onsdag, maj 1, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: FULL-DISKFighter til Mac

Anmeldelse: FULL-DISKFighter til Mac

full-diskfighter-mac

FULL-DISKFighter er et oprydningsværktøj til din Macs harddisk og har fem indbyggede funktioner til at slette unødvendige filer på din Mac. Dette skal være med til at give dig mere plads og gøre den hurtigere. Lad os kigge nærmere på hvordan og om det virker i praksis.

En meget smart feature bed FULL-DISKFighter er at den kan scanne efter dubletter, altså filer man har liggende adskillige steder på sin Mac. På denne måde sletter man filer, som man unødvendigt har liggende flere steder ved en fejl. Man skal dog være opmærksom på at, hvis man har cloud sync applikationer, såsom Dropbox, så vil FULL-DISKFighter også lede i disse og hvis man bruger dem som backup så vil den per automatik have valgt disse filer skal slettes. For at undgå dette er man i FULL-DISKFighter i stand til at være selektiv på hvilke mapper og undermapper denne skal søge i. Det viste sig dog at, hvis man var for selektiv og blot ville søge i en enkelt mappe så blev appen forvirret og søgte alligevel i applications-mappen. Når man var mindre selektiv så var der dog ingen problemer og det at søge dubletter i en og samme mappe er vel også um sonnst et eller andet sted. FULL-DISKFighter stress-testede vi også ved at placere filer med samme navn, men ikke samme størrelse i forskellige mapper for at se om den ville blive forvirret og den positive overraskelse var at det gjorde den ikke. Den smed i hvert fald ikke de to filer op som værende dubletter. Uden at vide det kan det være FULL-DISKFighter analyserer adskillige aspekter af filerne før den vurderer, hvorvidt de i virkeligheden er ens og om brugeren bør kigge på dem. Under alle omstændigheder bør man ved denne slags oprydning, efter min mening, være selektiv da man potentielt kan komme til at slette filer man helst ikke vil være foruden.

DISKfighter til Mac
DISKfighter Mac

 

Den mest effektive del af FULL-DISKFighter er søgning og fjernelse af såkaldte “junk-filer”, som i vores tilfælde var den søgning der fandt flest filer man kunne slette. Man skal dog her være opmærksom på at Appen per automatik definerer indholdet af ens Download mappe som værende junk, som man bør skille sig af med. Hovedsageligt er dette muligvis også korrekt for mange brugere, men personligt bruger jeg downloads mappen som arkiv til ting jeg har hentet, men endnu ikke helt ved, hvor og om jeg vil gemme.

DISKFighter for Mac

En anden effektiv type af filer som FULL-DISKFighter identificerer under sin søgning er såkaldte ubrugte binaries, som jeg personligt var lidt usikker på om jeg kunne slette uden konsekvens da det lignede valide apps. En google søgning gjorde mig dog mere rolig, men da jeg ville forsøge mig med en oprydning ville systemet have mig til at installere Xcode, som er et programmeringsværktøj man bruger til at udvikle i OS og iOS. Det virkede som et areal, jeg som almen software bruger ikke ønskede at bevæge mig ud i. Derfor forblev de ubrugte binaries på Mac’en, hvilket ikke var så skuffende alligevel eftersom denne del ikke fyldte så meget på maskinen alligevel. Muligheden foreligger der dog for dem der vil gå i en mere dybdegående analyse og oprydning.

FULL-DISKFighter til Mac findes kun på engelsk pt. Hele strukturen, opsætningen, indstillingsmulighederne og diverse egenskaber er dog så ligetil og grafisk simpelt opstillet at det slet ikke føles som en mangel. De forskellige features er kort og præcist forklaret og før man sletter noget konkret bliver man ligeledes bedt om at verificere med sin adgangskode, så man ved hvad det er man tager stilling tid og bliver endda givet tid til at stoppe op.

Screen Shot 2013-11-27 at 06.29.39

Man kan som det sidste med FULL-DISKFighter også søge frem til filer med forskellige kriterier og så slette dem man finder unødvendige. En af mulighederne er eksempelvis at finde filer man har åbnet for meget lang tid siden og fylder temmelig meget på harddisken. Man behøver ikke nødvendigvis med FULL-DISKFighter slette filerne, men blot identificere dem og hvis de blot er fyld så lave backup af dem før man flytter/sletter dem.

Konklusion

Når man har haft en computer kørende  i længere tid så er det nærmest uundgåeligt at man kommer til at samle på en del filer man i virkeligheden ikke har brug for. Det er ligeledes ikke alle apps, der er intelligent opbygget så man eksempelvis kun bliver tvunget til at installere en sprogpakke ad gangen. Alt andet lige betyder en computer/harddisk med færre filer også en hurtigere brugeroplevelse, men det er desværre en meget svær parameter at måle, og især når der er tale om en SSD i den Mac, hvor FULL-DISKFighter blev testet på. Jeg er dog ikke i tvivl om effektiviteten af FULL-DISKFighter og anbefaler den gerne. For den beskedne pris er den endda godt givet ud for dem der blot gerne vil finde dubletter og skille sig af med dem. Tommelfingeren opad herfra.

[checklist]

  • Brugervenligt
  • Informativ
  • Effektiv
  • Indstillingsmuligheder

[/checklist]
[badlist]

  • Kun engelsk sprog
  • En smule for aggressivt

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Priser fra 62,74 for 1 års licens

Se priser og vilkår på SPAMfighter’s website.

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Brugervenlighed
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

FULL-DISKFighter er et oprydningsværktøj til din Macs harddisk og har fem indbyggede funktioner til at slette unødvendige filer på din Mac. Dette skal være med til at give dig mere plads og gøre den hurtigere. Lad os kigge nærmere på hvordan og om det...Anmeldelse: FULL-DISKFighter til Mac