søndag, maj 19, 2024
ForsideNyhederComputerSandberg på hugst i firewire junglen

Sandberg på hugst i firewire junglen

Sandberg lancerer et nyt kombiprodukt til de mange semiprofessionelle og professionelle brugere, der anvender firewire forbindelser til f.eks. digital video, højopløsningskameraer og højhastigheds lagerenheder.

Tidligere har der i Sandbergs sortiment været flere end 20 forskellige Firewire kabler og adaptere. Det bliver til noget, når man frit kan kombinere 4-, 6- og 9-polede stik med både Firewire 400 og 800 kabelkvalitet.

I det nye produkt – Sandberg FireWire Universal Cable Kit – er der taget udgangspunkt i den største fællesnævner med et kabel som understøtter den kraftigste af standarderne, nemlig Firewire 800. Kablet er bagud kompatibelt. Sammen med kablet kommer der adaptere til 4-pins og 6-pins Firewire 400.

Dermed bliver det muligt at stykke det kabel sammen man har brug for.

Salgsdirektør Erling Hoff Petersen forklarer: “Det er en håndsrækning til både forhandlere og forbrugere. De forhandlere som har sat sig ind i sagerne og har de mange forskellige kabeltyper på lager kan ikke regne med at kunderne ved hvad de egentlig har brug for. Vi har fortvivlede forhandlere der ringer ind med nogle situationer, hvor f.eks. en journalist står og skal overføre nogle billeder til en artikel nu og her og bare skal have et FireWire kabel i en fart, men er nødt til at gå derfra med uforrettet sag eller 6-8 forskellige kabler for at være dækket ind. Eller forhandlerne aner simpelt hen ikke hvad kunderne taler om, fordi Firewire er langt mindre udbredt end f.eks. USB og samtidig så meget mere komplekst at have med at gøre.”

Direktøren fortsætter: “Med det her nye kabel kit kan forhandleren nøjes med at have en enkelt universalvare på hylden, som kunden blot kan vælge uden at risikere at vælge forkert.”

Det er en kendt sag at Firewire aldrig er blevet nær så udbredt som USB, og derfor har både forhandlere og distributører også en interesse i at holde lagerstanden så lav som muligt. Det er svært når mange kombinationsmuligheder skal dækkes af forskellige varenumre, men med det nye universalprodukt fra Sandberg er det ingen sag.

Sandberg lader samtidig sine øvrige Firewire kabler udgå af sortimentet, så alle behov fremover dækkes af den ene universalløsning.

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 149,-

Find den bedste pris på Sandberg FireWire Universal Cable Kit

Kilde: Sandberg

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer