søndag, maj 19, 2024
ForsideAnmeldelserSandberg iPhone 4 Car Holder

Sandberg iPhone 4 Car Holder

Sandberg fortsætter udvidelsen af Deres mobility-serie, som bl.a. omfatter produkter til mobiltelefoner og tablets, og denne gang er det en iPhone 4 bilholder vi skal kigge nærmere på.

Hvad er der i kassen?
Sandberg iPhone 4 Car Holder kommer i en lille firkantet æske, med billede af enheden fra forskellige vinkler på siderne af æsken. I æsken er der sugekop-holderen og den del du klipser på iPhone 4’eren.

Design og funktionalitet
Sandberg iPhone 4 Car Holder er lavet i sort mat plast, og det virker til at være stærkt/holdbart, uden at være et specielt “lækkert” materiale.Selve holderen sættes på forruden ved hjælp af en kraftig sugekop, som man kender det fra sin GPS eksempelvis. Når den er monteret kan den justeres i 2 led, både selve armen og den del der holder iPhonen – så det er nemt at få den i rette led. Desværre foregår justeringen ved at man løsner og spænder nogle skruer. En mere lækker løsning havde været hvis den var udstyret med et kugleled der kunne holde enheden fast, men stadig var løs nok til at man kunne justere blot ved håndkraft.

Den del der skal på telefonen, er ligeledes i sort plast, med et Sandberg logo i sølv. Telefonen holdes fast 3 steder, og det er kun muligt at bruge den hvis telefonen ikke er udstyret med et cover af den ene eller anden art. Jeg kunne måske godt have tænkt mig at der var en form for beskyttende materiale der hvor telefonen holdes fast, for at undgå at kunne ridse telefonen.

Når coveret er monteret på iPhonen, klipses den nemt på holderen og sidder godt fast – selv når man justerer holderen, og skal du have telefonen ud af holderen, trykker du bare på knappen øverst, så er iPhonen løsnes og kan nemt tages ud.

Måske spørger du dig selv om hvad Sandberg iPhone 4 Car Holder skal bruges til, og oplagt brug er til GPS/Navigation ved kørsel, eller du bruger måske iPhonen som musikafspiller eller videoafspiller. Grundet den “lille” skærm på iPhonen så er det nok primært i forbindelse med navigation at man vil benytte Sandberg iPhone 4 Car Holder.

Som altid er der 5 års garanti på produktet, selvom der nok ikke er ret meget der kan gå i stykker på dette, ret simple, produkt.

Konklusion
Der findes en del forskellige bilholderen til iPhone 4, hvor Sandberg iPhone 4 Car Holder ikke adskiller sig synderligt fra mængden. Kvaliteten er udemærket, men tilbyder ikke noget revolutionerende.

Du får et gennemsnitligt produkt, med fin funktionalitet til en pris på 99,- som bør være en spiselig pris for de fleste.

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 99,-

Find den bedste pris på Sandberg iPhone 4 Car Holder

Udlånt af
Sandberg

REVIEW OVERVIEW

Design
Funktionalitet
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Sandberg fortsætter udvidelsen af Deres mobility-serie, som bl.a. omfatter produkter til mobiltelefoner og tablets, og denne gang er det en iPhone 4 bilholder vi skal kigge nærmere på. Hvad er der i kassen? Sandberg iPhone 4 Car Holder kommer i en lille firkantet æske, med billede...Sandberg iPhone 4 Car Holder