fredag, april 26, 2024
ForsideAnmeldelserTest: ROCCAT Sova - gaming på skødet

Test: ROCCAT Sova – gaming på skødet

For at kunne spille lidt casual gaming i ny og næ lænet tilbage i sofaen var det nærmest nødvendigt med en spillekonsol, men for dem der ikke er til den slags, så er der nu ROCCAT Sova, som er et gaming tastatur tiltænkt at man kan sidde tilbage i sin sofa eller seng og game. ROCCAT Sova har været ret længe på vej fra den tyske producent og i mellemtiden er der andre, som har overhalet dem indenom og lanceret produkter før, men dette skulle være for at ROCCAT kunne tilpasse deres produkt og perfektionere det jf. den tyske måde at gøre tingene på. Derfor bliver det ekstra interessant at se om ROCCAT Sova lever op til de efterhånden høje forventninger.

Hvad er der i æsken?

Man skulle måske forvente at et produkt som ROCCAT Sova, som er en særlig løsning, ville gemme på en hel masse i sin relativt store æske, men foruden selve Sova’en, 4m kabel og en bungee-adapter, samt den obligatoriske manual er der ikke meget andet at hente, men man finder også ud af at det er rigeligt, som man kan læse med om i nedenstående.

Design

Hvis du forestiller dig at du havde et meget lille skrivebord og kunne tage det af dets ben og tage med dig, så er du meget tæt på at kunne forstå, hvordan ROCCAT Sova ser ud og fungerer. Ganske vist er der tale om et sort skrivebord, der samtidigt har nogle enkelte detaljer ude i siderne, som gør at den minder om de andre ROCCAT produkter med lidt råt design uden at være for meget.


img_3436

Venstre side af ROCCAT Sova er todelt og nærmest halvdelen er det indbyggede tastatur, mens den nederste halvdel er tiltænkt som håndledsstøtte. Man skulle måske tro at den dermed er for dyb, men det er ikke just tilfældet og ROCCAT Sova føles som værende med en passende størrelse. Håndledsstøtten i bunden har den famøse ROCCAT kat og teksten ROCCAT udskåret.

På den anden side har man igen katte-logoet i stor format og den fylder mere end halvdelen af denne del, som er den indbyggede musemåtte. Musemåtten er af den hårde type, så hvis man er vant til og foretrækker en stof-variant er der desværre ikke hjælp at hente på nuværende tidspunkt. Det er ikke muligt at skifte placering af tastatur og musemåtte, hvorfor ROCCAT Sova er et produkt til højrehåndsspillere.

img_3442

Tastaturet i vores udgave af ROCCAT Sova er med mekaniske switches fra TTC og altså ikke Cherry som man ellers måske har vænnet sig til fra både ROCCAT og andre. Der er tale om et TKL-design, hvilket betyder at de numeriske taster ikke er at finde på ROCCAT Sova, som er ganske forståeligt, for som nævnt i ovenstående er størrelsen på dette rig passende og de numeriske taster vil enten gøre selve ROCCAT Sova større eller også tage plads fra musemåtten. Man har dog en valgmulighed med hensyn til type af tastatur i ROCCAT Sova og man kan altså købe det med membrane taster, hvis man foretrækker dette. Mekaniske switches larmer nemlig mere end membrane uanset hvad, så hvis man bare vil hyggespille lidt i stuen, så er det måske for nogle bedst med membrane taster, især hvis stuen deles med andre beboere, som det er tilfældet hos mig.

img_3447

Tasterne på ROCCAT Sova trodser udviklingen for baggrundsbelysning og man er her gået til én farve, nemlig den blå ROCCAT, som dog kan justeres i lysstyrken i adskillige niveauer.

I toppen af ROCCAT Sova finder man en skinne, som man kan montere den medfølgende kabelholder på (også kaldet bungee). Denne bungee gør det muligt at holde kablet på plads, fra musen, således at dette ikke kommer i vejen. Helt klart et plus når man skal spille at kablet ikke bare flyder og trækker i ens hånd når nu den skal være på skødet og ikke kan hvile på skrivebordet. På denne skinne kan man også montere en smartphone holder, som dog sælges separat. Bungeen er dog ikke særlig godt bygget til tykkere kabler, såsom stofvævede kabler, som ellers er blevet så populære i gaming produkter. Kablet på ROCCAT Sova er selv for tykt til at blive brugt med bungeen og ganske vist er dette kabel også ualmindeligt tykt da daet har to USB-porte i den anden ende.

img_3438

Flipper man ROCCAT Sova om så man kan se bagsiden så bliver man mødt af fire puder med memory-foam, som er placeret således at de yder støtte til ens ben når man spiller og lader ROCCAT Sova hvile på ens ben. Disse kan tages ud og holdes fast af magneter. På denne måde kan man få adgang til håndledsstøtten og musemåtten, som ligeledes holdes fast af magneter og kan skubbes ud, hvis man eksempelvis har behov for at få dem renset eller på sigt ønsker at skifte disse til andre modeller fra ROCCAT, som dog ikke tilbyder disse reservedele endnu.

img_3446

Kablet som skal forbindes til computeren er i øvrigt aftageligt, helt oppe ved ROCCAT Sova delen, så man nemmere kan opbevare den eller i det mindste gemme den væk. På selve tastaturet har man en USB-hub til at forbinde både mus og headset. Man kunne naturligvis heller ikke forestille sig at det skulle være anderledes, når nu ROCCAT Sova er tiltænkt at skulle spilles i sofaen. De fire meter kabel, som ROCCAT Sova er udstyret med er mere end rigeligt, men netop derfor giver det mening med USB-hub, for det er de færreste mus og headset som man kan slutte til på denne længde. De flestes stuer vil også have mindre end 4 meter mellem sofa og TV, hvor man højst sandsynligt vil finde computeren sat op.

Funktionalitet

Hvorvidt man synes at der er et behov for et produkt som ROCCAT Sova afhænger af den type af gamer man er og om man vil kunne forestille sig at man læner sig tilbage i sofaen og spiller sine spil. Personligt er jeg den type af gamer, som i konkurrenceprægede sammenhænge skal helt frem i stolen eller sofaen for at kunne koncentrere mig bedst muligt. Ofte spiller jeg dog også single-player for mig selv, hvor det er mere vigtigt at kunne slappe af. I sidstnævnte scenarie er ROCCAT Sova løsningen som sendt fra himlen, men om den også klarer opgaven og hvor godt må vi så nærmere ind på forneden.

img_3435

Brugsoplevelse generelt

Med sine mekaniske taster og relativt store musemåtte, så er ROCCAT Sova et fint gaming setup. Der er tale om TTC-switches, som ganske vist ikke er ligeså udbredte som Cherry, men jeg kunne relativt hurtigt vænne mig til dem og de mindede mig meget om de brune switches jeg ellers præferer når jeg spiller. Altså en switch, som giver en feedback uden at det er for meget, som gør den ideel til både gaming og skriveri. Man skal vænne sig til at man har et lidt mindre tastatur ved hånden, men det er et kompromis jeg er mere end villig til at lave, idet anvendelsesscenariet for ROCCAT Sova jo heller ikke er dagligdags. Det er i hvert fald ikke min formodning at dette vil være dagligdagsopsætningen for de fleste.

img_3441

Musemåtten er efter min mening lige tilpas, hverken fro stor eller for lille. Jeg foretrækker personligt en stofmusemåtte når jeg spiller, men kan sagtens vænne mig til den hårde plast, som ROCCAT Kova er udstyret med. Denne kan som nævnt tages ud, hvis man ønsker at rense den eller når ROCCAT på sigt måske tilbyder en stofsversion jeg kan bygge ind.

Komfort

Det er nemt at finde sig til rette i sofaen generelt, så hvorfor ikke i samme ombæring blive udstyret med et killer setup, som man kan nyde sine spil med. Før i tiden kunne man kun nøjes med at spille bilspil på denne måde, hvis man altså ikke havde en controller, men med ROCCAT Sova har man altså en musemåtte og håndledsstøtte indbygget.

img_3445

De fire skumpuder i bunden af ROCCAT Sova virkede for mig ved første øjekast lidt overflødige, for når jeg har min laptop på skødet synes jeg ikke at den behøver nogle bløde puder og bliver ikke ubehagelig. Må dog blankt erkende at de er guld værd især ved lange spilsessioner, så føler man ikke nær så meget ubehag som man måske burde eller ville ellers. De kan ligeledes tages af og på sigt måske opgraderes yderligere eller skiftes. At skifte dele på ROCCAT Sova er i øvrigt noget man på sigt skal kunne i større stil, da den er 3D-print supporteret af ROCCAT, hvilket vil sige man vil kunne bestille dele til det som filer og så ellers printe det ved hjælp af en 3D-printer skulle man være i besiddelse af en sådan. Ellers ved jeg at nogle biblioteker stiller sådanne til rådighed for borgerne.

ROCCAT Sova har en fin størrelse, og det er netop denne størrelse, som gør at spilleoplevelsen på den er behagelig. Hænderne har et sted at hvile og dens tyngde holder den på plads på skødet, så man ikke misser fordi tastaturet tipper over eller lignende. Dette var også en af mine frygte, men det var ikke tilfældet. Det eneste jeg begyndte at mangle efter noget tid var støtte til under albuerne, men det kan afhjælpes med lidt buder eller hvis man sidder i den helt rigtige lænestol. I sofaen bliver det lidt svært, men en problematik man desværre må affinde sig med.

img_3444

Software

ROCCAT Sova understøtter den samme Swarm software, som alle nyere ROCCAT produkter kobles på og giver fantastiske indstillingsmuligheder. En ny trend fra ROCCAT gør det muligt for brugeren at aktivere en lydmæssig feedback fra højtalerne når man taster på en tast. Don’t do it tænker jeg bare, men det er altså muligt at indstille både lys og genveje individuelt for tasterne, men som nævnt lyser de kun op i én farve.

ROCCAT Swarm softwaren er efterhånden blevet ganske konkurrencedygtigt og nemt at anvende til at sætte sine ting op. Hvis man spenderer en smule tid i softwarepakken kan man give sig selv nogle fordele i de spil man spiller, for det er muligt at lave tastaturet om til at passe til netop det spil man spiller mest.

//media.ereviews.dk/#!album-218

ROCCAT Sova virker sammen med EasyShift, som er noget der gør det muligt for ROCCAT enheder at snakke sammen på tværs, hvilket altså vil sige at hvis man har en ROCCAT mus parret sammen med sin ROCCAT Sova, så kan en tast på den ene enhed aktivere en separat funktion på den anden. Det spiller faktisk ganske godt og kan klart anbefales.

Hvis man har en android telefon så kan man også tage Swarm mobilt, men det havde jeg desværre ikke mulighed for at teste, da jeg sidder med en iOS, som kun er det andet største operativsystem på det mobile marked.

Konklusion

Det er måske de færreste af os, som har en gaming computer sat op i stuen på TV’et, men med ROCCAT Sova er der pludselig et nyopstået behov, som kan afdækkes på en ordentlig måde. Det ligger lidt op til at man får et gaming rig sat op i stuen, eller også har man en bærbar computer man kan hooke op til fjernsynet og nyde nogle af sine casual spil, som ikke kræver nær så meget regnekraft. Uanset hvad, så formår ROCCAT Sova at overvinde mig, som ellers er en meget kræsen bruger når det kommer til stykket. Jeg skal ganske vist affinde mig med at ROCCAT Sova for mit vedkommende ikke skal bruges når jeg gamer seriøst og for at vinde. Dermed ikke sagt at ROCCAT Sova tastaturet eller musemåtten er upræcise eller at den er ustabil på anden vis, men som nævnt tidligere er jeg ikke den type af gamer, der kan læne sig tilbage og yde sit bedste. For dem der kan, er ROCCAT Sova endnu mere grund til investering, for nu kan man flytte sit game ind til stuen på den store skærm.

[checklist]

  • Størrelsen er spot on
  • Godt tastatur
  • Stor musemåtte
  • Bløde puder forneden

[/checklist]
[badlist]

  • Musemåtten er hård (for dem der foretrækker en stof)
  • Mobil app ikke klar til iOS (I skrivende stund)

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 1.499,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

For at kunne spille lidt casual gaming i ny og næ lænet tilbage i sofaen var det nærmest nødvendigt med en spillekonsol, men for dem der ikke er til den slags, så er der nu ROCCAT Sova, som er et gaming tastatur tiltænkt at...Test: ROCCAT Sova - gaming på skødet