torsdag, maj 9, 2024
ForsideAnmeldelserTest: JBL Flip 5 bærbar bluetooth Højttaler

Test: JBL Flip 5 bærbar bluetooth Højttaler

JBL er kommet med efterfølgeren til deres populære Flip 4, og vi har været så heldige at få den til test de sidste par måneder ved eReviews.dk, og jeg har glædet mig til at se om den levede op til mine forventninger. JBL Flip 5 er en vandtæt bærbar bluetooth højttaler som man mildest talt kan have med over alt.

Hvad er der i kassen?

JBL Flip 5 kommer i en flot æske der er utrolig indbydende og syner af kvalitet. Når man så får den ud af papkassen kommer man ind til en hård æske som høttaleren bliver opmagasineret i og som kan bruges til at opbevare eller have den med i på farten. Super lækkert at sådan en æske følger med til de personer der godt kan lide at passe på sine ting. Hele kassen rummer følgende:

  • JBL Flip 5 vandtæt og bærbar højttaler
  • USB kabel til opladning
  • hård æske som høttaleren bliver opbevaret i
  • Vejledninger

Design og detaljer

JBL Flip 5 er en af de mindre højttalere som er bærbare og kan medbringes rundt hvor man har behov for det. Størrelses mæssigt vil jeg sige den ca. har samme str. som en 0,5L cola flaske, så den har en meget passende str. til at have med i tasken på tur.

Selve højttaleren er vandtæt, hvilket giver en masse fordele. Hvis man nu er ung teenager og har man har den med på tur så skal man ikke være bange for at den lige skulle blive lidt våd, hvis det skulle begynde at regne.

Den er utrolig simpel at bruge, der er to knapper på den ene side. En tænd/sluk knap og en Bluetooth knap til at koble sammen med din smartphone første gang. Meget nemt og der er ikke bøvl med at forbinde til højttaleren når man gang på gang bruger den, somme tider bøvler jeg af og til med at forbinde til enten headset og andre bluetooth enheder, men denne her springer bare på hver gang.

De sidste knapper der er på højttaleren er deres partyboost knap, hvor man kan bruge sammen med andre JBL kompatible højttalere, så man evt. kan spille et stort rum op, dette er en virkelig smart funktion. Så hvis man evt. holder fest i et stort lokale, så kan man have en højttaler i hvert hjørne, og så spiller de 100% det samme. Den sidste funktion denne PartyBoost knap har er hvis man har f.eks. 2 stk. Flip 5 så kan man koble dem sammen som 2 stereo højttalere, så de spiller højre og venstre også smart funktion.
Så er der selvfølgelig +- knap til at skrue op og ned med, og den sidste er play knappen, som bruges til at skifte sang eller starte for musikken igen.

I begge ender af højttaleren sidder basenhederne, og de er lavet så der ikke sker noget hvis man lige kommer til at rører dem så ved almindelige højttalere, det er godt lavet, da disse højttalere ofte vil blive brugt at unge mennesker som nogen gange er lidt pilfingret.

Designet på højttaleren er super fed, og man kan få en hav af forskellige farver, se nedenfor. Efter min mening så har denne højttaler et flot design, der for mig siger kvalitet, Den virker utrolig robust. Andre producenter af bærbar højttalere virker ofte for “plastik” agtige og det er det stik modsatte ved denne model her. Så kan jeg også godt lide udseendet, og at man kan få dem i forskellige farver så der er en til hver en smag.

Flip 5 spiller super godt, men det er selvfølgelig en af de mindre bærbar højttalere, så man skal ikke forvente at man kan tage den med på fodbold banene og spille det hele op, for det er den ikke egnet til. Men i forhold til den størrelse den har så spiller den super godt.

Flip 5 har en lille snor som man kan spænde om håndledet så hvis man går med den så kommer man ikke til at tabe den. En sidste ting er selv holdbarheden på strømmen, og her holder den længe. Jeg synes den har kørt meget med musik i ferien, men jeg er godt nok overrasket over længe holder strøm. JBL oplyser at den skal kunne holde 12 timer og det synes jeg er meget, og det fungere fint til mit behov.

Konklusion

JBL Flip 5 spiller super godt i forhold til størrelsen, og er man til fedt design i mange forskelligefarver så er det helt klart JBL man skal kigge nærmere på, den smart funktion “PartyBoost” er virkelig brugbar hvis man skal have noget mere volume på og så er det bare en nem højttaler at bruge, og sammen med hardcase der følger med som man altid kan have den i på sine ture er den super fed, og nem at passe på.

Denne lille JBL Flip 5 gør det super godt efter min mening, så er man på udkig efter en højttaler til sit barn eller bare en højttaler til at have med på tur er det absolut værd at kigge på denne JBL Flip5, vi har hele sommeren haft den med på ferie, hvor den er blevet brugt dagligt på enten ture eller hvad vi nu end har lavet i denne corona sommer 2020.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris 999,- / Set til 599,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

JBL er kommet med efterfølgeren til deres populære Flip 4, og vi har været så heldige at få den til test de sidste par måneder ved eReviews.dk, og jeg har glædet mig til at se om den levede op til mine forventninger. JBL Flip...Test: JBL Flip 5 bærbar bluetooth Højttaler