onsdag, maj 1, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Juicy Smoke cover til iPhone 5

Anmeldelse: Juicy Smoke cover til iPhone 5

Fra Lux-Case.dk har vi modtaget 3 forskellige covers til iPhone 5 vi skal se nærmere på i den nærmeste fremtid. I dag skal vi se på et cover de kalder Juicy Smoke. Lad os se hvad der gemmer sig bag det navn.

Design og funktionalitet

Coveret er lavet i gråligt (røgfarvet) gennemsigtigt plast, og telefonen trykkes ned i coveret, der dækker hele bagsiden og alle sider hele vejen rundt. Det beskytter således bagsiden og siderne mod ridser og slag. Fronten er også en smule beskyttet, da cover går lidt op over kanten, så glasset er beskyttet mod ridser hvis man lægger telefonen med skærmen ned ad på et bord eller lignende.

LLO_6765_Lars

Materialet har en silkeagtig overflade. Når det er monteret, så dækker det for volumen og tænd/sluk knappen. Her skal man så trykke på knapperne gennem coveret, men materialet er så blødt at det ikke er noget problem. Anderledes er det dog med kontakten på siden, der er godt nok en udskæring til kontakten, men det kræver lange negle at nå den. En lidt større udskæring i coveret ville have hjulpet på det problem.

LLO_6766_Lars

 

Bagsiden af coveret har en udskæring til kameraet, og den udskæring sidder rigtigt og har korrekt størrelse så coveret ikke forringer de fotos man tager. De sorte detaljer på coveret er faktisk lavet i et andet materiale end resten af coveret og sidder løst på coveret. Det betød at efter nogle dage så begyndte den tynde, sorte ramme om coveret at gabe lidt. Det ville forbedre indtrykket af coveret hvis den var limet fast.

LLO_6793_Lars

 

Konklusion

Juicy Smoke coveret fra Lux-Case virker ved første øjekast som en rigtig godt cover, men jeg har oplevet en del uhensigtsmæssigheder ved det. Bl.a. som nævnt at det er svært at komme til kontakten på siden, og den sorte ramme der sidder løst. Men det største problem jeg oplevede var at hullet til headsettet lige præcist passer til et Apple headset, men er for lille til mange andre headsets. Jeg blev simpelthen nødt til at tage telefonen ud af coveret for at kunne bruge mit eget headset. Pasformen omkring telefonen er heller ikke super præcis, jeg oplevede at coveret begyndte at gabe lidt omkring toppen af telefonen. Alt i alt, så er min mening at der findes mange covers der passer bedre, og virker bedre end den her model.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 127,-
Kan købes hos Lux-Case.dk

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Fra Lux-Case.dk har vi modtaget 3 forskellige covers til iPhone 5 vi skal se nærmere på i den nærmeste fremtid. I dag skal vi se på et cover de kalder Juicy Smoke. Lad os se hvad der gemmer sig bag det navn. Design og funktionalitet Coveret...Anmeldelse: Juicy Smoke cover til iPhone 5