium-skærm i Full HD (1920 x 1080)

VAIO Z er en af de mest kraftfulde ultramobile bærbare computere på markedet, og nu lanceres den også med Blu-ray-brænder.

“Med udgangspunkt i feedback fra vores brugere, har vi nu lanceret VAIO Z med Blu-ray-brænder. Dermed kan brugerne brænde underholdningsfiler til Blu-ray-disks med en kapacitet på op til 50GB,” fortæller Ola Gustafsson, Marketing Manager VAIO, Sony Nordic.

Hvad enten man finjusterer detaljer i en præsentation eller bruger computeren som multimedieafspiller, er billedkvaliteten i top med VAIO Display Premium i 1920 x 1080 Full HD. Skærmen på 13,1” leverer en optimal ydeevne med LED baggrundsbelysning, som giver krystalklare og kontrastfyldte billeder. Og med et utrolig bredt farvespektrum, der dækker 96 procent af Adobes RGB-farver, bliver billedgengivelsen af Full HD-video og billeder yderst livagtig.

Til trods for sit slanke og eksklusive design går den nye Z-serie ikke på kompromis med performance. Tværtimod leverer den en exceptionel performance, der understøtter ethvert arbejdsbehov, så man sparer kostbar tid og dermed øger produktiviteten.

Kombinationen af 6GB RAM og Quad Solid State drev gør, at man kan skrive data parallelt på fire SSD’er (raid 0) – hvilket giver en helt utrolig hastighed. Selv med sit minimale og lette design har dette system en hastighed på 6,2 gange hurtigere end traditionelle HDD-systemer (sammenlignet med HDD 5400rpm).

Den nye VAIO Z leveres med NVIDIA GeForce GT330M chipset med 1GB GDDR3 VRAM, som gør det nemmere at arbejde med medietunge dokumenter, præsentationer, filmklip osv. Det nye dynamiske hybridgrafik-system optimerer på intelligent vis den grafiske performance, så den matcher det aktuelle arbejde. Som et alternativ til, at man manuelt skal tilpasse grafikindstillingerne, kan man vælge automatisk tilpasning, så grafikken hele tiden er optimeret til det konkrete arbejde, man sidder med.

Med en vægt på knapt 1,5 kg. er VAIO Z konstrueret i et kvalitetskabinet af kulfiber og aluminium, der vejer minimalt, men samtidig er robust. For at give computeren et endnu mere stilet og hårdført design er håndstøtte-panelet konstrueret i en solid aluminiumsplade.

Computeren har desuden en indbygget lyssensor, der registrerer omgivelsernes lysforhold og automatisk tænder tastaturets baggrundslys og dæmper skærmbelysningen for at spare strøm i mørke omgivelser.

VAIO Z-serien er udstyret med VAIO Everywair 3G mobilt bredbånd, så man konstant er koblet på højhastighedsnetværk, selvom man er på farten. For at give brugeren den bedst mulige effektivitet drives Z-serien af den nyeste generation af strømeffektive Intel Core-processorer og leveres med Windows 7 Professional.

Pris og tilgængelighed:
Den nye VAIO Z (VPC-Z13Z9) er tilgængelig i Sony Centrene fra starten af oktober. Vejledende udsalgspris 28.000,- kroner.

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer