lørdag, maj 4, 2024
ForsideNyhederSoftwareSymantec lancerer Norton Ghost 15 for nem og effektiv backup

Symantec lancerer Norton Ghost 15 for nem og effektiv backup

norton_ghost_15

Symantec udgiver i dag Norton Ghost 15, en backup- og systemgendannelsesløsning til forbrugere og mindre virksomheder. Den nye Norton Ghost 15 er kompatibel med Windows 7, understøtter 25G og 50G Blu-ray discs samt tilbyder en cold imaging-funktion, som laver backup uden brugeren behøver at installere produktet. Derudover anvender Norton Ghost Symantecs ThreatCon-løsning, som helt automatisk tager sikkerhedskopi, når den registrerer potentielle sikkerhedstrusler.

– Vi har aldrig været så afhængige af computere og internettet, som vi er i dag – og vi har heller aldrig været mere udsatte, siger Henrik Viby, salgschef for Norton hos Symantec Danmark. Backup handler ikke længere kun om at sikre sig mod datatab, men også mod internetkriminalitet. Derfor har vi tilføjet ThreatCon-funktionen, som automatisk tager en sikkerhedskopi af dit system, ligeså snart der opdages trusler.

Norton Ghost sikkerhedskopierer hele systemet eller udvalgte filer og mapper, og gendanner eller reparerer beskadigede filer ved systemfejl, eller hvis maskinen ikke vil starte. Gendannelsespunkterne lagres på en ekstern enhed via FTP. Hvilke dele af systemet man ønsker at sikkerhedskopierer, og hvor ofte det skal ske, bestemmer man selv.

Norton Ghost kan lave backup af store mængder data til Blu-ray discs, op til 25 GB (50 GB dual-layer), samt til de fleste lagringsenheder, inklusive eksterne harddiske, netværkstilsluttede lagringsenheder, cd’er og dvd’er. Det er også muligt at tage backup af din pc uden at slukke den først. Kompatibiliteten med Windows® 7 Bitlocker™ giver en bedre beskyttelse af data gennem diskkryptering og integritetskontrol.

Ny backup-funktion
Den nye version af Norton Ghost indeholder en ny backup-funktion ved navn cold imaging. Funktionen kan sikkerhedskopiere filer, uden man behøver at installere produktet på computeren. Når man køber en ny computer, har man for eksempel mulighed for at tage backup med det samme, før der installeres software, så fabriksindstillingerne gemmes. Med Cold imaging-teknikken kan man desuden nemt tage systembackup ved at starte op i gendannelsesmiljøet (en simpel version af operativsystemet Windows) fra Norton Ghost cd’en og derefter begynde backup.

Pris og tilgængelighed
Norton Ghost 15 er nu tilgængelig via Symantecs online butik eller hos udvalgte forhandlere til den vejledende salgspris DKK 599. På hjemmesiden findes også andre backup-løsninger såsom Norton Online Backup og alt-i-én-løsningen Norton 360.

Kilde: Symantec

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer