torsdag, maj 2, 2024
ForsideNyhederComputerPhilips Blade - en af verdens tyndeste monitors

Philips Blade – en af verdens tyndeste monitors

Philips har nu to nye tynde monitors på gaden, der kan peppe dit hjem op. Den nye 22” ultra-slim Blade LED-monitor fra Philips er som storebroderen i 23” kendetegnet ved et strømlinet, moderne design og et ydre i sort højglans. Med en tykkelse på kun 12,9mm er Philips 224CL2SB en af de tyndeste monitors i verden, og det gør den naturligvis ideel til interiøret i det moderne og designede hjem. LED-bagbelysningen har gjort det muligt at lave skærmen så tynd, men også at højne billedkvaliteten betragteligt. Den hvide bagbelysning (solid-state) skaber bedre regulering af lysstyrken.
Intet kabelrod og ideel til film og spil
Med Philips Blade-monitoren ødelægges designindtrykket ikke af kabler, der hænger ned fra underkanten af skærmen; i den nye monitor indsættes kabler i bunden af skærmens base og ikke som normalt direkte i skærmen (se billede nedenfor).

Monitoren har SmartTouch-kontrol, som er intelligente, touch-ikoner nederst på skærmen, der erstatter knapper, som normalt stikker ud fra skærmens kontrolpanel. SmartTouch-ikonerne reagerer ved et let tryk med fingeren og kan f.eks. starte skærmen eller ændre lystyrke og kontrast.

Blade har en hurtig responstid på kun 2ms; det ses med flotte og klare billedbevægelser, når man eksempelvis ser film eller spiller computerspil. Philips 224CL2SB håndterer 16:9-formattet, så de sorte bjælker i top og bund fjernes, uden at det går ud over kvaliteten. Kontrasten er på 20.000.000:1 og dermed er sortniveauet dybt og giver præcise gengivelser af mørke nuancer og farver. Ud over VGA- og HDMI-indgang er der også audio-udgang på skærmen. Det betyder, at du kan tilkoble hovedtelefoner eller højtalere.

Grøn skærm
Begge Philips monitors lever op til markedets højeste krav om bæredygtighed. Alle plastik-komponenter er fuldt genanvendelige og fri for forureningskilder. LED-teknologien er uden kviksølv og lever op til alle de nyeste energi-standarder.

Pris og tilgængelighed
Philips 224CL2SB (22”) og 234CL2SB (23”) er nu i butikkerne og sælges til den vejledende pris af henholdsvis 1.580 DKK og 2.000 DKK.

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer