lørdag, april 27, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Kingston DataTraveler Ultimate 3.0 G3

Anmeldelse: Kingston DataTraveler Ultimate 3.0 G3

Kingston-DataTraveler-Ultimate-3.0-G3

Kingston er en af de producenter der hele tiden flytter grænserne for hastighed og hukommelse på bl.a. USB sticks og nu sker det igen med Kingston DataTraveler Ultimate 3.0 G3.

Design og funktionalitet

Kingston DataTraveler Ultimate 3.0 G3 fås i enten 32 eller 64GB udgave og supportere UBS 3.0, samt naturligvis også USB 2.0 – blot ved lavere hastighed. Teoretisk giver dette mulighed for en skrivehastighed på 70MB/s og en læsehastighed på 150MB/s (Ved USB 3.0).

Kingston DataTraveler Ultimate 3.0 G3 er udført i aluminium og selve udførsel får produktet til at fremstå yderst solidt og som et produkt der er lidt mere lækkert og eksklusivt end mængden. USB 3.0 kompatible drev er, desværre, væsentligt større, rent fysisk, end USB 2.0 drev og det samme gør sig gældende med Kingston DataTraveler Ultimate 3.0 G3. Det lækre design i aluminium og det faktum at selve USB stikket er gemt væk når det ikke er i brug, får dog en til at fokusere mindre på de fysiske dimensioner – for det er altså et lækkert” produkt at have mellem hænderne!

Designet og finishen gør at Kingston DataTraveler Ultimate 3.0 G3 passer perfekt sammen med Mac’s, både iMacs og MacBooks, da farve og finishen minder utrolig meget om det man normalt ser på en Mac. På Kingston DataTraveler Ultimate 3.0 G3 er én enkelt diode og viser eventuel aktivitet, ellers er designet utrolig stilrent.

Mange USB drev kommer præ-installeret med en masse ubrugelige applikationer, men det er heldigvis ikke tilfældet her og det er en sand fornøjelse ikke at skulle tage stilling til om man skal beholde eller skille sig af med disse.

Som alle andre USB drev er der ingen installation eller lignende, bare plug Kingston DataTraveler Ultimate 3.0 G3 i en ledig USB 2.0, eller bedst af alt: USB 3.0 port og du kan overfører data.

Benchmark

Kingston DataTraveler Ultimate 3.0 G3 er testet på en Windows 7 og en Windows 8 baseret PC, begge naturligvis med USB 3.0, for at se om der skulle være eventuelle afvigelser i testresultaterne afhængigt af operativsystemet.

kingston-ultimate-30-g3

Kingston DataTraveler Ultimate 3.0 G3
Maks. læsehastighed: 90MB/s
Maks. skrivehastighed: 69 MB/s

Til sammenligning anmeldte vi for et halv års tid siden Kingston DataTraveler R3.0 og opnående følgende resultat:

Kingston DataTraveler R3.0 – USB 3.0
Maks. læsehastighed: 88MB/s
Maks. skrivehastighed: 38 MB/s

Læsehastigheden er nogenlunde ens, men skrivehastigheden, der er en mest væsentlige, er langt hurtigere end Kingston DataTraveler R3.0 og det understøtter blot det faktum at Kingston hele tiden udvikler sig og gør produkterne endnu bedre og ikke mindst hurtigere!

Konklusion

Er man feinschmecker hvad angår både design og funktionalitet, så er Kingston DataTraveler Ultimate 3.0 G3 svær at komme udenom. Man får et produkt i en rigtig flot indpakning, med en høj ydelse og så endda til en ganske rimelig pris.

Er man typen der bruger en USB stick til at flytte filer på et par MB mellem hjemmet og skolen, vil hastigheden normalt ikke være et issue, men bruger man USB stick’en til at flytte større filer på flere GB, backup eller lignende, så får man virkelig udnytte af den højere hastighed man får ved en USB 3.0 løsning, fremfor den “gamle” og langsomme USB 2.0…

Pris og tilgængelighed

Set til 499,-

Find forhandler og den bedste pris på Kingston DataTraveler Ultimate 3.0 G3

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Kingston er en af de producenter der hele tiden flytter grænserne for hastighed og hukommelse på bl.a. USB sticks og nu sker det igen med Kingston DataTraveler Ultimate 3.0 G3. Design og funktionalitet Kingston DataTraveler Ultimate 3.0 G3 fås i enten 32 eller 64GB udgave og supportere...Anmeldelse: Kingston DataTraveler Ultimate 3.0 G3