onsdag, maj 1, 2024
ForsideNyhederComputerPhilips lancerer ny monitor-serie: Moda

Philips lancerer ny monitor-serie: Moda

MMD annoncerer i dag to Philips computerskærme, der kombinerer den nyeste teknologi med lækkert design. Skærmene kommer i 24” og 22” med bredformat, og de passer glimrende sammen med de mange nye og flot designede computere, der allerede er på markedet. Den slanke skærm og aluminiumsbasen giver både ideel ergonomi og et elegant design.

Den nye Moda-serie er sort på fronten og hvid på bagsiden. Skærmene er udstyret med to HDMI-indgange, en responstid på kun 2ms og innovative features, der giver bedre underholdningsoplevelser.
Fremtidsklar
De to skærme, Philips 248C3 og 228C3, har hver to HDMI-indgange, hvilket betyder, at de kan modtage højkvalitets audio- og video-signaler fra et kabel fra en pc, set-top-boks, Bluray-afspiller eller et videokamera. Skærmene er full-HD med en opløsning på 1920 x 1080 pixels – og det giver gode billeder. Det er nemt og enkelt af skifte mellem wide-screen og 4:3-formater. Den hurtige responstid på 2ms giver en levende oplevelse af billeder, særligt hvis man ser actionfilm eller spiller computerspil.

Miljøvenlig teknologi
De nye skærme bruger den seneste teknologi inden for bagbelysning: White-LED (W-LED). W-LED har flere fordele sammenlignet med den ’almindelige’ LCD-monitor: Billedet vises med det samme, når signalet er tilkoblet. W-LED skærme har mere lysstyrke og giver mere levende farver samt højere kontrast-ratio.

Derudover er Philips’ monitors med W-LED fremstillet uden brug af bly, hvilket giver en mere øko-venlig skærm, også i forhold til skærmens levetid fra produktion til afskaffelse. De nye skærme har fået miljøcertifikatet Energy Star 5.0.

I Moda-serien er de nye Philips smart-teknologier indbygget for en bedre brugeroplevelse:

  • SmartKolor øger RGB-gain i displayet for flottere farver og mere levende billeder.
  • SmartTxt forbedrer automatisk læseoplevelsen ved PDF-filer og e-bøger. SmartTxt øger kontrasten og gør kanterne skarpere, så øjet slapper af og får en læseoplevelse, der kan sammenlignes med en e-bogslæser.

Pris og tilgængelighed
Moda-seriens Philips 248C3 og 228C3 er i butikkerne fra slutningen af juli og sælges til den til vejledende pris af henholdsvis 2.240 DKK og 1.820 DKK.

Kilde: Philips

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer