mandag, maj 6, 2024
ForsideAnmeldelserTest: HP OMEN 27qs gaming monitor

Test: HP OMEN 27qs gaming monitor

OMEN, som mig bekendt i skrivende stund stadig er en af hovedsponsorerne for Astralis, bringer os endnu en gaming monitor på banen med deres 27qs med 240 Hz og QHD opløsning, som vi altså har fået lov at lege med i denne omgang.

Hvad er der i æsken?

Skærmen er i æsken skilt ad i tre dele, som du skal samle for at komme i gang. Derudover har du et kabel til strøm (med jordforbindelse), USB-B/A kabel, HDMI og DisplayPort til tilslutning af dine enheder. Der er tale om en ret simpel løsning med et simpelt indhold i virkeligheden.

Specifikationer

  • Skærm: 27″ QHD 2560×1440 IPS
  • Opdateringshastighed: 240 Hz
  • Respons: 1 ms
  • Kontrast: 1.000:1
  • Lysstyrke: 400 nits
  • Porte: 1 x DisplayPort 1.4, 2 x HDMI 2.0, 2 x USB-A, 1 x USB-B
  • Audio: 2 x 3 Watt højtalere + 1 x 3.5 mm audio ud
  • Andet: VESA 100

Design

Det jeg virkelig godt kan lide ved HP OMEN 27qs og som jeg ser nødvendigt at nævne med at starte med er at man har valgt ikke at fokusere på “flashy” farver eller designtræk. Tværtimod er OMEN 27qs en monitor, der i slukket tilstand kunne forveksles med en almindelig kontorskærm, om end den dog på bagsiden er udstyret med lidt RGB-flair.

I forhold til prispunktet mener jeg dog at OMEN 27qs har lånt en smule for meget fra HPs EliteDisplay serie, men det generer egentlig ikke voldsomt, for man får en praktisk fod, der er nem at arbejde med og indstille skærmen via. Foden er dog uden hul eller anden mulighed for at føre kablerne ud og væk fra skærmen desværre.

Foden er én stor plade, som giver skærmen stabilitet når den står på skrivebordet, men du kan også aflægge din telefon eller controller herpå, så du altid ved hvor de er. Foden er altså ikke upraktisk på den måde at pladsen ikke kan udnyttes, men køn eller særlig er den nu heller ikke.

Det lyder måske lidt barskt i ovenstående gennemgang af designet, men jeg holder fast i det førstnævnte og altså at jeg synes om denne simple tilgang til designet. For mange af os er vores gaming setup nemlig også det sted vi arbejder eller surfer på nettet, så det behøver ikke skrige gaming konstant (eller overhovedet egentlig).

Du kan også montere OMEN 27qs på væggen da den understøtter ganske almindelig VESA100 montering. Så kan du bringe foden helt ude af spil, hvis du har lyst.

På bagsiden af OMEN 27qs er der to knapper. Den ene er tænd og sluk knappen, mens den anden er en multifunktionel knap med flere funktioner, så du kan styre OSD-menuen. Jeg er efter brug lidt i tvivl om, hvorvidt jeg foretrækker denne type eller et joystick, som man ser andre skærme have for disse knapper på OMEN 27qs er nemmere at finde, men kan være sværere at ramme efterfølgende. Måske med lidt træning.

Bag på er HP OMEN 27qs udstyret med sine mange porte og disse er ret nemme at komme til. Som nævnt er det dog ikke muligt at skjule kabler, men til gengæld er alt nemt at komme til. Hvis du ikke kan komme hovedet ind under skærmen eller ramme portene, så kan skærmen både vippes og drejes hele vejen i lodret stilling.

Funktionalitet

HP OMEN 27qs er mere eller mindre plug and play, men du kan også få udnyttet skærmen endnu mere ved at du installere applikationen OMEN Gaming Hub, der hører til. Gennem denne software får du adgang til indstillinger så du kan skræddersy din spilleoplevelse.

Udover en app, så er OMEN 27qs også udstyret med diverse spil-forbedrende tweaks, såsom Game Remaster Mode, Shadow Vision, EDGE precision osv. Alle disse har deres berettigelse og man kan godt se den tiltænkte effekt slå igennem på skærmen, men det er ikke uden kompromis. Der sker nogle gange det at teknologien bag fejlfortolker, så det ikke har den tiltænkte effekt i visse tilfælde og det gør at jeg ikke er den store fan, men der vil være tale om en individuel oplevelse, der afhænger af de spil du spiller og hvordan du spiller dem eller hvad du havde for en skærm inden du gik til OMEN 27qs.

Den teknologi, som måske er vigtigst af disse i OMEN 27qs er at den er G-SYNC kompatibel, hvilket er noget, der sørger for at billedet er i sync med det som grafikkortet sender til skærmen og det minimerer så screen-tearing, som er et udbredt problem på billigere gaming skærme uden G-SYNC.

Bemærk at du med OMEN 27qs skal anvende dens DisplayPort for at få udnyttet de 240 Hz og 1440p opløsningen, idet skærmen er med HDMI 2.0 og dermed ikke understøtter den nødvendige hastighed via HDMI porten. Dog er det fedt at kunne have sin PC og spillekonsoller forbundet til én og samme skærm, om end det havde været rart med Variable Refresh Rate til de nye konsoller.

Uanset om jeg smed spil eller andet indhold mod OMEN 27qs så fik jeg et temmelig godt billede, der var klart, tydeligt og flot. Hvor farvekorrekt det er vil jeg overlade til nogle eksperter at vurdere og ikke mindst måle sig frem til, men generelt følte jeg ret gode farver, der ikke føltes overeksponerede eller unaturlige.

Du kan naturligvis indstille skærmen efter dine ønsker og behov, da den ude af boksen er indstillet standard uden at tage højde for dit brug eller de lysforhold, som dit gaming setup befinder sig i. Efter at have leget lidt med farveindstillingerne og profilerne kunne jeg sagtens ramme et meget tilfredsstillende billede med OMEN 27qs. HDR funktionen er lidt et tveægget sværd i min optik for med HDR400 får du ikke meget og det kan sågar i visse tilfælde “koste” mere end det kan gavne fordi mørke emner bliver for mørke. Dette var min oplevelse i fx Warzone, hvor jeg til tider fik svært ved at se fjender i mørke rum, så HDR var slukket i gaming for mit vedkommende.

Konklusion

Der er efterhånden hård konkurrence på markedet for 240 Hz QHD gaming monitorer, men helt generelt så klarer HP OMEN 27qs sig ganske fint. Der er tale om et godt og solidt valg med god klarhed, flotte farver og et simpelt design. Den døjer lidt med HDR og mørke generelt, men alt i alt ikke alarmerende. Dens styrke er at den er nem at indstille og du kan sågar gøre en del gennem applikationen til Windows, så hvis du er på udkig efter en ny gaming monitor med masser af features til en overkommelig pris, så bør du overveje OMEN 27qs.

Positivt

  • Simpelt design
  • Skarphed
  • Gode farver

Negativt

  • Mørke scener

Pris og tilgængelighed

Set til 4.044,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

OMEN, som mig bekendt i skrivende stund stadig er en af hovedsponsorerne for Astralis, bringer os endnu en gaming monitor på banen med deres 27qs med 240 Hz og QHD opløsning, som vi altså har fået lov at lege med i denne omgang. Hvad er...Test: HP OMEN 27qs gaming monitor