søndag, april 28, 2024
ForsideNyhederAppleSå blev iPhone 11 lanceret

Så blev iPhone 11 lanceret

Med stor entusiasme blandt deltagerne ved året iPhone lancering, fik vi endelig set den nye serie af telefoner fra Apple. Her er iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max.

Endnu flere linser – endnu bedre billeder

Alle Apples konkurrenter har gjort det, og nu følger Apple med. Alle tre modeller har mere end den ene linse, der sad i sidste års billige model. iPhone 11 har dermed 2 linser; 1 vidvinkel-linse og en ultra-vidvinkel-linse.  Kombinerer man disse kameraer får man endnu flere heste at spille på, når man vil tage flotte og detaljerige billeder.

I de dyrere modeller, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max, får man en Telephoto-linse, som gør en i stand til at tage flotte nær- og portrætbilleder.

I det nye kamera-setup får man Night Mode, hvor Apple forsøger at vinde lidt land fra de af konkurrenterne, der i flere år har været i stand til at skabe kameraer, der kan tage gode billeder i dårligt belyste omgivelser. Præsentationsvideoen så imponerende ud, men ligesom med de øvrige funktioner, kameraet giver, må vi se det endeligt ved selvsyn.

Lagerplads

Man kan vælge alle modeller i 64GB, men herefter adskiller den billige model sig fra de øvrige, ved at tilbyde 128GB og 256GB, mod iPhone 11 Pro

og 11 Pro Max, som man kan vælge i 256GB og 512GB. Ingen af modellerne har mulighed for ekstern hukommelse, så Apple holder ved strategien, som også flere af konkurrenterne har taget til sig i stigende grad.

Batteri

Hvis man ønsker sig et stærkere batteri på sin iPhone, så leverer de nye modeller. Dog er der kun 1 ekstra time at hente i iPhone 11, mens iPhone 11 Pro giver op til 4 timers ekstra brug og Pro Max kan klare op til 5 timer mere. Dette er sammenlignet med sidste års modeller iPhone XR, XS og XS Max.

Den nye processor

Til gengæld får man angiveligt endnu mere power for pengene, når det kommer til processoren A13 Bionic, som er en videreudvikling af sidste års monster A12 Bionic. A12’eren introducerede særligt en kraftig Neural Engine og Machine Learning, og det er der blevet arbejdet på, så dette års modeller får den kraftigste CPU OG GPU på markedet. Det vil man kunne mærke ved daglig brug, og når alle kameraets funktioner skal benyttes.

Overblik over modellerne


iPhone 11 iPhone 11 ProiPhone 11 Max
Skærm6,1” LCD Retina Display5,8” OLED Retina Display6,5” Retina Display
ProcessorApple A13 BionicApple A13 BionicApple A13 Bionic
Lagerplads64GB, 128GB, 256GB64GB, 256GB, 512GB64GB, 256GB, 512GB
KameraDual-lens, Wide 12MP & Ultra Wide 12MP, Front 12MPTriple-lens, Wide 12MP, Ultra Wide 12MP & Telephoto 12MP, Front 12MPTriple-lens, Wide 12MP, Ultra Wide 12MP & Telephoto 12MP, Front 12MP
BatteriHolder op til 1 time længere end iPhone XR, hurtig opladningHolder op til 4 timer længere end iPhone XS, hurtig opladningHolder op til 5 timer længere end iPhone XS Max, hurtig opladning
FarverGrøn, rød, blå, gul, lilla, hvid og sortMidnight Green, Space Grey, Silver & GoldMidnight Green, Space Grey, Silver & Gold
PrisFra 6.299 kr.Fra 8.899 kr.Fra 9.799 kr.


Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer