tirsdag, april 30, 2024
ForsideAnmeldelserAcer Aspire S5

Acer Aspire S5

S5-391-15

Vi har fået fingrene i Acer’s Aspire S5 der ved lanceringen på CES 2012, var markedets tyndeste Ultrabook, den er stadig enormt tynd, men har fået konkurrence bl.a. fra ASUS.

Acer Aspire S5 er en “traditionel” Ultrabook, dvs. den er udstyret med 13,3″ skærm, Intel processor, har lang batteritid, hurtig opstart og er, som tidligere beskrevet, tynd.

Lanceringen af Acer Aspire S5 skete på CES i janur 2012, mens salget begyndte i andet kvartal af 2012. Spørgsmålet i dag er så naturligvis om Acer Aspire S5 er blevet overhalet af konkurrenterne, eller om det stadig er en glimrende ultrabook?

Hvad er der i kassen?

Acer Aspire S5 kommer i en pæn emballage, hvor det er helt tydeligt at Acer gerne vil have produktet til at fremstå eksklusivt og lækkert. Emballagen indeholder Acer Aspire S5, 220 volt strømforsyning, en trådløs bluetooth mus, og et adapterkabel fra HDMI -> VGA. Derudover manualer og vejledninger i trykte udgaver.

Specifikationer

  • 1,7GHz Intel Core I5-3317U
  • 4GB DDR3-RAM
  • 128GB SSD
  • 13,3″ skærm
  • 802.11b/g/n Wi-Fi samt Bluetooth
  • Indbygget kortlæser og webcam
  • Op til 6,5 timers batteritid
  • Vejer 1,34 kg.

Aspire S5_02

Design

Acer Aspire S5 markedsføres som værende enormt tynd og let – hvilket må siges at være korrekt. I lukket tilstand er den kun 11 mm høj og vægten stopper allerede ved 1,2 kg., så det er altså ikke en Ultrabook man får dårlig ryg af at bære rundt på.

Designet er kraftigt inspireret af Apple’s MacBook Air og det er bestemt ingen dårlig ting, for her er det faktisk lykkedes ganske godt. Acer Aspire S5 er udført med et chassis der har en aluminium/magnesium legering, denne kombination gør at overfladen er både lækker at røre ved, maskinen er let og materialet er ganske stærkt – så den også kan tåle til at blive brugt og ikke kun ser flot ud hjemme på skrivebordet.

Både topcover og bund er udført i førnævnte materiale med en legering af alumimium/magenesium og heldigvis har Acer valgt at lade dette forstætte når Acer Aspire S5 åbnes, for her er både skærmrammen, håndledsstøtten mv., i samme materiale. I forhold til plastik eksempelvis, så er dette langt mere holdbart og vil derfor fremstå pænt i længere tid, hvor plastik hurtigt kan slides blankt, særligt hvor man hviler håndleddene.

Selve topcoveret er helt bart, kun et enkelt Acer logo præger dette. Bagpå er ventilatonsrist og stik for tilslutning af strømforsyning. På den ene side er tænd/sluk knappen placeret og det gav mig ærligt talt lidt udfordringer da jeg fik Acer Aspire S5 ind af døren, for jeg kunne ikke finde nogen tænd/sluk knap, den er jo normalvis placeret sammen med, eller nær ved, tastaturet. På samme side er SD-kortlæseren, så hukommelseskort fra kameraer, mobiltelefoner ol. hurtigt kan tømmes.

På modsatte side er stik til hovedtelefoner eller højttalere og nu tænker man – hvor er resten? Her kommer en af Acer Aspire S5’s særlig features nemlig til sin ret, for med et tryk, på det jeg troede var powerknappen, hæves Acer Aspire S5 en smule bagtil og frem kommer 2x USB 3.0, 1x HDMI og en Thunderbolt/Lightning port, denne mekanisme er ret liret, men det lyder ikke særlig “cool” når den løfter sig, det lyder faktisk som om der er noget galt med maskinen – du kan se og høre funktionen i videoen længere nede.

Tastaturet på Acer Aspire S5 har en rigtig fornuftig størrelse og en kvalitet man normalt kun finder i business computere. Det er enormt lydsvagt og har et behageligt anslag, derudover er der intet “flex”, noget der desværre er ret udbredt, særligt i de tynde/slanke ultrabooks og notebooks.

Multitouchpadden på Acer Aspire S5 understøtter diverse gestures og denne minder også ret meget om den man vil finde på en MacBook Air og tak for det! Fin størrelse, præcis og ingen knirken – den virker bare!

Takket være SSD’en starter Acer Aspire S5 op fra dvale på 1,5 sekunder og er klar til at gå på nettet efter kun 2,5 sekunder, og endda en “koldstart” klares utrolig hurtigt, der er ikke rigtig nogen ventetid som man ellers godt kan opleve ved bærbare pc’er der er udstyret med mekanisk harddisk.

Generelt er Acer Aspire S5 en fornøjelse at arbejde på, tastaturet er rigtig lækkert at skrive på, god respons og enormt lydsvagt. Skærmen er udmærket, uden at man imponeres eller skuffes – den gør jobbet! Den generelle hastighed er ligeledes fin til alm. kontorarbejde, og til at se film, lytte til musik og andre opgaver i den stil. Grafikkortet er et onboard Intel HD Graphics 4000, så nogen spillemaskine bliver den aldrig.

Med en strømbesparende platform, SSD og Ultrabook mærkatet, burde Acer Aspire S5 være næsten lydløs – særligt når den ikke er udstyret med et dedikeret grafikkort. Desværre er dette ikke tilfældet, blæseren kører meget ofte, selv når man bare surfer på nettet eller er på skrivebordet i Windows og desværre har den en træls “knurrende” lyd. Det virker helt sort at man sidder med en virkelig lækker og slank PC foran sig, som lyder som en støvsuger bare man starter Internet Explorer og det ødelægger lidt oplevelsen af Acer Aspire S5.

Lyden i Acer Aspire S5 er som i de fleste andre bærbare PC’er, nemlig ikke særlig god og da denne er endnu slankere end de fleste, er lyden derfor stadig ikke værd at skrive hjem om, den kan dog spille tilpas højt til at man kan se en film, hører lidt musik eller lignende.

Med hensyn til tilslutningsmuligheder er der ikke rigtig noget at klage over, Acer Aspire S5 er udstyret med et par USB 3.0 porte, Thunderbolt/Lightning port og HDMI – med disse kommer man ret langt og de fleste vil ikke umiddelbart savne nogle tilslutninger og skule man evt. mangle USB porte, kan en USB hub løse når når man bruger Acer Aspire S5 i hjemmet.

[youtube id=”o36Kh3IquH4″ width=”600″ height=”350″]

Benchmark

  • PC Mark 7 Basic Edition Score: 5844
  • Windows Experience Index: 5,7
  • 3D Mark ’11: 594
  • HD Tune Pro (Average Read): 855,3 mb/s

S5-391-29

Konklusion

Acer Aspire S5 er på mange måder en af de mere gennemførte Ultrabooks på markedet, selvom den efterhånden har været på markedet noget tid.Kvaliteten, finishen og designet kan der ikke sættes en finger på, det er lækkert, gennemført og stilfuldt. Tastaturet er et af de bedste jeg længe har “klapret” på, ligesom opstartshastighed og hastigheden generelt er ganske glimrende til det brug som Acer Aspire S5 egner sig til, nemlig “kontor-brug”.

Oplevelsen ødelægges desværre bare lidt af en blæser der kører ualmindeligt meget og har en knurrende lyd, selvom Acer Aspire S5 bare står på skrivebordet i Windows, eller man drister sig til at åbne Chrome browseren. Man kunne håbe på problemet var løst med en opdatering af BIOS, men dette er/var ikke tilfældet.

Som noget særligt er Acer Aspire S5 også udstyret med MagicFlip, hvor selve portene er gemt væk indtil man trykker på en knap og Acer Aspire S5 hæver sig en smule, hvorefter portene er synlige bagpå – det er en ret blæret feature, men knap så blæret er lyden når ma trykker på knappen. Det lyder ganske enkelt bare ikke rigtigt og man er lidt i tvivl om det er meningen det skal lyde sådan, heldigvis har jeg haft Acer Aspire S5 i hændenre før, så jeg var klar over at dette ikke var en fejl – omend man kan undre sig over man ikke har kunne løse dette lidt mere smart.

Jeg ville virkelig gerne give Acer Aspire S5 en flot karakter, for den prøver virkelig – det samlede indtryk ødelægges bare af en blæserstøj jeg finder urimelig for en maskine i dette prisleje og med de komponenter den nu engang er udstyret med.

[checklist]

  • Lækkert design
  • Godt tastatur
  • Slank og let
  • Hastigheden

[/checklist]
[badlist]

  • Blæserstøjen
  • Larmende “MagicFlip”

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Fås i flere konfigurationer, set til priser fra 7995,-
Find den bedste pris på Acer Aspire S5

Udlånt af

Acer

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Tidligere artikel
Næste artikel
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

  1. God anmeldelse – kommer godt rundt om tingene. Men jeg forstår dælme ikke hvorfor den præcise bestykning, model og pris er uinteressant. Det er da yderst relevant når jeg vil sammenligne denne model med andre. Acer har måske forbudt det?

  2. Hej Henrik,

    Det fremgår måske ikke helt klar, men det skyldes at modellen findes i et utal af konfigurationer, alt efter om det er en model specifikt til en kunde/kæde eller en model eller et såkaldt “åbent varenummer” som alle danske forhandlere kan købe og sælge videre. Derfor går jeg ikke i dybden med konfigurationen på netop denne model, da man kan ende op med en helt anden bestykning, alt efter hvilken konfiguration man ender med at købe.

    Jeg håber det giver lidt klarhed, ellers må du endelig skrive igen.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi har fået fingrene i Acer's Aspire S5 der ved lanceringen på CES 2012, var markedets tyndeste Ultrabook, den er stadig enormt tynd, men har fået konkurrence bl.a. fra ASUS. Acer Aspire S5 er en "traditionel" Ultrabook, dvs. den er udstyret med 13,3" skærm, Intel...Acer Aspire S5