søndag, april 28, 2024
ForsideNyhederComputer tilbehørSeagate Backup Plus - kan nu sikkerhedskopiere indhold fra din mobil!

Seagate Backup Plus – kan nu sikkerhedskopiere indhold fra din mobil!

Backup-Plus-portableSeagate  lancerer 2. generation i serien Seagate® Backup Plus Slim. Elegant og kompakt design kombineret med en lynhurtig USB 3.0 interface – det gør Backup Plus Slim til den ideelle løsning til nemmere lagring og sikkerhedskopiering af billeder, videoer og andre filer, også selvom de er fordelt på forskellige enheder, sociale netværk og pc’er.

I den nye serie indgår sikkerhedsprogrammet Seagate Dashboard, som gjorde den første generation af Seagate® Backup Plus så populær. Seagate Dashboard tilbyder nem sikkerhedskopiering med ét klik og kan desuden konfigureres til skemalagt sikkerhedskopiering. Dashboard kan også sikkerhedskopiere album på Facebook og Flickr for at sikre at videoer og billeder, der deles via disse tjenester, sikkerhedskopieres og er lette at finde igen. Funktionerne Save (gem) og Share (del) bruges til at downloade og hente indhold fra disse sociale netværk. Selv billeder, hvor du er blevet tagget, kan sikkerhedskopieres fra dine sociale netværk til harddisken.

– For alle, der bruger en pc eller mobil enhed, er lagring vigtigere end nogensinde før. Feriebilleder eller videoklip af dit barns første skridt er utrolig meget værd, og Seagate har derfor løsninger til, hvordan disse filer kan lagres på den nemmeste måde. Den nye Seagate Backup Plus Slim er en praktisk og pæn ekstern harddisk, der sikkerhedskopierer album på sociale medier, på pc’en og i mobiltelefonen, siger Christer Bernerhoft, chef for Norden hos Seagate.

Årets nyhed inden for Backup Plus-harddiske er den mobile sikkerhedskopieringsapp til kopiering af digitale informationer fra stort set alle mobile enheder. App’en Seagate Mobile Backup, der er gratis, kan installeres på iOS- og Android-enheder og sikkerhedskopierer billeder og videoer fra enheden til en lagringsenhed eller Cloud-tjeneste. På hjemmenetværk kan indhold fra mobile enheder overføres til harddisken via Wi-Fi-forbindelse. Cloud-tjenester som Dropbox og Google Drive kan anvendes til sikkerhedskopiering, når du er på farten.

Backup Plus fås med forskellige lagringskapaciteter. Harddisken med USB 3.0-strømforsyning og en kapacitet på 2 TB har den hidtil største kapacitet med en formfaktor på kun 12,1 mm. Harddiskene i denne serie har et kraftigt, ridsebestandigt og anti-fingeraftryk metalhus og fås i farverne rød, blå, sort og silver.

Pris og tilgængelighed

Seagate Backup Plus Slim er allerede i handlen.

Vejl. udsalgspriser, inkl. moms:

  • 500 GB: 529 kr.
  • 1TB: 699 kr.
  • 2TB: 1.149 kr.

Find den bedste pris på Seagate Backup Plus Slim

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer