søndag, maj 5, 2024
ForsideNyhederBilledeNyhed: Arlo Pro 5S og ny Arlo Secure App

Nyhed: Arlo Pro 5S og ny Arlo Secure App

Arlo har annonceret en ny model i den succesfulde Pro serie af overvågningskameraer. Den nye model hedder Arlo Pro 5S, og optager video i 2K. Som noget nyt understøtter den tri-band forbindelse som giver en sikrer forbindelse og længere rækkevidde. Den kan udnytte begge bånd i din almindelige dual-band wifi router, plus den har Arlos eget SecureLink indbygget.

SecureLink gør at videosignalet kan sendes via andre SecureLink enheder, og dermed række længere end det normale Wifi. Den nye måde at forbinde på betyder også at strømforbruget er faldet, så Arlo Pro 5S kan køre op til 8 måneder på en opladning, hvor forgængeren Pro 4, kunne klare 6 måneder. Den har naturligvis indbygget to-vejs lyd, sirene, HDR optagelser og spotlight.

Arlo har også annonceret en ny og forbedret Arlo Secure app, som er den app man bruger til at se video fra sine kameraer og til at lave alle indstillingerne. Den nye udgave skulle være hurtigere i daglig brug, med fokus på de mest bruge funktioner.

Både Arlo Pro 5S, og den nye Arlo Secure App forventes at blive lanceret i Norden i løbet af foråret, og vi regner naturligvis med at have en test af begge dele her på sitet kort efter lanceringen.

Tidligere artikel
Næste artikel
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer