mandag, maj 6, 2024
ForsideAnmeldelserTargus 7-Port USB Desktop Hub

Targus 7-Port USB Desktop Hub

Kender du også problemet med mangel på USB porte, især på MacBooks, UltraBooks og en lang række af de kompakte notebooks der er på markedet idag, så har Targus svaret til Dig. Med hele 7 porte kommer du med Targus 7-Port USB Desktop Hub ikke til at mangle USB porte foreløbig – så lad os kigge nærmere på den.

Hvad er der i kassen?
Targus 7-Port USB Desktop Hub kommer i en pæn blisteremballage, og Targus har som nogle få andre producenter forstået at lave en blisteremballage der ikke kræver vold at åbne, den kan simpelthen rives op, takket været en smart anordning bagpå emballagen, thumbs up!

I kassen finder man selve hub’en, en 220 volt strømforsyning, USB kabel og en brugermanual.

Design og funktionalitet
Targus 7-Port USB Desktop Hub er, som navnet antyder, en desktop hub, så det er ikke en der er beregnet til brug på farten – og det er nok heller ikke lige her man normalt har brug for så mange porte.

Targus 7-Port USB Desktop Hub får 220 volt, via den medfølgende adapter, simpelthen for at kunne levere strøm nok til alle portene, det betyder så også at du uden videre kan tilslutte 2,5″ eksterne harddiske dertil, uden problemer med strømmangel som du kunne have fået med en alm. USB hub uden seperat strømforsyning.

Targus 7-Port USB Desktop Hub er designet så den kan ligge på skrivebordet, og stikkene er vinklet let. Overfladen er sort, med en let glimtende effekt – nydelig og ret anonymt, som en USB hub bør være set med mine øjne. På forsiden har du de 7 USB 2.0 porte, og på siden tilslutning til 220 volt og USB tilslutning for tilslutning til PC eller Mac. Jeg havde helst set tilslutningerne være placeret på bagsiden, så stikkene kunne gennem bag skrivebordet, men sådan havde Targus ikke tænkt det.

Hub’en understøtter USB 2.0, som giver en maks. overførselshastighed på 480Mbps – denne er nu “truet” af USB 3.0, som der dog stadig ikke er meget udstyr til. Jeg mener derfor at en USB 2.0 vil være fint i et godt stykke tid fremover, til de fleste forbrugere…

Med Targus 7-Port USB Desktop Hub placeret på skrivebordet har man pludselig nem og hurtig adgang til USB enheder, og du kan naturligvis bruge den til både MP3-afspillere, printere, iPods, USB Sticks, eksterne harddiske og meget andet.

Targus 7-Port USB Desktop Hub virker med både PC og Mac, og er naturligvis 100% plug and play kompatibel, du skal bare tilslutte den én ledig USB port på din PC eller Mac.

Konklusion
Targus 7-Port USB Desktop Hub er en lækker lille sag, den fylder ikke ret meget, men giver alligevel hele 7 USB porte – det burde altså være nok til langt de fleste. Designet er pænt og nydeligt, og passer ind de fleste steder. Stikkene til USB tilslutning og strøm er desværre placeret på siden, og ikke på bagsiden, men det er stadig muligt at lave en diskret “installation” på skrivebordet.

Til en pris omkring 250,- får du et produkt af høj kvalitet, i pænt design og med stabil ydelse – et rigtig fornuftig køb!

Pris og tilgængelighed
Set til 243,-

Find den bedste pris på Targus 7-Port USB Desktop Hub

Udlånt af
Targus

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Kender du også problemet med mangel på USB porte, især på MacBooks, UltraBooks og en lang række af de kompakte notebooks der er på markedet idag, så har Targus svaret til Dig. Med hele 7 porte kommer du med Targus 7-Port USB Desktop Hub...Targus 7-Port USB Desktop Hub