fredag, maj 17, 2024
ForsideNyhederLydPressemeddelelse: Logitech på markedet med et nyt 5.1 surround sæt med Logitech...

Pressemeddelelse: Logitech på markedet med et nyt 5.1 surround sæt med Logitech Z607

Hvis du som jeg var ung i starten af dette årtusinde så var noget af det ypperste man kunne få til sit drengeværelse et højtalersæt fra Logitech og nu lancerer de et helt nyt sæt i form af Logitech Z607, som er et 5.1 surroundsound sæt med Bluetooth. Det gør det derfor muligt at forbinde til de fleste af dine lydkilder og flere af dem samtidigt. Foruden Bluetooth, så er der både SD-kortlæser, USB-stik, FM radio og mere til som gør Logitech Z607 til et yderst alsidigt sæt.

“De fleste personer tilgår musik fra forskellige kilder – deres telefon, computer, SD-kort eller USB-stik – så de vil også gerne afspille lyd fra disse kilder. Med Logitech Z607 kan du nyde fantastisk lyd fra næsten alle lydkilder” siger Philippe Depallens, administrerende direktør for Logitech Audio. Med et seks meter langt kabel så bliver det også nemt at sætte op optimeret til den position du har brug for. Herefter styrer du lyden via kontrolpanelet på enten subwooferen eller fjernbetjeningen.

Der er tale om et kraftigt sæt med en spidsbelastning på 160 Watt og 5,25″ subwoofer lyddriver. Logitech lover kraftfuld lyd med klare lyse og dybe toner, kraftfuld bass og det fra enhver kilde du ønsker at sætte til sættet. Logitech Z607 kan dermed være dit ene sæt til alle dine forbindelser såsom PC, mobil, FM-radio og spillekonsol.

Logitech Z607 surroundsound er allerede tilgængeligt i online-butikkerne og med en vejledende pris på 1.099 kr.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer