tirsdag, maj 14, 2024
ForsideNyhederGamingPressemeddelelse: Acer Nitro 5 Gaming laptops med Core i+ processorer

Pressemeddelelse: Acer Nitro 5 Gaming laptops med Core i+ processorer

Acers gaming serie af bærbare bliver nu udvidet med Nitro 5 Gaming og foruden den seneste 8. generation af Intel Core i7 processorer vil den også være mulig at anskaffe med Intel Core i7+ processoren. Seneste påskud fra Intel er nemlig branding af pre-byggede gaming enheder, der bundlet med Intels Optane drev er navngivet med et i+ selvom det i virkeligheden er samme processor, der er bag. Den forvirring fra Intel skal man ikke lade gå ud over Acer Nitro 5 laptopsene, som er bygget til hardcore gamere med krav om en god balance mellem mobilitet og ydelse.

Den nye 15,6″ Acer Nitro 5 byder på forbedret ydelse, der skal give spillerne fordel over konkurrencen når de spiller online eller mod computeren. Fokus er på en premium ydelse så at sige, hvor brugeren ikke misser et eneste frame. Sammen med Intel Optane hukommelse, som er en moderne hybrid-teknologi, der sørger for hurtigere load og kørsel af spil så vil resten af indmaden i den nye Acer Nitro 5 sørge for en enestående gaming oplevelse.

Med et NVIDIA GeForce GTX 1050 Ti, op til 512 GB NVMe PCIe SSD og op til 32 GB DDR4 RAM, så er Acer Nitro 5 et sandt kraftværk. Hvis man vil overvåge sin computers ydelse, temperatur og andre parametre, så er den udstyret med Acers NitroSense værktøj til overvågning. Samtidigt benytter den CoolBoost teknologi til at justere blæsernes hastighed så man får den optimale ydelse.

Designet af Acer Nitro 5 er uden tvivl inspireret af gaming verdenen og det ses allermest tydeligt af den sort/røde farvekombination. Hvis det ikke var for denne ville man dog kunne mistænke Acer Nitro 5 for at være en ganske elegant og nydelig business PC for designet er ikke nær så iøjefaldende som man har set andre gaming produkter være det, hvilket bestemt ikke er en kritik.

Den nye Acer Nitro 5 bliver tilgængelig i løbet af maj måned på det europæiske marked.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer