mandag, maj 20, 2024
ForsideAnmeldelserSpeedlink Strike FX Gamepad USB

Speedlink Strike FX Gamepad USB

Der er rigtig mange controllere tilgængelige til computeren, som skal gøre ens spilleoplevelse bedre med de spil disse understøtter. De fleste vil vælge mus og tastatur til strategi og skydespil, men det efterlader altså en del andre genre, hvor en controller faktisk føles bedre, såsom bilspil. Det er muligt at skabe controllere med fokus på kvalitet, specielle funktioner eller pris. Læs mere for at finde ud af, hvor vi mener SPEEDLINK Strike FX USB PC befinder sig på disse egenskaber.

Hvad er der i kassen?
Hvad der nærmest er kutymen for SPEEDLINK’s produkter så er de pakket i en simpel emballage af pap, der føles billig. Dette er naturligvis for at holde (unødige) omkostninger nede, men det kan både sende signalet om at kvaliteten ikke er i top eller at produktet er billigt. Pakken indeholder SPEEDLINK Strike FX USB PC controlleren, manual og CD med drivere.

Design og funktionalitet
SPEEDLINK Strike FX USB PC er designet efter, hvad man måske må betegne som et ”standard-layout”, hvor de to analoge pinde er placeret symetrisk overfor hinanden. Altså den samme måde som PlayStation 3 controlleren og selve farven og overfladen minder også om nævnte controller. SPEEDLINK Strike FX USB PC er udstyret med 10 digitale knapper, der i de fleste spil kan tilpasse efter eget behov. Knapperne er desværre af den ”billige” type, som bevæger sig til siderne når man hviler fingrene på dem og det sender et dårligt kvalitetssignal. SPEEDLINK Strike FX USB PC er angiveligt udstyret med 2 analoge triggers, men fordi deres følsomhed er så høj er det usædvanligt svært at styre, hvor meget man har trykket dem ned. Dette er især problematisk i bilspil, hvor man gerne skulle kunne styre gassen.

SPEEDLINK Strike FX USB PC er en kablet controller med knap 2 meter, hvilket er mere end rigeligt for de fleste computer-spillere.

SPEEDLINK Strike FX USB PC understøtter både Xinput og Directinput. Directinput er API brugt i gamle spil, mens Xinput er den nye standard som giver flere fordele, såsom muligheden for at bruge en Xbox 360 controller med PC. Dette er dog noget vi desværre ikke har haft mulighed for at teste fuldt ud, da vi ikke var i besiddelse af ældre spil, men det udvider bestemt SPEEDLINK Strike FX USB PC’s muligheder og dækker flere behov. Xinput er den nye standard og muliggør vibration, separate trigger-knapper og generelt nemmere opsætning.

SPEEDLINK Strike FX USB PC har en dejlig stor størrelse og trods prisen ligger den meget bedre i hænderne end andre controllere vi har haft i vores hænder. Dette betyder at man kan spille i flere timer uden at mærke ubehag, hvilket naturligvis forudsætter små pauser i ny og næ for vi tvivler at man kan spille på nogen som helst controller i flere timer uden at tage en pause en gang imellem.

Konklusion
For kort at komme tilbage til det første spørgsmål vi stillede os selv og ville svare på så mener vi at SPEEDLINK Strike FX USB PC forsøger at presse så mange funktioner i en controller og samtidigt holde prisen på et absolut minimum. Dette er desværre sket på bekostning af kvaliteten. Dette skal ikke forstås som om SPEEDLINK Strike FX USB PC er af dårlig kvalitet, men knapperne føles svage og plastikken billig. Ydermere har den nogle analoge knapper som er nærmest umulige at styre, hvilket desværre gør sig gældende for både de analoge pinde og de analoge triggers, som man altså skulle kunne styre med ”Finger-spitz-gefühl”. Man må dog rose SPEEDLINK Strike FX USB PC for softwaremæssigt at implementere både Xinput og Directinput API. SPEEDLINK Strike FX USB PC har dog masser af potentiale til at blive controlleren til dem der spiller i ny og næ og ikke ønsker endnu et dyrt stykke tilbehør til computeren.

[checklist]

  • Xinput og Directinput
  • God pasform
  • Responsiv

[/checklist]

[badlist]

  • Analoge funktioner
  • Byggekvalitet

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 199,-

Find den bedste pris på Speedlink Strike FX Gamepad USB

Udlånt af
Speedlink

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Der er rigtig mange controllere tilgængelige til computeren, som skal gøre ens spilleoplevelse bedre med de spil disse understøtter. De fleste vil vælge mus og tastatur til strategi og skydespil, men det efterlader altså en del andre genre, hvor en controller faktisk føles bedre,...Speedlink Strike FX Gamepad USB