onsdag, maj 15, 2024
ForsideAnmeldelserPlantronics M55

Plantronics M55

Hvad enten man skal bruge et headset for at holde armene fri fra telefonen mens man kører, eller om man blot benytter en telefon i det daglige på kontoret så er det rart med et headset, der hjælper til at gøre en mere effektiv. Det er dette behov, som Plantronics M55 ser at tilfredsstille.

Hvad er der i kassen?
Udover selve Plantronics M55 headsettet og den nærmest obligatoriske manual og USB-ladekablet får man også en 12-volts adapter til bilen, som også kan bruges til at oplade andre USB-enheder mens man sidder i bilen. Derudover er der en øre-hang, som ikke er obligatorisk at bruge.

Se vores unboxing og hands-on video af Plantronics M55 nedenfor.

[youtube id=”gGfb108oEH4″ width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet
Plantronics M55 har et meget rent look med blanding af sort og krom med fine detaljer og rene buede linjer. Kvaliteten er og føles høj trods den relativt beskedne og overkommelige pris. Plantronics M55 er på øresneglen udstyret med en blød ”pude” af gummi som sørger for at headsettet forbliver behageligt i øret, men desværre medfølger kun en pude, så personer med andre øre end undertegnede vil muligvis ikke opleve samme gode pasform. Jeg var dog meget tilfreds og den medfølgende øre-hang der skal sikre headsettet rundt om øret var overflødigt. Det gjorde kun processen med at tage headsettet på og af unødvendigt besværlig.

Plantronics M55 kan forbinde til to telefoner samtidigt og opsætningen foregår meget simpelt og er også illustreret i manualen, så man ikke kan gå helt galt i byen. Hvis man har arbejdstelefon og privattelefon kan Plantronics M55 forbinde til begge samtidigt og så er man ikke bundet til at have to headset eller bruge den ene telefon almindeligt.

Når man tænder for Plantronics M55 siger en kvindelig stemme at nu er headsettet ”Turned on” og hvis den får forbindelse til en af de forbundne telefoner siger den ”Phone 1 connected”, hvis altså den første telefon er tilsluttet. På denne måde kan man hurtigt finde ud af om man har opsat begge telefoner korrekt og om man eventuelt mangler at sætte bluetooth til på en enhed man har til hensigt at bruge.

Modsat andre headsets kan man via sin mobiltelefon også afspille musik til Plantronics M55, men da den ikke er bygget med dette formål lyder musikken dårligt og samtidigt dræner denne aktivitet det ellers gode batteri, som i henhold til producenten kan holde i op til 5 måneder på ”DeepSleep. Vi har læst os frem til at denne modus aktiverer headsettet automatisk, hvis det mister forbindelsen til telefonen i mere end 90 minutter. Det kan virke som en overflødig feature for en person der bruger sit headset ofte og lader dette i ny og næ, men det er også praktisk, hvis man har været på ferie at man ikke skal bekymre sig om at batteriet er helt dødt når man vender tilbage på arbejdspladsen.

I et kontormiljø viser Plantronics M55 sin styrke med god lydkvalitet både frem og tilbage og forbindelsen udebliver ikke under samtaler. Hvis man derimod bevæger sig udenfor med Plantronics M55 så ændres brugeroplevelsen fra god til middelmådig, idet man skal være varsom for om der kommer vind eller blæst mod headsettet og tilpasse sig derefter.

Konklusion
Plantronics M55 overrasker positivt med smarte funktioner og en god pasform. Desuden kan headsettet forbinde til to telefoner samtidigt, hvilket mange vil finde praktisk, hvis de eksempelvis bruger to telefoner i det daglige. Byggekvaliteten, lydkvaliteten og batteritiden, som vi vurderer til nogle af de vigtigste parametre er ganske fornuftige, om end vi havde håbet på en bedre præstation udendørs.

[checklist]

  • Kan forbindes til 2 enheder samtidigt
  • God pasform
  • Lang batteritid
  • Inkl. 12 volt adapter

[/checklist]
[badlist]

  • Følsom ved udendørs brug
  • Kun én ørepude

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 339,-

Find den bedste pris på Plantronics M55

Udlånt af
Plantronics

 

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Hvad enten man skal bruge et headset for at holde armene fri fra telefonen mens man kører, eller om man blot benytter en telefon i det daglige på kontoret så er det rart med et headset, der hjælper til at gøre en mere effektiv....Plantronics M55