søndag, maj 5, 2024
ForsideNyhederLydNye iPhone- og PC-højttalere fra Altec Lansing

Nye iPhone- og PC-højttalere fra Altec Lansing

Audioeksperten Altec Lansing lancerer nu nye smarte højttalere til folk, der vil dele musik med venner, familie og arbejdsrelationer. inMotion Compact er en smart bærbar iPhone- og iPod-dock og VS4621 en kraftfuld højttaler til computer.

De fleste med hang til elektronik og gadgets har i dag en en laptop, netbook, iPhone eller iPod. Disse gadgets giver os frihed til at tage underholdning og arbejde med på farten, – og dele lydoplevelsen med venner eller arbejdsrelationer. Men ofte må lydkvaliteten vige til fordel for smart design.

Denne udfordring har Altec Lansing taget op og lancerer derfor nu en bærbar højttaler med fokus på god lydkvalitet, design og transportvenlighed (inMotion Compact) samt en højttaler med kraft og stærk lyd. Begge højttalere er en videreudvikling af tidligere Altec Lansing højttalere og begge indeholder Altec Lansings velkendte teknologi, som sikrer en velafbalanceret, autentisk lyd, idet de centrale audiokomponenter er 100 pct. afbalanceret, i forhold til hinanden.

Altec Lansing inMotion Compact (iMT320)
inMotion Compact er det nyeste medlem af inMotion-serien. Den er let transportabel og fylder ikke mere end en lille bog, når den er foldet sammen. Den nye dock er kompatibel med alle versioner af iPhone og iPod, også iPhone 3GS.

Ligesom sin forgænger (iM310) leverer inMotion Compact fantastisk lydkvalitet via batteri eller strømforbindelse. inMotion Compact har et cover i læder-look, der også fungerer som en stand til højttaleren. Lydstyrken reguleres via trykknapper, hvilket sikrer nem og hurtig betjening.

“Forbrugere ønsker i dag at tage deres musik med sig, og derfor har Altec Lansing designet en dock med iPhone-certificering, der netop egner sig til at have med på farten,” siger Tord Nybleus, Sales Manager Nordic, Plantronics og Altec Lansing. “Vi har sat fokus på unikt design, god lydkvalitet og nem transport, så vores brugere kan nyde deres musik med andre, uden at skulle slæbe rundt på tunge, besværlige højttalere.”

Altec Lansing VS4621
VS4621 højttalersystemet er designet til stationære eller bærbare computere. Via AUX indgang kan også CD-, DVD- og MP3-afspillere tilsluttes. Det nye højttalersystem har en kraftig subwoofer, der gør det velegnet til musik, film og gaming.

VS4621 indeholder unik ”down-firing” højttalerenhed, som sender lydbølgerne ned mod bordpladen, hvorfra de reflekteres og fordeles jævnt ud i hele rummet, hvilket medfører en velafbalanceret lyd. Denne unikke teknik til spredning af lyden ud i rummet har Altec Lansing formået at pakke pænt ind i et frækt og moderne design.

Altec Lansing VS4621s kraftfuld bas leveres af dens 6,5″ specialudviklede subwoofer. Oplev lyden af eksplosioner, trommesoloer eller torden på realistisk vis med Altec Lansings musik-tuningsteknologi.

“Da digitale medier spiller en større rolle i vores dagligdag, har vi designet denne kompakte computerhøjttaler med en bred målgruppe i tankerne,” siger Tord Nybleus. “Den kraftfulde højttalerudgang kombineret med kompakt design sikrer en velafbalanceret lyd uanset hvilken type musik og spil der afspilles, eller hvilken film der vises.”

Specifikationer til Altec Lansing inMotion Compact:
iPhone-certificering – giver krystalklar lyd uden generende mislyde
Smart design – cover i læder-look, der også fungerer som stand
Specielle lydudgange på forsiden – forbedrer de dybe toner
Ledning eller batteri-drevet – spiller via strøm eller 4 AA batterier
Foldes sammen til størrelsen af en lille bog – sikrer nem transport
Indgangsstik – 3,5 mm jackstik gør det muligt at forbinde højttaleren med fx computere, CD-, DVD- og MP3-afspillere.

Specifikationer til Altec Lansing VS4621:
Klar og præcis lyd – to 1” udgange og nedadskydende 3” højttalerudgang giver klar lyd
Dyb bas – 6,5″ bas giver optimal lavfrekvenslyd
Frækt design – designet til at fylde lidt men sprede lyden bredt
Audio Alignment ™ – højttalerudgange, indkapsling og elektroniske dele er afbalanceret for at sikre optimal lyd
Justeringsmuligheder – separat bas- og diskant-knapper giver mulighed for at finjustere lyden
Indgangsstik – Jackstik forbinder den til MP3-afspillere, CD-og DVD-afspillere.

Tilgængelighed og mere information:
Altec Lansings inMotion Compact og VS4621 er tilgængelige hos førende it-forhandlere i fra starten af maj. Den vejledende udsalgspris er 599 kr. per produkt inklusiv moms. For yderligere information se venligst: www.alteclansing.com

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer