mandag, maj 6, 2024
ForsideNyhederComputerPlantronics bringer nyt liv og lækker lyd til spillekonsollerne med lanceringen af...

Plantronics bringer nyt liv og lækker lyd til spillekonsollerne med lanceringen af fem nye GameCom-headsets til Xbox® 360 og PlayStation® 3

Lydeksperten Plantronics lancerer nu en række nye GameCom-headsets specielt designet til spillekonsoller. De prisvindende headsets understøtter de nye krav og tendenser inden for konsolgaming og puster således nyt liv og lækker lyd i både spil, film og chat på PlayStation 3 og Xbox 360.
“Tendensen er, at en stadig større del af gaming og chat flytter fra computeren og over på spillekonsollerne. Derfor synes vi, at det er oplagt at tilbyde samme uovertrufne lyd- og chatoplevelse til Xbox og PlayStation-spillerne. Det betyder høj lydkvalitet, brugervenlig plug-and-play-installationer og komfortable designs. Blandingen af trådløs stereo-, Bluetooth- og ledningsheadsets giver brugerne mulighed for at finde præcis det produkt, der passer til deres behov”, siger Mikael Cato, der er nordisk salgschef hos Plantronics.

Udvidelsen af GameCom-familien føres an af det trådløse stereo-headset GameCom X95 og ledningsheadsettet GameCom X40 til Xbox 360, samt GameCom P90 Bluetooth-headset til PlayStation 3.

Trådløs frihed til xbox 360-gaming
Plantronics GameCom X95 er et trådløst gaming-headset, som leverer fuld stereolyd fra sine 40 mm. højttalere. Med sit lukkede design og intuitive betjeningsknapper på headsettets ørepuder, kan brugeren fordybe sig i musik, film og spil uden at forstyrre sine omgivelser. GameCom X95 har et elegant og moderne design med en mikrofon, der kan gemmes væk i hovedbøjlen, når den ikke er i brug. Med 20 timers batterilevetid er der mulighed for masser af gaming, før de medfølgende AAA batterier skal udskiftes.

Det nye Plantronics GameCom X40 er et gaming-headset med ledning og med samme 40 mm. højttalere som sin storebror X95, hvilket sikrer enestående stereolyd. GameCom X40 har ligeledes smarte, brugervenlige betjeningsknapper på ørepuderne. Headsettet er ekstremt let, og ørepuderne samt hovedbøjlen er designet, så trykket fra headsettet fordeles og dermed er behageligt for brugeren at have på – også i længere tid ad gangen.

Plantronics introducerer også GameCom X30 og GameCom X10 headsets til chat på Xbox 360.

Alsidig og trådløs chat på PlayStation 3
Med GameCom P90 kan brugeren nemt kommunikere med vennerne, mens der spilles PlayStation 3. Headsettet kan desuden tilsluttes trådløst til mobiltelefonen, og lader således brugeren besvare opkald, mens der chattes med vennerne i spillet. Det hele sker med krystalklar lyd og komfort i verdensklasse. GameCom P90 bruger QuickPair-teknologien til hurtigt at parre headsettet med din PS3, og har lettilgængelige mute- og on/off-knapper. Plantronics GameCom monteres på øret ved hjælp af en behagelig ørekrog og kan lades op med det medfølgende USB-kabel, der tilsluttes PS3’en.

Pris og tilgængelighed
De nye Plantronics GameCom produkter til Xbox og PS3 er tilgængelig fra maj. Vejledende udsalgspriser inkl. moms:

GameCom X95 kr. 899,-
GameCom X40 kr. 549,-
GameCom X30 kr. 249,-
GameCom X10 kr. 189,-
GameCom P90 kr. 279,-

Kilde: Plantronics

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer