onsdag, maj 8, 2024
ForsideAnmeldelserPure Sensia 200D Connect

Pure Sensia 200D Connect

Vores venner fra Pure sender med jævne mellemrum nye produkter på markedet og det er sket igen, selvom dette er en “refresh” af et efterhånden aldrende produkt, men hvorfor også ændre på noget der, tilsyneladende, virker?

Pure Sensia 200D Connect er en form for “alt-i-en” enhed, der på en gang er både transportabel, trådløs, med touchskærm og kan både afspille FM, DAB/DAB+ og streame fra nettet eller en iOS eller Android enhed, det betyder at du kan streame musik trådløst fra din tablet eller smartphone, til Pure Sensia 200D Connect.

Lad os se om det virkelig kan fungere med så mange funktioner i én enhed.

Hvad er der i kassen?
Pure Sensia 200D Connect kommer i en forholdsvis stor, pæn æske. I denne er Pure Sensia 200D Connect, en strømforsyning, manual og en lille små-buttet fjernbetjening.

Installation
Der er ikke ret meget “installation” over Pure Sensia 200D Connect, heldigvis! Sæt strøm til, vælg sprog og vælg hvilket trådløst netværk du vil benytte. Med den store touchskærm er det dejlig nemt at taste koden ind og man slipper for at sidde og fedte rundt med piletasterne på en lille fjernbetjening. Det er måske værd at bemærke at Pure Sensia 200D Connect ikke understøtter kablet netværk, men kun trådløs netværk.

Design og funktionalitet
Pure Sensia 200D Connect er ret unik i sit udseende, med et meget blødt og rundt design. Skærmen er placeret i midten og højtalerne i hver side, disse er dækket af sort stof, mens resten er i blank sort plast. Touchskærmen på 5,7″ bruges til navigering og betjening generelt, mens der sidder 4 små knapper ovenpå, til at styre lydstyrke, tænde/slukke og “mute”. På bagsiden er antennen placeret, det har dog ikke været nødvendigt for os ved hverken FM eller DAB at trække denne ud. Derudover er der indgang til strømforsyning, mulighed for at installere en såkaldt “Chargepak”, som er en batteripakke fra Pure. Denne gør det muligt at benytte Pure Sensia 200D Connect uden strømforsyning, men Pure Sensia 200D Connect indbyder ikke ligefrem til at blive transporteret frem og tilbage, det vil nok primært være en enhed der står fast eller flyttes lidt rundt i hjemmet eller på kontoret for den sags skyld.

Derudover er der på bagsiden stik til hovedtelefoner, AUX stik for tilslutning af ex. mp3-afspiller og ikke mindst USB stik. Sidstnævnte kan bruges til flere formål, bl.a. kan du smide en UBS stik med mp3 musik i Pure Sensia 200D Connect og afspille disse, alternativt kan USB sticket bruges som lagerenhed og der kan optages FM eller DAB radio direkte til USB sticket, det er faktisk ret smart!

Skal vi kort kaste et blik på specifikationer, så er Pure Sensia 200D Connect i stand til at afspille musik fra et utal af kilder, herunder DAB, FM, netværk, internetradio, streamet fra Android og iOS enheder via Pure Stream App’en og ikke mindst fra USB. Alt dette styres via den store touchskærm, som heldigvis er ret præcis og derved nem at have med at gøre. Menuerne er måske en lille smule kluntet opbygget, men man lærer hurtigt opbygningen at kende.

I menuen er der mulighed for at hente opdateringer og opsætte forskellige alarmer så den både kan bruges som vækkeur, men også som minutur hvis den placeres i køkkenet eksempelvis.

Ved afspilning af musik vil der være mulighed for at se evt. cover og oplysninger i den ene side af skærmen, hvis dette er tilgængeligt.

Vi har testet Pure Sensia 200D Connect med musik fra netværk, internetradio, DAB radio mv., og generelt set klarer Pure Sensia 200D Connect sig rigtig fint – der er ingen slinger i valsen og/eller udfald, så længe man naturligvis er koblet op til et trådløst netværk der er rimelig stabilt og har en fornuftig rækkevidde.

Lyden i Pure Sensia 200D Connect er middel, ved moderat volumen spiller den fint og man føler ikke der mangler noget. Skruer man op og forsøger at spille op til fest bliver man dog skuffet, for her kan Pure Sensia 200D Connect slet ikke være med, den kan ikke spille særlig højt og hånderer generelt ikke høj volumen særlig godt. Det er en streg i regningen, men omvendt forestiller jeg mig de fleste have Pure Sensia 200D Connect stående i enten køkken/alrum, soveværelse eller kontor – og her er det formentlig yderst sjældent at man føler trang til at skrue op over almindelig lytte-volumen. Jeg havde dog godt kunne tænke mig lidt mere pondus, når man ved hvor meget lyd der kan proppes ind i en enhed der ikke fylder mere end Pure Sensia 200D Connect.

Konklusion
Pure Sensia 200D Connect vil det hele og lidt til – heldigvis virker det faktisk ret godt, hvis man da lige ser bort fra at Pure Sensia 200D Connect ikke er en højttaler der spiller en fest eller en stor stue op. Til helt almindelig lytning og afspilning af musik fra et hav af kilder, gør den det glimrende og har en dejlig varm lyd.

Pure Sensia 200D Connect er ikke billig, men den store touchskærm koster lidt knaster, og med de mange features er den høje pris forventelig. Pure Sensia 200D Connect er til personen eller familien der ønsker en “alt-i-en” enhed, som kan afspille fra alle kilder og som er super nem at gå til og ikke kræver hverken meget plads eller opsætning.

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ?
Set til: 2693,-

Find den bedste pris på Pure Sensia 200D Connect

Udlånt af
Pure

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Tidligere artikel
Næste artikel
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vores venner fra Pure sender med jævne mellemrum nye produkter på markedet og det er sket igen, selvom dette er en "refresh" af et efterhånden aldrende produkt, men hvorfor også ændre på noget der, tilsyneladende, virker? Pure Sensia 200D Connect er en form for "alt-i-en"...Pure Sensia 200D Connect