lørdag, april 27, 2024
ForsideTips & Tricks3 apps til at holde styr på økonomien

3 apps til at holde styr på økonomien

iphone-in-hand

Har du svært ved at få pengene til at række sidst på måneden eller vil du bare gerne have bedre overblik over din økonomi? Vi har fundet 3 apps, der kan hjælpe dig med at få styr på økonomien – installer dem, brug dem og så er du godt på vej til at få luft i budgettet.

Lommebudget – få styr på dine udgifter

Man kan ikke bruge flere penge end man har. I princippet. Kreditkort og overtræk er livsfarlige for en sund økonomi, men mange har ganske enkelt ikke styr på, hvad pengene bliver brugt på.

Med app’en ”Lommebudget” kan du få det fulde overblik over, hvor mange penge du har til rådighed og samtidig får du overblik over, hvad du bruger dine penge til hver måned. Lommebudget kan ikke noget et Excel-ark ikke kan, men app’en er mere brugervenlig og så er det en app, der kan installeres på din smartphone og dermed er det nemt lige at udfylde, når du f.eks. har været ude at handle ind.

Med Lommebudget finder du også ud af, hvis du bruger for mange penge på ting som du egentlig ikke har lyst til at spendere dyrt på, særligt dyre fornøjelser, som har tendens til at løbe løbsk, som eksempelvis spil på nettet. Det kunne være facebook spil, men særligt online spil såsom casino eller odds kan have uoverskuelige omkostninger, hvis ikke man holder sit spil inden for et begrænset budget. En måde at begrænse sit forbrug på er kun at spille på spil, der ikke kræver indskud, men det er de færreste, der kan holde sig inden for dette råderum. Lommebudget kan være en løsning til at styre sit forbrug på, når du spiller på nettet. Ret skal være ret; casino spil er sjove og de fleste kan godt styre det, men det er godt at have overblik over, hvor mange penge man bruger på sine spil.

Chaser – det du skal bruge, bare billigere

Kender du det, at du gerne vil spare penge på dine dagligvarer og du derfor tjekker Netto og Faktas tilbudsaviser for så blot at ankomme til butikken og se, at de billige tilbud allerede er revet væk? Så skal du installere ”Chaser” i en fart.

I denne app kan du nemlig søge efter de varer du mangler og se, hvor de kan fås på tilbud. Så hvis du mangler et godt stykke kød til aftensmaden tjekker du bare, hvor du billigst kan finde dette og derefter går turen så ned i din lokale butik. Der er rigtig mange penge at spare ved at gøre brugen af Chaser til en daglig ting.

For Resten – inspiration til din middag

”For Resten” er en app, som er helt perfekt for dig, der ofte har rester i køleskabet som du måske ender med at smide ud. For Resten giver dig muligheden for at indtaste, hvad du har i køleskabet og giver dig så ideer til , hvad du kan fremtrylle ud fra disse fødevarer.

Så i stedet for at smide dine rester ud, kan du med denne app få gode ideer til aftensmaden og dermed spare dig selv for en tur i Netto. Husk at det er de mange, små ture i butikken, der ender med at løbe op – men det ved du selvfølgelig, hvis du også har hentet ”Lommebudget”.

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer