torsdag, maj 9, 2024
ForsideNyhederNetværkSynology lancerer 2012 XS-serien af NAS-servere

Synology lancerer 2012 XS-serien af NAS-servere

Synology® Inc. afslørede i dag firmaets flagskib – XS-produktserien – med den nyeste 12-bås DiskStation DS3612xs og 10-bås RackStation RS3412(RP)xs til store virksomheder. Samtidig med denne lancering af den nye XS-produktserie lanceres også DiskStation DS1812+, Synologys første 8-bås NAS-server, der byder på større skalerbarhed til mindre og mellemstore virksomheder.

“Synology stiler mod at yde maksimal system-oppetid for brugernes uvurderlige data, fordi deres beslutninger, finansielle resultater og kundetilfredshed hviler på ubegrænset datatilgængelighed”, sagde Wayne An, produktmanager hos Synology Inc. Synology XS-serien og DS1812+ introduceres nu med passiv CPU-køleteknologi, den blæserfri CPU heatsink, for at forhindre fejlmulighedspunkter og indbygget systemblæserredundans. Når systemet registrerer en blæserfejl, kan redundansmekanismen forlænge tjeneste-oppetid ved at øge hastigheden på den anden blæser, til fejlen er løst. Redundant strømforsyning på udvalgte modeller og netværks-failover-support sikrer yderligere pålidelighed for systemet.

XS-serien er designet til at vokse med din virksomhed, da den nemt parrer sig med Synology-udvidelsesenhederne DX1211 og RX1211(RP). Lagerkapaciteten kan skaleres til over 100 TB pr. diskenhed. Den strømføres af en 3,1 GHz Dual Core-processor med akiveret Link Aggregation. Synology XS-serien leverer en datagennemstrømning på over 1.000 MB/sek. og 100.000 IOPS i RAID 5 via understøttede Dual 10 GbE-forbindelser.

Synology XS-serien, der er blandt de første til at tilbyde datalagerløsninger, er kompatibel med VMware® vSphereTM 5 og har styringseffektivitet med større fleksibilitet og ydelse for VMware-virtualiseringsplatformen. XS-serien kan desuden problemfrit integreres med Citrix® XenServerTM og Microsoft® Hyper-VTM via den alsidige iSCSI-support.

Synology udvider Plus-produktserien med den seneste generation af DiskStation DS1812+. Den har en 2,13 GHz Dual Core-processor og aktiveret Link Aggregation. DS1812+ har en utrolig gennemsnitlig læse- og skrivehastighed på henholdsvis 202 MB/sek. og 194 MB/sek. i RAID 5-konfigurationen. DS1812+ leverer hurtig og pålidelig sikkerhedskopiering til brugerne med USB 3.0-support, der opnår overførselshastigheder på op til 5 Gbps, hvilket er 10 gange hurtigere end USB 2.0. Kombinationen af maksimal ydelse til en rigtigt tiltrækkende pris giver SMB-ejere af DS1812+ et optimalt pris-/ydelsesforhold.

Synology understøtter nu officielt 4 TB-harddiske, så DS1812+ nemt kan skaleres op til 72 TB med et maksimum på 18 drev med to Synology DX510-udvidelsesenheder. DS1812+ med et forbedret ny kabinet indeholder to brugerudskiftelige 120 mm blæsere, som det er nemt at komme til og udskifte bag på panelet.

Både Synology XS-serien og DS1812+ kører på DiskStation Manager 3.2 (DSM 3.2), der er operativsystemet til alle Synology NAS-servere. DSM gør komplicerede ting nemme og vanskelige ting nemme ved at indeholde fleksible funktioner på et nemt, intuitivt multitasking-webbaseret brugerinterface. Synology DiskStation DS3611xs har modtaget flere medieanerkendelser fra hele verden, bl.a. en nominering fra Spaniens Comunicaciones Hoy til 2011 “Finalist”

Pris og tilgængelighed
DS3612xs, RS3412(RP)xs, DS1812+, DX1211, RX1211(RP) og DX510 forhandles nu over hele verden.

Find den bedste pris på DS3612xs, RS3412(RP)xs, DS1812+, DX1211, RX1211(RP) og DX510

Kilde: Synology

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer