fredag, april 26, 2024
ForsideAnmeldelserQNAP TS-269L

QNAP TS-269L

Der er stadig mange mennesker, der kigger underligt når de ser betegnelsen NAS ved harddiske når de er ude og handle efter ekstra lagerplads til deres computer. Hvis de blot vidste hvilke fordele og muligheder disse enheder som blandt andet QNAP TS-269L kan give dem ,ville de investere de ekstra penge og aldrig se sig tilbage. Ligesom man kan finde simple løsninger med lidt kraft så er der også enheder, der er ligeså kraftige som små computere og det er et af sidstnævnte vi har med at gøre her.

Hvad er der i kassen?
QNAP TS-269L er leveret i en diskret kasse, der dog for den der nærstuderer emballagen afslører nogle af de mange funktioner som den byder på og indeholder følgende:

  • QNAP TS-269L enheden
  • 220v Strømforsyning og kabel
  • Installationsmanual
  • CD-Rom med software
  • 2 x Netværkskabler
  • Skruer til montering af harddiske

Specifikationer

  • 1,86 GHz Intel Atom Dual-Core Processor
  • 1 GB DDR3 RAM (kan udvides op til 3 GB)
  • Slots til 2 x 3,5” eller 2 x 2,5” harddiske
  • 2x Gigabit ethernet
  • 2 x USB 3.0
  • 3 x USB 2.0 (1 x front)
  • 1 x eSATA
  • Bruger 25 W i brug og 16 W i sleep
  • Gennemsnitligt støjniveau 33,73 dB

Design
QNAP TS-269L er en to-farvet boks med sort front og børstet stål i siderne, der ikke er iøjefaldende, men tåler derimod at stå synligt fremme om nødvendigt takket være sit diskrete look og flotte finish. På fronten finder man LED-lys, der viser harddisk- samt netværks-aktivitet. På fronten finder man desuden on/off knap og backup knappen, der gør det muligt at kopiere indholdet fra en USB-tilsluttet enhed. Denne USB-port er tilgængelig fra fronten og bagpå finder man de resterende forbindelsesmuligheder samt den store blæser, der skal holde harddiskene kølige. USB og eSATA forbindelser gør det muligt at udvide kapaciteten af QNAP TS-269L skulle man få brug for mere end de 8 TB som denne NAS understøtter. Man finder derudover de to gigabit ethernet stik, som vi kommer nærmere ind på lidt senere.

Installation og opsætning
Man skal bemærke at ligesom mange andre NAS servere, leveres QNAP TS-269L uden harddiske. Til gengæld er det gjort utroligt nemt for selv den mindst erfarne bruger at isætte et sådant sæt og dét uden at skulle skille det fine kabinet ad. Man trækker simpelthen båsene ud, isætter harddisk med dertilhørende skruer og skubber det hele på plads igen. Der er plads til 2 harddiske op til 8 TB tilsammen i QNAP TS-269L, men hukommelsen kan udvides yderligere med USB eller eSATA tilsluttede enheder. De interne harddiske kan enten sættes op som individuelle harddiske til maksimal plads eller man kan vælge at opsætte et RAID alt efter behov.

Efter man har sat strøm til QNAP TS-269L og trykket på tænd-knappen er det blevet tid til at isætte installations-CD-rommen som desuden indeholder software til både PC og Mac-brugere. Hvis man er ny bruger af QNAP eller NAS i det hele taget, kan man vælge at opsætte QNAP TS-269L via en hurtiginstallation med guide, der spørger til ens behov før systemet bliver sat op. Her vælger man de services man ønsker at kunne køre og have adgang til samt password-beskyttelse. Installationen er ganske kort og  nem at gå i gang med.

Efter endt installation bliver man mødt med et sort skærmbillede og links til endelig installation og detaljeret opsætning, adgang til kundeservice, QNAP forum og QNAP wiki, hvor man angiveligt skal kunne få svar på de fleste af sine spørgsmål.

http://media.ereviews.dk/#13

Det er først når man endelig er færdig med installationen og begiver sig ind på opsætningen at man bliver overvældet af de mange funktioner som QNAP TS-269L byder på og som man har valgt at aktivere. Dette indebærer alt fra Cloud Backup, Brugeroprettelse, Photo Station og meget meget mere. Der er forskellige måder, hvorpå man kan lave et user-interface af denne type, der gerne skal kunne fungere i ens browser og fortsat være hurtig, responsiv og overskuelig. Sammenlignet med NETGEARs ReadyNAS Duo interface er QNAP TS-269L meget mere lige at gå til og handlingerne sker i hvad man kan kalde real-time, hvor ReadyNAS duo gerne ”tænker over” hver handling man foretager sig, men dette skyldes i ligeså høj grad bedre hardware i QNAP TS-269L som softwaremæssig opsætning.

Foruden de mange fede features, som QNAP TS-269L byder på er det naturligvis også muligt blot at benytte harddiskene som almindelige harddiske og disse kan tilgås via en simpel Web File Manager, der lader dig uploade, downloade og dele dine filer ligesom du ville gøre det i stifinder eller finder i hhv. Windows eller i OS X.

QNAP TS-269L kan blive dit centrum for alle dine medier. Med Photo Station kan du se og vise dine billeder via browseren i hurtige, enkle og smarte opsætninger med blandt andet slideshows. Din musik kan du ligeledes streame til dine DLNA enheder, eller du kan bruge QNAP TS-269L som  iTunes servere for endnu bedre integration. Dine videoer kan du også streame og endda nyde gennem browseren. Du er dog ikke hæmmet af det nuværende indhold fra din harddisk, idet QNAP TS-269L gennem Downloadstation lader dig hente nye filer via Rapidshare eller andre tildelingstjenester.

QNAP TS-269L kan naturligvis også tilgås udenfor hjemmet med den korrekte opsætning og dette bringer et hav af nye muligheder og fordele. Blandt andet kan du takket være Surveillance Station Pro lade QNAP TS-269L agere ”central” for understøttede IP-kameraer.

Med Cloud, FTP, webserver og mange andre opsætningsmuligheder kan du helt eller delvist eliminere behovet for til tider dyre Cloud-løsninger, idet du kan have adgang til alle dine filer selv når du er på farten. Mange af funktionerne på QNAP TS-269L kan du endda tilgå fra din smartphone med adskillige apps, der er udviklet til enheden.

For øget sikkerhed på denne QNAP TS-269L er der en integreret antivirus og data-kryptering (AES 256-bit). Datakrypteringen sikrer med password at følsomme data ikke falder i forkerte hænder. QNAP TS-269L er dermed en velegnet enhed til mindre virksomheder såvel som privatpersoner.

Som nævnt tidligere er QNAP TS-269L udstyret med hele to Gigabit ethernet porte og dette åbner op for muligheden for at dele over forskellige netværk, såsom arbejde og privat samtidigt. Endvidere kan man forbinde QNAP TS-269L til to internetforbindelser og denne vil så vælge den primære forbindelse, med mindre forbindelsen ryger, hvor den så vil skifte over til den anden. På denne måde kan man sikre online status i længere tid.

http://media.ereviews.dk/#14

Benchmark
Vi har testet QNAP TS-269L på et Gigabit ethernet, med en Windows 7 PC med Gigabit ethernet, testresultaterne kan varierer rigtig meget, så de bør kun opfattes som et fingerpeg omkring hastighed og ydelse.

ATTO Disk Benchmark

Maks skrivehastighed: 112 MB/s
Maks læsehastighed: 105 MB/s

Til sammenligning opnåede vi nedenstående resultat i vores anmeldelse af QNAP TS-219P II

Maks skrivehastighed: 59 MB/s
Maks læsehastighed: 81 MB/s

Tallene taler vist for sig selv og understøtter at QNAP TS-269L er rettet mod den professionelle eller krævende bruger.

Konklusion
Til trods for at de fleste NAS servere plejer at stå skjult væk så er det ikke unødvendigt at nævne at QNAP TS-269L er et smukt produkt med et lækkert finish i børstet stål, der, hvis du ønsker det, lader dig have enheden stående fremme.

QNAP TS-269L er til brugeren, der kræver ekstra ydelse og god performance, hvilket også er hvad man får takket være den kraftige Intel Atom processor og med mulighed for at udvide RAM til op til 3 GB. Med plads til op til 8 TB dækker QNAP TS-269L de flestes behov, men heldigvis er man ikke begrænset hertil og kan udvide hukommelsen yderligere med USB og eSATA harddiske. Vigtigst af alt er brugervenligheden, både hvad angår hardware og i den grad også software. En ny NAS-bruger vil ikke blive skræmt af de mange funktioner, som QNAP TS-269L har at byde på, idet den netop er så intuitivt og enkelt sat op.

QNAP TS-269L var sat op ved siden af en ældre ReadyNAS Duo og ved at sammenligne støjniveau på de to enheder var det tydeligt at mærke at QNAP’en blæste højere. Dette kan naturligvis skyldes den højere ydelse denne enhed kunne præstere, men skulle man have et helt støjsvagt miljø er QNAP TS-269L en kende for høj. Problematikken kunne eventuelt løses ved at lade den stå i et skab med gode ventilationsmuligheder.

Sumasummarum er QNAP TS-269L et produkt for et bredt publikum og kan benyttes af familien der ønsker at dele deres billeder, video og musik over én enhed eller til den unge teknik-interesserede, der hurtigt skal kunne tilgå sine filer og dele dem med andre. Alt i alt et veludført produkt i et flot og simplificeret design.

[checklist]

  • God ydelse
  • Masser af applikationer
  • Udvidelsesmuligheder
  • USB 3.0

[/checklist]
[badlist]

  • Støjniveau

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Set til 3713,-

Find den bedste pris på QNAP TS-269L

Udlånt af
QNAP

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

3 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Der er stadig mange mennesker, der kigger underligt når de ser betegnelsen NAS ved harddiske når de er ude og handle efter ekstra lagerplads til deres computer. Hvis de blot vidste hvilke fordele og muligheder disse enheder som blandt andet QNAP TS-269L kan give...QNAP TS-269L