torsdag, maj 2, 2024
ForsideNyhederNy version af Norton 360 sætter fart på computeren

Ny version af Norton 360 sætter fart på computeren

Norton 360, en af Nortons populæreste sikkerhedsløsninger, lanceres nu i version 6. I Danmark blev Norton 360 anbefalet af it-magasinet Alt om DATA, og på internationalt niveau har Norton 360 også gjort sig bemærket – senest i AV Comparatives test hvor Norton 360 opnåede det bedste resultat i beskyttelse.

Næste skridt i udviklingen af Norton 360 er en beskyttelse, som dækker flere forskellige typer af enheder. En undersøgelse fra Accenture[1] viser, at en gennemsnitlig husstand i dag har 14-20 digitale forbrugerprodukter, men få mennesker husker at beskytte alle deres digitale enheder. I løbet af 2012 vil Norton lancere Norton 360 Everywhere, som svarer til Norton 360, men nu med beskyttelse til både pc’er, mac-computere samt smartphones og tablets mod trusler, datatab, mistede eller stjålne enheder. Løsningen er fleksibel og kan tilpasses til den enkelte bruger alt efter behov og digitale enheder.

Nyheder i Norton 360 version 6:

  • Norton Identity Safe in the Cloud – sikrer, husker og udfylder automatisk brugernavn og kodeord, og samtidig er brugeren beskyttet mod internettrusler. Norton Identity Safe har en ny brugerflade, nemt log-in og alle kodeord lagret i skyen.
  • Norton Management – ny webbaseret funktion som lader brugerne håndtere deres Norton-produkter hvor som helst i verden. Brugerne kan få fjernadgang til deres produkter, ændre sikkerhedsindstillinger og forny deres abonnement. Det gør det nemt at tjekke sikkerhedsniveauet på enheder, selvom de ikke er inden for fysisk rækkevidde.
  • Bredbåndsstyring – ny bredbåndsfunktion hvor man selv kan styre, hvornår downloads skal hentes via mobile netværk, så brugeren har fuld kontrol over sit bredbåndsforbrug og omkostningerne.
  • Forbedret backup – hurtigere og simplere muligheder for at sikkerhedskopiere og gemme enkelte filer.

Pris, tilgængelighed og kompatibilitet
Norton 360 version 6 kan installeres på op til tre pc’er og er nu til salg i butikkerne og online på Norton.com. Den vejledende udsalgspris for standardversionen er 699 DKK og inkluderer 2 gigabyte onlinelagerplads. Premium-versionen med 25 gigabyte onlinelagerplads koster 799 DKK. Priserne inkluderer ligeledes et års serviceabonnement. Alle Norton 360-brugere med et gyldigt abonnement har adgang til de seneste produktopdateringer via Nortons opdateringscenter. For flere oplysninger besøg Nortons opdateringscenter.

Find den bedste pris på Norton 360

Norton 360 understøtter Microsoft Windows XP (32-bit) Home/Professional/Tablet PC/Media Center med Service Pack 2 eller senere, Microsoft Windows Vista (32-bit og 64-bit), samt Microsoft Windows 7 (32-bit og 64-bit) i Starter-, Home Basic-, Home Premium-, Business- og Ultimate-versionen.

Kilde: Symantec

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer