søndag, maj 5, 2024
ForsideNyhederLydSamme velkendte lyd – helt nyt design

Samme velkendte lyd – helt nyt design

Altec Lansing præsenterer en ny version af sin anmelderroste og rejsevenlige højttalerdock inMotion Classic. Den nye iPod- og iPhonedock iMT630 giver dig den samme velkendte Altec-lyd – denne gang pakket ind i et stærkt visuelt udtryk.

Altec Lansing udvider nu sin populære inMotion-serie af bærbare højttalerdocks med iMT630 Classic og Sport. Højttalerdocken er designet til brug sammen med iPod og iPhone, hvor størstedelen af brugernes musiksamling i forvejen gemmer sig. Med sit enkle, strømlinede og på samme tid anderledes design, giver iMT630 et moderne udtryk, som skiller sig ud fra mængden. Samtidig gør dens kompakte størrelse og det genopladelige batteri højttalerdocken til en perfekt ledsager på alt lige fra terrassen, kontoret, sommerhusturen og storbyferiens hotelværelse. iMT630 understøtter således tidens mobile livsstil og sikrer, at brugeren altid kan lytte til sin yndlingsmusik i en optimal lydkvalitet, uanset hvor end han eller hun befinder sig.

“Forbrugerelektronik er ofte en afspejling af vores personlige smag, og det er med dette in mente, at vi har skabt inMotion iMT630,” fortæller Tord Nybleus, nordisk salgschef for Altec Lansing. “Samtidig yder højttalersystemet langt mere end den beskedne størrelse antyder og kan sagtens spille op til fest – enten i hjemmet eller hvor man ellers medbringer den.”

Dens beskedne størrelse til trods leverer iMT630 en stærk, knivskarp lyd selv ved maksimal volumen. Bassen er tydelig uden at være overdrevet og de dobbelte 2” drivere fuldender den klare stereooplevelse. iMT630 Classic, i sin tidsløse, sorte farve, og iMT630 Sport, der fås i enten rød eller blågrøn, beviser, at design og lydkvalitet på ingen måde behøver at udelukke hinanden.

Flere muligheder med kompatible musik-apps
Altec Lansing har udviklet en række applikationer til iPhone, som bidrager til endnu flere anvendelsesmuligheder. Med Music Mood-applikationen kan brugeren tilføje en grafisk equalizer, som gør det lettere at konfigurere og justere lyden på de forskellige musiknumre. I denne app findes også en række beroligende lyde, bl.a. lyden af en knitrende pejs, en brusende flod og en afslappende brise. Alarm Rock-applikationen forvandler telefonens standardalarm til et musikalsk vækkeur, og med en stor snooze-knap kan brugeren enten gøre klar til at vågne eller sove videre til sine favorittoner eller -sange.

iMT630 er kompatibel med iPod touch (1., 2., 3., og 4. generation), iPod classic, iPod nano (1., 2., 3., 4., 5. og 6. generation), iPhone 4, iPhone 3GS, iPhone 3G og iPhone.

Music Mood- og Alarm Rock- applikationerne kan hentes gratis på App Store via iPhone og iPod touch eller på www.itunes.com/appstore/

Pris og tilgængelighed
Altec Lansings iMT630 er tilgængelig fra oktober. Vejledende udsalgspris er 999,- kroner.

Find den bedste pris på Altec Lansing iMT630

Kilde: Altec Lansing

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer