tirsdag, maj 14, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Puro Shine Pocket cover til iPhone

Test: Puro Shine Pocket cover til iPhone

På vej ud af døren er de fleste af os nærmest afskåret fra omverdenen og decideret handicappet, hvis ikke vi har vores smartphone og kreditkort med. Med Puro Shine Pocket til iPhone kan man sørge for at have netop de to ting med sig samlet uanset hvor man tager hen. Der er tale om et beskyttende cover til iPhone’en, som samtidigt er udstyret med en dobbelt kortholder som følger med én – om man vil.

Hvad er der i æsken?

Æsken til Puro Shine Pocket er nærmest et flipcover i sig selv og på midten skilles de to enheder, som altså dette cover-sæt består af så at sige. På den ene side har man kortholderen i et gennemsigtigt vindue placeret separat fra selve coveret i den anden side. Dét er indholdet og mere skal der vel heller ikke til i dette produktsegment tænker jeg.

Design og funktionalitet

Puro Shine Pocket er et todelt cover, som allerede angivet i ovenstående. På den ene side har man et almindeligt cover, som beskytter ens telefon mod ridser og skrammer på siderne og bagsiden. Selve coveret er en smule tykt og føles som om det er lavet af hårdt gummi eller blødt plastik hvis man vil vende det om.

Selve materialet af Puro Shine Pocket føles som værende godt beskyttende, men samtidigt også slidstærkt nok til at modstå dagens strabadser med at blive taget op og ned af en bukselomme eller taske dagen lang. Det er rent faktisk også et vigtigt element, da et skadet cover nærmest ødelægger designet af en flot telefon ellers.

Farven skinner, som navnet også antyder, hvilket er en effekt, der opnås lidt i stil med metallak på biler, hvor små glimmer-elementer bliver lagt ind i malingen eller materialet og dette skaber så denne metalliske og skinnende effekt. Det er en ret fed effekt synes jeg og på en eller anden måde holdes dette stilfuldt og bliver ikke for flashy, hvilket er en bedrift i sig selv, men det lykkedes altså. Jeg tror det må være fordi den skinnende effekt ikke er så iøjefaldende, men er holdt relativt subtil. Vores eksemplar af Puro Shine Pocket var i en mørke-pink farve, men coveret fås altså også i blå, grå og grøn om man vil. Man skal dog ikke lade sig narre af de andre farver for det er et cover til det flottere køn.

Den metalliske farve er dog ikke Puro Shine Pockets eneste særlighed, idet den som nævnt leveres med en kortholder også. Denne kortholder er dog ikke indbygget i selve coveret, som det ellers ofte er tilfældet i denne type af løsninger. Derimod er kortholderen til Puro Shine Pocket et selvstændigt element. Farven matcher overordnet set coveret, men der er altså på kortholderen ikke noget glimmer i farven og materialet er en type af PU-læder.

På bagsiden af kortholderen har man et klæbende 3M-materiale, som sørger for at kortholderen kan monteres bag på selve coveret og forblive klæbt fast til man engang skal bruge det. Det vil sige at man rent faktisk kan tage og separere de to enheder efter behov, men i den forbindelse skal man være opmærksom på at den klæbende effekt med tiden vil falme og miste sin kraftige effekt. Umiddelbart var det muligt at betro sig på dennes kraft og jeg kunne sagtens smide en telefon med kortholder i både bukselommen og tasken mange gange uden at de faldt af hinanden.

Peel and stick kortholderen på bagsiden er en fix idé, men falder en smule til jorden idet coveret mister sin klæbende styrke når man har haft den rodende rundt i tasken, jakkelommen eller lignende steder. Det hjælper ikke at vaske bagsiden da det klæbende materiale i så fald ryger af og så har man efterfølgende blot en kortholder i løs vægt.

Puro Shine Pocket til iPhone er lavet til at passe med både iPhone 6, 6S, 7 og 8, hvilket desværre kan mærkes på designet og på eksempelvis den iPhone 7 vi testede med, da var der et hul til kameraet på bagsiden, som føltes en smule akavet stort og kameralinsen befandt sig i øvrigt i bunden af dette hul, hvilket gjorde at det hele føltes en smule komisk.

Konklusion

Jeg kan umiddelbart rigtig godt lide designet på Puro Shine Pocket. Den friske farve med glitter i er lækker uden at være for iøjefaldende, men appellerer efter min mening kun til den ene del af befolkningen. Samtidigt med at man har et cover til beskyttelse af ens telefon, så har man også en peel and stick kortholder, der klæbes fast på bagsiden og det er efter min mening også en smart løsning, hvis altså man ikke benytter sig af muligheden for at tage kortholderen af for ofte, idet denne mister sin klæbende effekt med tiden. Der vil ved almindeligt brug dog gå adskillige måneder, efter min mening, førend man oplever at de to enheder ikke vil klæbe sammen, så man har i hvert fald fornøjelsen så længe. Puro Shine Pocket coveret til iPhone er designet til adskillige generationer af telefonen og da disses kameraer er placeret en anelse forskelligt, så betyder det også at hullet på bagsiden er en smule for stort, men nok også noget man kunne lære at leve med relativt nemt.

 

[checklist]

  • Smart løsning med peel-n-stick
  • Flot farvedesign med glimmer uden at være for meget
  • Beskytter telefonen uden at cover føles tykt og klodset
  • Slidstærkt

[/checklist]
[badlist]

  • Designet til flere generation af iPhones
  • Klæbeeffekt på kortholder falmer med tiden

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 165,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

På vej ud af døren er de fleste af os nærmest afskåret fra omverdenen og decideret handicappet, hvis ikke vi har vores smartphone og kreditkort med. Med Puro Shine Pocket til iPhone kan man sørge for at have netop de to ting med sig...Test: Puro Shine Pocket cover til iPhone