Paul Thomas Anderson er en instruktør, som går meget op i tidslige fortællinger og meget absurde, bizarre eller alternative forestillinger om mennesket. Han elsker outsideren og kigger dybt ned i hjertet af en tabubelagt kultur eller en menneskelig sindstilstand, som bevæger sig ud for vores normale fatteevne. Pornoindustrien i Boogie Nights (1997), oliebranchens barske erhverv i There Will Be Blood (2007) eller hverdagens anormaliteter hos Scientology-bevægelsen i The Master (2012). Denne gang har han kastet sig over den uforståelige forfatter Thomas Pynchon og hippiekulturen i 70’erne.
Vi følger privatdetektiven Larry ”Doc” Sportello (Joaquin Phoenix), som dagligt forsøger at løse andres mysterier i en tåge af hash og andre narkotiske midler. En dag bliver han opsøgt af en gammel flamme, som vil have ham til at hjælpe hende og hendes elsker, som er blevet involveret i et kidnapningsplot. Doc går modvilligt med på bølgen, hvilket kaster ham ud på et heftigt skråplan, der både involverer det ariske broderskab, forretningssvindel, korruption og ikke mindst masser af joints.
Det første man tydeligvis skal forstå ved denne film, er, at den ikke kan forstås. Hvis man kender lidt til Thomas Pynchons værker, så ved man, at historien enten ikke har nogen reel sammenhæng eller slet ikke tilbyder en forløsning eller afslutning på selve scenariet. Det har Anderson også ladet sig inspirere af i denne produktion, hvor man kastes nådesløst ud i et forvirrende univers af mennesker, sammenhænge og misforståelser. Selve Docs arbejdsrejse i forsøget på at hjælpe sin ekskæreste åbner op for utallige af forskellige, individuelle sager, som hver gang nulstiller vores fokus. Vi har en grundlæggende forventning om, at alle de små historier har en overordnet sammenhæng til sidst – men det sker ikke. Historierne forbliver uløselige og blot nogle få elementer får en reel forklaring eller forløsning. Det skal man lige vænne sig til, da man som tilskuer gerne har en vis forventning om at få problemet løst.
Inherent Vice bliver derfor en film, man gerne skal se en ekstra gang for at forstå konceptet og selve underholdningsværdien. I første omgang virker den alt for forvirrende, men alligevel emmer den af en form for autentisk, benhård realistisk stemning, som man alligevel ikke kan kaste øjnene væk fra. Man får nærmest filmen leveret gennem et pothoveds synspunkt, hvor man blot får de ting at vide, som han oplever i øjeblikket – uden en forudindstillet forklaring på deres historiske baggrund. Det giver en umiskendelig solid fortællegnist, som lader historien udvikle sig selv, hvilket er et uhyre svært projekt – Anderson formår det faktisk ganske godt i denne film, dog med visse undtagelser i nogle af historierne, hvor man bare ikke kan få noget mening ud af det. Ser han syner eller skete det rent faktisk? Indikationerne er en smule for minimalistiske, men når man er kommet godt ind i konceptet, mister man ikke grebet igen.
En af grundene til at man bliver fanget af plottet, skyldes også det dygtige ensemble. Anderson har tidligere arbejdet med den særegnede skuespiller Joaquin Phoenix i The Master (2012), og deres samarbejde bærer virkelig frugt. I denne film er Phoenix’ særpræg for alvor blevet sluppet løs i en tåge af hash, syrede hippietendenser og skarpt skuespil. Sammen med ham bør nævnes den hårdføre Josh Brolin, som fungerer som den stereotype, hårdkogte politibetjent, der står i stærk kontrast til hippie-kulturen. Dog er deres interaktioner en stærk indikation om, at disse grænser mellem personstereotyperne ikke eksisterer, og at denne tid i 70’erne var præget af usammenhængende livsstile, angst for det ukendte og ikke mindst et heftigt kultureksperiment. Anderson har virkelig formået at bringe 70’er-stilen og mentaliteten frem i projektet, og man bliver helt overrasket over, hvor intens realismen er.
Samlet set er Inherent Vice en meget interessant film, som dog ikke er blandt Andersons allerbedste. Den er skarp, bevidst usammenhængende og befriende realistisk – den leverer solidt skuespil, fængende atmosfærer og en meget nytænkende og anderledes måde at se film på.
Bonusmateriale
Her finder man blot et par fiktive trailers fra det syrede univers, samt en meget lille scene, der blev slettet fra den endelige produktion. Ganske tomt og knapt så interessant.
Pris og tilgængelighed
Release: 29-06-15 på Blu-ray.
Se aktuel pris hos PriceRunner
