mandag, april 29, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Hotel Transylvania

Anmeldelse: Hotel Transylvania

hotel-transylvania-02

Hotel Transylvania er det nyeste skud på stammen fra Sony Pictures Animation og forsøger at kombinerer klassiske figurer fra gysergenren med ny-klassiske gags og slapsticks fra bølgen af moderne animationsfilm, der spyttes ud i en lind strøm. Kombination af gys, humor og animation er af flere omgange blevet gjort med klasse. Især Tim Burtons ”The Nightmare Before Christmas” er en milepæl i genren. Desværre er det ikke Tim Burton, som står i spidsen for Hotel Transylvania og desværre kommer den heller ikke i nærheden af de samme højder som førnævnte epos.

Filmen tager udgangspunkt i idéen om et hotel beliggende i Transylvanien, hvor ejeren er Grev Dracula og gæsterne består af kendte monstre fra hele verden, der bruger hotellet som et afbræk fra menneskeheden. Her er anturligvis både Frankensteins monster, varulve og mumier blandt gæsterne. Samtidig er der også den specielle lejlighed, at Draculas datter, Mavis fylder 118 år. Mavis har Dracula altid forsøgt at afskærme fra den menneskelige verden og i netop sådan et forsøg tiltrækker han mennesket Jonathan. Mavis og Jonathan bliver naturligvis forelskede og derfra udspringer handlingen i en klassisk kærlighedsfortælling, hvor de elskende må gå så grueligt meget igennem før de kan få hinanden trods deres forskelligheder. Denne ryggrad er omsvøbt af alskens jokes, referencer og andet for at holde tilskueren underholdt i filmens 92 minutters lange spilletid.

Netop ”omsvøbt” er det rigtige superlativ at bruge, for man føler hele tiden, at folkene bag filmen forsøger at fremtvinge grin ved hele tiden at holde tempoet højt og levere morsomheder i en lind strøm. Der er mange forskellige typer af monstre og derved også mange muligheder for at et gag kan udspringe herfra, men det ødelægger lidt filmens hjerte, samtidig med man ikke opnår en særlig tæt knytning eller større viden omkring karaktererne, da tempoet skal være så højt. Dog fungere mange af morsomhederne og man får helt sikkert også fremtvunget et godt antal grin. Men desværre virker Hotel Transylvania en smule overfladisk, især hvis man sammenligner med andre animationsfilm fra eksempelvis Pixar og Dreamworks.

Det kan på det kraftigste anbefales at se filmen med de originale stemmer. Både fordi Adam Sandler og hans sædvanlige medsammensvorne (Kevin James, David Spade og Steve Buscemi) samt Andy Sarnberg alle leverer fremragende stemmer, men også fordi den danske stemmelægning er decideret kønsløs og kedelig. Der er en verden til forskel, mere end normalt, hvis man ser filmen med danske eller amerikanske stemmer.

hotel-transylvania-01

Ekstramateriale

Det er efterhånden blevet en tradition at lave ekstra småkortfilm og smide dem på Blu-ray-skiven som ekstramateriale og her skuffer Hotel Transylvania heller ikke. ”Goodnight Mr. Foot”  er en underholdende lille film. Til gengæld er musikvideoen overflødig og de fraklippede scener retfærdiggør på ingen måde, at de skulle være blevet i filmens færdige udgave.

Konklusion

Hotel Transylvania er en fin animationsfilm på det jævne. Rigtig gode skuespilpræstationer redder meget og den er også ganske sjov undervejs. Desværre virker filmen en smule forceret, hvilket gør at den bliver overfladisk og dermed hurtigt glemmes. Historien er også en smule for klichéfyldt for undertegnedes smag.

Pris og tilgængelighed

Udkom d. 13 marts på DVD og Blu-ray.

Find forhandler og den bedste pris på Hotel Transylvania

Trailer

[youtube id=”FYgzizpCTKU” width=”600″ height=”350″]

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer