fredag, maj 3, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Den Lille Havfrue (Blu-ray)

Anmeldelse: Den Lille Havfrue (Blu-ray)

LM_BD_3D_dk

Disney smider endnu en titel fra skattekammeret på bordet. Denne gang er der tale om en af de store film fra en af de sidste gyldne perioder for klassisk animationsfilm – Den Lille Havfrue. Restaureret til Blu-ray og fyldt med ekstramateriale skal udgivelsen forsøge at få fans og familier til lommerne endnu engang.

De fleste kender historien om Ariel (i øvrigt baseret på H.C. Andersens eventyr af samme navn som filmen) som er så frygteligt fascineret af den menneskelige verden. Hun samler på alskens artefakter fra farlige skibsvrag, selvom det er farligt og hendes far har forbudt hende det. Da hun en dag støder på Prins Erics skib ved overfladen bliver hun hovedkulds forelsket og da omstændighederne byder hende at redde den skibsbrudne prins bliver han også forelsket i hende ligeså. Deres forelskelse er naturligvis adskilt at, at hun er en havfrue og han er et menneske, samt han ikke ved hvem hun er, da Eric kun ser Ariel i et kort ,omtåget sekund. Derfor slår Ariel en handel af med den grusomme havheks, Ursula, hvilket får grumme konsekvenser.

Filmen er fra 1989 og det bærer den naturligvis præg af på Blu-ray udgivelsen, hvor nogle af animationerne virker lidt træge og farverne samt baggrundende fremstår en smule kedeligt nogen steder. Den lille havfrue har aldrig haft et lige så dybt og animeret persongalleri som mange af de andre Disney-klassikere. Hovedrollerne virker lidt for karikerede, fine i kanten og skabelonagtige. Dog er krabben Sebastian en undtagelse og han markerer sig som en af de mest mindeværdige sidekicks i hele rækken af film. Så må man naturligvis ikke forglemme det malende soundtrack, hvor Under the Sea er en helstøbt klassiker.

Ekstramateriale

Ligesom de andre Diamond Editions af Disneys film, indeholder denne udgvivelse også et væld af ekstra guf, man kan dykke ned i. Der er sing-a-long og, naturligvis, reklamer for andre film, men også skægge featurettes og en interessant film om en af de ”glemte” karakterer, der blev sløjfet til filmens sidste udgave.

Konklusion

Den Lille Havfrue er en film præget af sin tid, men i dag fremstår den desværre en smule gammeldags, hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Den er fra den mere musicalprægede tid fra Disney og sangene er mange og kærligheden er så dybfølt, at det et par steder bliver en smule tacky. Dog er historien god, Sebastian er underholdende og havheksen Ursula er en djævelsk god skurk.

Pris og tilgængelighed

Release: 19-09-13 på DVD & Blu-ray
Find forhandler og den bedste pris på Den Lille Havfrue

Den Lille Havfrue trailer

[youtube id=”Xorb_h7kFX4″ width=”600″ height=”350″]

Benny Christiansen
Benny Christiansen
Benny Christiansen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer