søndag, maj 5, 2024
ForsideNyhederComputerNyt bærbart kontor fra Lenovo på 1,3 kg

Nyt bærbart kontor fra Lenovo på 1,3 kg

Lenovo annoncerer i dag ThinkPad Edge 11”, som er det hidtil tyndeste og letteste medlem af ThinkPad Edge-familien. ThinkPad Edge 11” er især ideel for små og mellemstore virksomheder, da den leverer høj performance, er lille og handy og fås til en overkommelig pris.

ThinkPad Edge 11” er cirka samme størrelse som en paperback-bog, 2,8 cm tyk og vejer kun 1,3 kg, hvilket gør den let at have med sig i hverdagen. Skærmen er 11,6 tommer, har webkamera og desuden er tastaturet sikret, så du ikke skal bekymre dig om at spilde kaffe eller anden væske ned i tastaturet.

Derudover er det desuden muligt at vælge, om du foretrækker en Intel Core eller AMD Vision Pro Athlon processor. Begge processorer har et lavt batteriforbrug. Batteriet rækker til omkring 7 timers arbejde. ThinkPad Edge 11” kommer med Enhanced Experience Windows 7, der også sikrer ekstremt hurtig opstart.

ThinkPad Edge 11” kommer i tre farver: Midnight Black Glossy, Midnight, Black Smooth og Heatwave Red. 

Priser og tilgængelighed
ThinkPad Edge 11” fås til en vejledende pris fra 4059 DKK (eksl. moms).

Kilde: Lenovo

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer