fredag, maj 3, 2024
ForsideNyhederAppleSocialt headset til den rejselystne gamer

Socialt headset til den rejselystne gamer

Det nye on-ear-headset Flux fra danske SteelSeries gør det muligt at sammenkoble flere headset, så to eller flere brugere kan dele lydoplevelsen. Headsettet byder på et kompakt design, der kan skræddersyes efter brugerens ønsker. Og det er så alsidigt, at det kan benyttes, uanset om brugeren gamer, lytter til musik eller foretager opkald.

Det nye on-ear-headset fra danske SteelSeries er meget mere end et kompakt, rejsevenligt gaming-headset med overbevisende lyd. SteelSeries’ Flux headset gør det muligt at koble flere headset til samme lydkilde, så oplevelsen kan deles, uden omgivelserne lider last.

Headsettet har et input-jackstik på hver side, og det giver to brugsmuligheder: at vælge hvilken side mikrofon-kablet skal kobles til samt muligheden for at tilslutte endnu et headset.

– Vi samarbejder med professionelle gamere, der ofte rejser i forbindelse med turneringer og events, men vi er også opmærksomme på de brugere, der har behov for, at headsettet kan levere varen til mere end blot gaming, fortæller Bruce Hawver, der er administrerende direktør hos SteelSeries.

Til gamere på farten
SteelSeries Flux, der er kompatibelt med pc, Mac® og mobile enheder, er som skabt til en nomadeagtig tilværelse. For det første folder ørekopperne indad, når brugeren bærer headsettet om nakken. For det andet kan headsettet klappes sammen, så det optager begrænset plads i lommen eller rejsetasken.

De behagelige ørekopper består af et stof-trådnet, der fylder øregangen med en fyldig lyd takket være driverenhederne på 40 millimeter.

Tilpasningsmuligheder
Tilpasningen af SteelSeries Flux-headsettet er ikke begrænset til valg af equalizer- og mikrofonindstillinger i SteelSeries-softwaren, SteelSeries Engine. Faktisk vil brugere kunne bestille ydre lag med forskellige design og forskelligfarvede ørepuder.

– Vi har kombineret muligheden for at vælge farve og design med et højt niveau af alsidighed, så headsettet og mikrofonen kan benyttes sammen med enhver enhed. Hvis du gamer på din pc, er der stor sandsynlighed, at du også lytter til musik og foretager opkald, og så er du på udkig efter et headset, der tilpasser sig, afslutter Bruce Hawver.

SteelSeries Flux bliver tilgængelig i Danmark i løbet af 2. kvartal i år, hvor prisen også vil blive afsløret. Når tiden for lanceringen nærmer sig, vil detaljerne om farve- og designmuligheder også blive offentliggjort.

Kilde: SteelSeries

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer