lørdag, maj 4, 2024
ForsideNyhederMobilNyt avanceret headset til smartphone-generationen

Nyt avanceret headset til smartphone-generationen

Plantronics lancerer nu den nyeste version af sit prisvindende og meget populære, trådløse Bluetooth-headset Voyager PRO. Voyager PRO+ er med nye features som bl.a. a2dp-teknologi til streaming af musik, podcasts og GPS-navigation samt forbedret voice promt-funktion, der bl.a. angiver status på resterende batteritid og forbindelse, designet til smartphone- og professionelle mobil-brugere. Voyager PRO+ kan anvendes med alle Bluetooth-kompatible enheder.

Plantronics’ nye Bluetooth-headset er skabt til at matche kravene fra tidens fleksible arbejdsformer og leverer således avanceret, intelligent teknologi med fokus på frihed og mobilitet – hvor høj kvalitet er lig med øget effektivitet. Voyager PRO+ byder bl.a. på en ny forbedret voice promt-funktion, der løbende angiver status på resterende taletid, volumen, forbindelse, mute-funktion og advarer om lavt batteri. Lyden fra GPS-navigation kan ligeledes høres direkte i headsettet og iPhone-brugere kan monitorere headsettets batteriniveau på telefonens skærm.

“Tidens smartphone-generation ønsker et headset, der understøtter en intelligent, effektiv livsstil og leverer en solid, pålidelig lydkvalitet, uanset hvor de befinder sig,” siger Tord Nybleus, nordisk salgschef for Plantronics. “Voyager PRO+ er indbegrebet af håndfri komfort, og er særligt udviklet til brugere, hvis evne til at multitaske er afgørende for både effektiviteten og kvaliteten af deres arbejde og hverdag.”

Solid lydkvalitet
Voyager PRO+ er efterfølgeren til den tidligere model Voyager PRO, som er det mest solgte headset blandt professionelle headset-brugere i Danmark – og succeskriteriet for det nye headset er uovertruffen lydkvalitet.

Udstyret med avancerede dobbelte mikrofoner, vindstøjsreduktion samt teknologierne Digital Signal Processing (DSP), AudioIQ og AudioIQ2, der reducerer baggrundsstøj og automatisk justerer lydstyrken i forhold til omgivelserne, leverer Voyager PRO+ en krystalklar og naturlig lydgengivelse af alle samtaler. Med A2DP-teknologien får brugerne også nye, smarte features som streaming af musik, podcasts og GPS-navigation. Dermed er Voyager PRO+ ideel til professionelle brugere, der anvender smartphones som en integreret del af deres hverdag.

Headsettets lithium polymer batteri leverer op til seks timers taletid og fem dages standby-tid på en enkelt opladning, og med den smarte multipoint-teknologi kan headsettet nemt kobles til to Bluetooth-enheder på samme tid. Voyager PRO+ leveres desuden i lækker, miljøvenlig emballage med et helt nyt look.

Pris og tilgængelighed
Plantronics Voyager PRO+ er tilgængelig på det danske marked i november. Vejledende pris 749,- kroner ekskl. moms.

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer