lørdag, maj 18, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Logitech G735 gaming headset

Test: Logitech G735 gaming headset

Vi ser på endnu et produkt i Logitechs Aurora serie af gamingprodukter navnlig deres G735 headset, som byder på flere forbindelser og et design, der skiller sig lidt ud fra andre gaming headsets – mildest talt.

Hvad er der i æsken?

Den hvide æske, som også på sin vis er anderledes end de fleste andre gaming æsker fra producenten, værende hvid, gemmer på selve headset, mikrofon, ladekabel, trådløs adapter og USB-A til USB-C adapter.

Design

Umiddelbart ser Logitech G735 egentlig ikke så anderledes ud end andre gaming headset eller hovedtelefoner for den sags skyld for hvis ikke man smider mikrofonen på G735, så ligner det et par almindelige hovedtelefoner mere end gaming i virkeligheden.

Dette skyldes at med Aurora-serien, så har Logitech valgt at appellere til de kvindelige gamere og dem, der ønsker at kunne udtrykke sig mere med farver og design, især hvis de streamer og ønsker at blive set.

For på samme måde, som det er muligt at tilkøbe tilbehør til deres G715 tastatur i samme serie, så er det også muligt at købe andre ørepuder og mikrofoner til Logitech G735. Det betyder at du kan få helt andre farvekombinationer end den hvide, som headsettet er født med.

de øvrige farver er tilkøbsmuligheder

I et sådant sæt, som du kan bestille online medfølger så en mikrofonarm og et par ørepuder i matchende farve, som det fremgår af billederne og det gør efter min mening at headsettet helt ændrer karakter. Det hvide begynder næsten at se kedeligt ud i forhold til de to farver, selvom det i sig selv er ret flot og clean i designet.

Apropos mikrofonarm, så er denne på G735 ikke voldsomt fleksibel. Den bøjer en smule, men det er ikke meget frihed man har for så vidt angår at kunne stille den så den passer lige foran munden eksempelvis. Den opfanger dog umiddelbart fint lyd til trods herfor. I nedenstående klip kan du høre Logitech G735 spille med både Blue Voice aktiveret og uden. Det giver lidt mere at have det aktiveret, men det kan også blive for meget så resultatet ender med at forvrænge en anelse.

Jeg kan især godt lide den chrome-detalje, som man har ladet bøjlen være af, der hvor headsettet udvides, når du vil tilpasse dem i bredden så de passer til netop dit hoved.

Hovedbøjlen er godt polstret og det gør at den føles ret blød og lækker mellem hænderne. Dog var det ikke et headset, som jeg ville bøje alt for mange gange. Min vridetest resulterede i at der dannede sig et mønster på toppen af hovedbøjlen. Selvom headsettet ikke umiddelbart afgav nogle advarselstegn, så var jeg ikke sikker på at det var en god idé at vride det for meget eller for ofte.

Mens forbindelsen til USB-C og jackstik er at finde i venstre side på ørebøffen, så er begge sider udstyret med knapper. Knapperne er grå-hvide og blender fint ind med resten af designet, så de ikke stjæler for meget fokus fra det lækre design og dens rene overflade.

Jeg lavede den store fejl at tage G735 på ved et møde med kollegerne og her var de to første kommentarer (uafhængigt af hinanden) “Har du lånt datterens headset” og “Har du taget sønnikes headset”, hvilket siger lidt om designet på Logitech G735. I hvert fald, hvis man benytter sig af muligheden for at sætte andre farver på end hvid.

Funktionalitet

Med Logitech G735 har du en del valgmuligheder når det kommer til tilslutning. Du kan vælge at sætte headsettet til via den medfølgende USB-modtager, som klart er at anbefale, hvis du vil game trådløst. Dernæst kan du sætte et 3.5 mm jackstik kabel til, som dog ikke medfølger og slutteligt så kan du faktisk også sætte G735 til et hvilket som helst kompatibelt Bluetooth device.

#image_title

Når du så har sat det op og tænder for det, så vil du ligge mærke til at den har lidt atypiske lyde når du fx tilslutter dine enheder, slukker eller tænder din mikrofon. Lydene er mere “bløde” i det i mangel på bedre udtryk og igen nok noget som (stereotypisk) vil appellere til det mere feminine publikum.

Denne del ligger Logitech ikke skjul på i deres Aurora serie, idet også de farver som du kan købe af ekstra puder og mikrofon (indtil videre) er af samme bløde karakter.

Når det så er sagt, så ser det i øvrigt rigtig flot ud, når du sætter strøm til og RGB-effekterne fra både ude og inde blandes med det hvide design.

Det som dog plager mig en smule med Logitech G735 er at dens knapper ikke er digitale. Det vil sige at volumen-knappen, som i øvrigt er en drejeknap, ikke er integreret med Windows/MacOS. Det vil sige du ved ikke hvor meget du har skruet op og ned eftersom de to lydniveauer er uafhængige af hinanden.

Det som dog overraskede mig positivt til gengæld var, hvor højt G735 kan spille. Jeg var næsten ved at få ørene blæst af første gang fordi jeg ikke var opmærksom på at der var skruet helt op (begge steder). Dog erfarede jeg så på samme tid at bassen mangler i forhold til de øvrige toner, men noget af dét kan hentes, hvis du installerer Logitech G Hub softwaren og leger lidt med equalizere.

Du kan i øvrigt anvende Logitech G735 med op til tre enheder på samme tid. Den accepterer nemlig lyd fra alle tre kilder som du kan slutte den til på samme tid. Du kan altså lytte til musik fra din mobiltelefon samtidigt med at du spiller på computeren.

Logitech G Hub indstillingsmuligheder

Logitech G735 spiller tydeligt og med masser af detalje og kan klart brugees til både gaming og musik, men jeg ville ikke gå så vidt at sige man kan nøjes, hvis bare man går en smule op i musik også. Det vil dog være ganske glimrende til langt de fleste. Jeg testede både musik i mange forskellige genrer og også gaming. Jeg var til tider mere imponeret af musik-delen med G735, fordi de spil jeg spiller kræver en anelse mere bund. Dog var det ganske glimrende til at afspille de “lave” toner, så jeg kunne høre og positionere mine fjender i Warzone eksempelvis.

Lydmæssigt spiller det altså ganske fint. Komforten er ligeledes helt i top. Jeg frygtede at polstringen og det lukkede design ville gøre at mine ører blev varme og G735 blev uudholdeligt at have på hovedet. Tværtimod så var det mega behageligt selv efter længere tid. Der er god støtte hele vejen uden at det trykker på hovedbunden. Det har Logitech gjort godt med G735.

RGB lyset i Logitech G735 er virkelig flotte, hvilket jeg allerede har sagt. Dog er det også evident, hvor meget det fylder når det er at producenten oplyser at batteritiden i dette trådløse headset er på op til 16 timer med lyset tændt og hele 56 timer når det er slukket. De 16 timer er ikke imponerende uanset hvor meget man spiller kortet “man må lide for skønheden”, men jeg kan godt lide tanken om at game en hel weekend uden opladning blot jeg husker at slukke for RGB-lyset. You win some you lose some I guess.

Aurora serien samlet

Jeg oplevede ikke nogle udfald i lyden og den virkede til at være ret prompte i de spil jeg spillede, men når Logitech lover op til 20 meters rækkevidde, så kan jeg godt komme i tvivl. Jeg har ikke ét sted i huset med 20 meter uafbrudt, men jeg nåede knap nok op på 15 før det påvirkede lyden med afbrydelser.

Konklusion

Designmæssigt minder Logitech G735 på afstand om så meget andet, men når man kommer tættere på, så byder det på rigtig meget mere for dem, der gerne vil udtrykke sig gennem deres udstyr. Det er især for kvindelige gamere og streamere, som også ønsker at have mulighed for at tilpasse udseendet til deres smag med ekstra tilbehør, hvilket dog trækker prisniveauet endnu højere op end et i forvejen højt sted.

Designmæssigt kan man enten lide det eller ej, men det er flot, RGB-effekterne er nærmest smukke, men det skal nok behandles lidt blidt for det virker ikke til at være super stærkt og robust bygget.

Funktionsmæssigt mangler det intet andet end lidt bund i lyden, men ellers spiller det godt, klart, detaljeret og højt samtidigt med at det er super behageligt at have på hovedet. Logitech G735 er et ret komplet headset, som blot stammer fra Logitechs Gaming-serie, men bestemt kan bruges til meget mere end “bare” gaming.

Positivt

  • Super flot design
  • Flotte RGB-effekter
  • Solid batteritid (når RGB er slukket)
  • Gode tilpasningsmuligheder
  • Komfort
  • Virker med op til tre enheder samtidigt

Negativt

  • Pris
  • Føles lidt skrøbeligt
  • Kort batteritid (når RGB er tændt)

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi ser på endnu et produkt i Logitechs Aurora serie af gamingprodukter navnlig deres G735 headset, som byder på flere forbindelser og et design, der skiller sig lidt ud fra andre gaming headsets - mildest talt. Hvad er der i æsken? Den hvide æske, som også...Test: Logitech G735 gaming headset