onsdag, maj 15, 2024
ForsideAnmeldelserTrust Magnus Deluxe Headset

Trust Magnus Deluxe Headset

Det er blevet tid til at teste endnu et headset og denne gang er det Trust der har leveret varen. Trust Magnus Deluxe Headset er et spritnyt headset med mikrofon placeret på selve kablet, som man kender det fra iPhonen’s org. headset eksempelvis.

Trust Magnus Deluxe Headset kan både bruges til PC/Mac, tablets, smartphones ol., det er med andre ord et universal headset og det er også noget af det Trust ligger stor vægt på som en feature der adskiller Trust Magnus Deluxe Headset fra mængden.

Hvad er der i kassen?
Trust Magnus Deluxe Headset kommer i en nydelig gennemsigtig blisterpakning, hvor den ene halvdel af headsettet er synligt.

I kassen er selve headsettet, et adapterstik til brug ved pc’er der skal have seperat lyd og mikrofon-stik samt en lille manual.

Se vores unboxing og hands-on video af Trust Magnus Deluxe Headset nedenfor.

[youtube id=”nr3y7Eloa80″ width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet
Det første man bemærker når man pakker Trust Magnus Deluxe Headset ud, er at der er tale om et forholdsvis stort headset, derfor får man også automatisk en eller anden forventning om at de formentlig kan spille ret højt.

Når man får Trust Magnus Deluxe Headset i hænderne, kan man godt mærke at det ikke er de dyreste hovedtelefoner på markedet, det virker knap så gennemført og hele headsettet virker lidt “tomt” og hult når man rører ved det, vrider det og slår let på det – det virker billigt når man lige får det i hænderne. Ørebøfferne, såvel som headbandet er blødt polstret. desværre med kunstlæder som ikke tillader ens ører at ånde, dvs. de kan blive ret varme hvis man bruger Trust Magnus Deluxe Headset i længere perioder. De bløde ørebøffer og det bløde headband, gør dog at Trust Magnus Deluxe Headset er utorlig behageligt at have på og især ørebøfferne bidrager til at lukke godt af for udefrakommende støj.

Headsettet kan justeres i hver side og både store og små hoveder er tilgodeset – så det er nemt at finde en passende indstilling til ens hovedstørrelse.

Selve ørekoppen er i en meget mørk brun farve, i blank plast, ørepuderne er i beige kunstlæder, ligesom undersiden af headbandet, mens toppen af dette er rødbrun. Det er en noget speciel farvesammensætning – som jeg blankt erkender ikke falder i min smag. Det er formentlig for at Trust Magnus Deluxe Headset skal skille sig lidt ud fra de mange sorte og hvide headsets der er på markedet, men jeg mener nu alligevel at denne farvesammensætning kunne være bedre.

Kablet på Trust Magnus Deluxe Headset er rimelig kort, men fint til brug sammen med mobiltelefoner ol., og så er kablet fladt, således at det ikke så nemt filtres sammen. På kablet er mikrofonen, hvor du også kan justere lydstyrken ved at dreje på et lille hjul. Dernæst en enkelt knap til at modtage og afslutte opkald hvis man bruger det sammen med en smartphone.

I daglig brug er Trust Magnus Deluxe Headset ganske behagelige at have på, det sidder fint på hovedet og da ørebøfferne er af “over-ear typen, er der intet der klemmer eller generer ørerne – kun det faktum at der efter lang tids brug kan blive ret varmt for ørerne inde i koppen.

Lydmæssigt så leverer Trust Magnus Deluxe Headset varen, uden at imponerer. Trust Magnus Deluxe Headset kan spille rimelig højt også uden at lyden “knækker”. Til gengæld er lyden ikke særlig detaljeret og jeg mangler en smule mere bund i musikken, noget jeg mener der burde være plads til med de store ørekopper. Mange vil sikkert være tilfredse med lyden i Trust Magnus Deluxe Headset, hvis man vægter at de kan spille rimelig højt, men jeg savner lidt detaljer og bunden som tidligere nævnt – lydbilledet virker en smule “udgnidret”.

Konklusion
Trust Magnus Deluxe Headset er på sin vis et glimrende headset, det sidder fint på hovedet, har en dejlig polstring og leverer en udmærket lyd – og endda ret høj lyd. Desværre bliver lydbilledet lidt gnidret og jeg havde nok forventet lidt mere bund i et headset af denne, fysiske, størrelse.

Trust Magnus Deluxe Headset kan benyttes til både pc, mac, smartphones og tablets, så det har mange anvendelsesmuligheder og det tæller naturligvis op, sammen med mikrofonen, så du uden videre kan besvare opkald mens du benytter Trust Magnus Deluxe Headset.

Trust Magnus Deluxe Headset koster 399,- og med denne pris in mente får man rimelig meget for pengene, men jeg havde nok hellere valgt Trust Urban Revolt Headset – Bazz som vi tidligere har anmeldt, de koster kun 299,- og leverer varen i højere grad end Trust Magnus Deluxe Headset.

[checklist]

  • Kan bruges til mange forskellige enheder
  • Fladt kabel
  • Blød polstring

[/checklist]
[badlist]

  • Finishen virker billig
  • Udgnidret lydbillede
  • Mangler lidt bund i musikken

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 399,-

Find den bedste pris på Trust Magnus Deluxe Headset

Udlånt af
Trust

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Det er blevet tid til at teste endnu et headset og denne gang er det Trust der har leveret varen. Trust Magnus Deluxe Headset er et spritnyt headset med mikrofon placeret på selve kablet, som man kender det fra iPhonen's org. headset eksempelvis. Trust Magnus...Trust Magnus Deluxe Headset