onsdag, maj 15, 2024
ForsideAnmeldelserTrekStor i.Gear Agent for iPad 2

TrekStor i.Gear Agent for iPad 2

Indrømmet, Tablets og tilbehør dertil fylder en del her på eReviews.dk i øjeblikket, men den naturlige årsag er at det er et marked i vækst – og hvor der kommer rigtig mange nye tilbehørsprodukter til. Denne gang skal vi kigge på TrekStor i.Gear Agent, endnu et trådløst bluetooth tastatur til iPad 2, men denne model adskiller sig fra mængden ved også at være cover/opbevaring til din iPad 2.

Måske kender du allerede produktet, bare under et andet navn – for Logitech’s Keyboard Case for iPad 2 ligner den rigtig meget.

Der er tale om et fuldt tastatur, med plads til at iPad 2’eren kan ligge deri når den skal transporteres.

Hvad er der i kassen?
TrekStor i.Gear Agent kommer i en flot gaveæske med billeder og beskrivelse tekst på, i kassen finder man selve tastaturet, et USB kabel, manual og 4 gummi-dutter til bunden.

[youtube id=”bIuKvEJ-N98″ width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet
Selve skallen på TrekStor i.Gear Agent er i sølv-farvet aluminium, et materiale der er ganske let og rimelig holdbart, og overfladen minder om den man kender fra Apple’s Macbooks, dog ikke helt samme finish. Der er kun ét stik på siden af TrekStor i.Gear Agent, og det er USB stikket, der bruges til opladning af det indbyggede batteri. Tastaturet ligger lidt “nede”, da du skal kunne ligge iPad 2’eren ned over, med skærmen ned mod tasterne. Tastaturet er med alle de gængse taster, samt de særlige Apple taster såsom søgning, billeder, volume op/ned osv., man mangler ikke noget!

Tasterne er af medium størrelse, dvs. de er ikke krampagtige små, men altså heller ikke så store at man umiddelbart vil kunne skrive specielt hurtigt derpå, dertil sidder tasterne ganske enkelt for tæt, og da der er en kant hele vejen rundt om tastaturet kan hænderne ikke hvile på siderne på samme måde som et tastatur uden denne kant. Selve anslaget er dog ganske behageligt, tilpas blødt og støjen er begrænset – et let/blødt anslag som fra en bærbar pc. Denne udgave er med nordisk tegnsæt, så du har naturligvis både Æ, Ø og Å med på tastaturet.

Lige ovenover selve tastaturet er en on/off knap, 2 status LED’er og en “connect” knap. Ovenfor her, er en lille klap der kan slåes op, og vinkles i 2 positioner. Denne fungere som holder til iPad 2’eren. Alle de steder som iPad 2’eren kan komme i kontakt med, er beklædt med sort gummi, for at give bedre “greb” om enheden og slippe for grimme ridser og skrammer.

Selve kvaliteten af tastaturet fejler ikke noget, men finishen af TrekStor i.Gear Agent som helhed er ikke helt i top, den føromtalte gummi er limet på, og kigger man efter kan man se limrester i kanterne og andre småting som dig for mig giver indtrykket af et forholdsvis billigt produkt. Når man første gang får TrekStor i.Gear Agent i hånden, virker det som et solidt kvalitetsprodukt, men når man kommer tæt på, så kan man godt se at det er et produkt i den lidt billigere ende, hvor der er sparet en smule på finishen og ikke haft den samme fokus på “detaljerne” som ved et dyrere produkt. Det er lidt synd, for den udsalgspris der er lagt op til – er faktisk nogenlunde den samme som udgaven fra Logitech / ZAGG og her er finishen altså en tand bedre…

Rent funktionalitetsmæssigt er der dog intet at sætte en finger på. Før du kan tage TrekStor i.Gear Agent i brug skal du blot oplade det indbyggede batteri via det medfølgende USB kabel, dernæst tænde for tastaturet og trykke på “Connect” knappen, mens du søger efter bluetooth enheder på din iPad 2. Du bliver bedt om at taste en kode på tastaturet, for at parrer enhederne og når dette er gjort én gang, skal du efterfølgende blot tænde tastaturet og du er klar.

Som nævnt tidligere er tastaturet ganske behageligt at skrive på, selvom tasterne er en smule små sammenlignet med ex. Targus Bluetooth Wireless Keyboard for iPad som vi har anmeldt kort før denne anmeldelse blev skrevet. Der er de nødvendige taster og med støtten kan du justere iPad 2’eren i 2 vinkler.

Funktionen som opbevaring til iPad 2’eren hvor den ganske enkelt ligges ned med skærmen mod tastaturet fungere også glimrende, selvom jeg måske synes den kan være en smule svær at få derfra igen. Ulempen, om man vil, er så at bagsiden ikke er beskyttet og heller ikke kan være det – for der er ikke plads til andre former for beskyttelse eller covers når man bruger TrekStor i.Gear Agent for iPad 2 som case også.

Konklusion
Der er efterhånden rigtig mange mobile tastaturet på markedet, og TrekStor i.Gear Agent for iPad 2 rammer helt sikkert noget af det jeg, personligt, synes giver mest mening, nemlig at det både kan fungere som tastatur og holder, og i tilgift endda fungere som case/beskyttelse til iPad 2’eren. Idéen er den samme som Logitech/ZAGG har haft på markedet en rum tid, og desværre har TrekStor valgt en udsalgspris der ligger meget tæt på Logitech’s, og så ved jeg godt hvad jeg ville vælge – ligesom de fleste andre, da Logitech er det velkendte brand…

TrekStor i.Gear Agent for iPad 2 er et godt bud, men så længe prisen er så tæt på Logitech’s tilsvarende produkt, så giver det ikke meget mening at vælge TrekStor i.Gear Agent for iPad 2. Kunne man derimod spare et par hunderede kroner, så ville det være virkelig interessant.

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 899,-

Find den bedste pris på TrekStor i.Gear Agent for iPad 2

Udlånt af
Tura Scandinavia A/S

REVIEW OVERVIEW

Design
Funktionalitet
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Indrømmet, Tablets og tilbehør dertil fylder en del her på eReviews.dk i øjeblikket, men den naturlige årsag er at det er et marked i vækst - og hvor der kommer rigtig mange nye tilbehørsprodukter til. Denne gang skal vi kigge på TrekStor i.Gear Agent,...TrekStor i.Gear Agent for iPad 2