lørdag, maj 4, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Kaspersky PURE 3.0

Anmeldelse: Kaspersky PURE 3.0

3D_UK_PURE_3.0_MINI_NOB_print_cmyk_small

Der findes efterhånden en del gode bud på antivirus og sikkerhedløsninger til PC’en, og da de gratis løsninger bliver mere udbredte må man forvente at man får “mere” ved en betalingsløsning. Vi har kigget nærmere på Kaspersky’s eneste bud på en komplet sikkerhedpakke, kaldet Kaspersky PURE 3.0.

Kaspersky PURE 3.0 fås til 1, 3 eller 5 PC’er og i udgaver der gælder 1 eller 2 år, der bør således være en “pakke” der passer til de fleste personer eller husstande.

Installation

Installationen er hurtigt overstået, det tager ca. 5 minutter på en PC af nyere dato og man skal ikke tage stilling til et hav af spørgsmål, installationen klarer det meste selv – dog skal man til slut lige acceptere at enheden genstartes.

http://media.ereviews.dk/#!album-81

Funktionalitet og daglig brug

Kaspersky PURE 3.0 giver beskyttelse mod alle digital trusler, dvs. virus, mal-ware, spam ol., men derudover indeholder pakken også en række værktøjer der kan hjælpe med at holde din PC fri for uønsket snavs, eller bare hjælpe til med at optimere ydeevnen.

Nedenfor en kort forklaring til nogle af funktionerne (Direkte fra Kaspersky’s website)

  • Safe Money – yder mere beskyttelse for finansielle transaktioner
    Når du køber ind på internettet, bruger netbank eller betalingswebsteder, giver Kasperskys nye Safe Money-teknologi automatisk beskyttelse. Den kontrollerer webstedets URL i henhold til en liste over sikre websteder, bekræfter stedets sikkerhedscertifikat og scanner også din pc’s operativsystem for at undersøge, om der er eventuelle relaterede sårbarheder. Safe Money foreslår også automatisk, at stedet åbnes i den særlige Safe Money-tilstand – hvilket giver endnu mere beskyttelse til dine personlige data mod tyveri.
  • Password Manager* omfatter nu Password Sync
    Kasperskys Password Manager øger ikke kun din sikkerhed ved at generere sikre, vilkårlige adgangskoder – den logger dig også automatisk på dine webstedkonti og programmer, herunder Skype og Instant Messenger. Med den nye funktion Password Sync lagrer Kaspersky PURE 3.0 nu dine adgangskoder sikkert online i skyen. Med Password Sync kan du få sikker adgang til dine adgangskoder fra enhver pc og logges automatisk på dine udvalgte websteder og programmer.
  • Secure vaults – beskytter dine mest værdifulde data
    Med Kaspersky PURE 3.0 er det nemt at oprette en speciel, sikker boks til lagring af dine mest værdifulde oplysninger. Kaspersky krypterer alle data, der lagres i boksen, og adgangen til boksen er adgangskodebeskyttet for at forsvare boksen mod hacker-angreb.
  • Parental Control – beskytter dine børn online
    Kaspersky PURE 3.0 gør det nemt at overvåge og begrænse dine børns online-aktiviteter, kommunikation og generelle anvendelse af pc’en. Bekvem kontrol hjælper dig med at beskytte dine børn mod skadeligt internetindhold eller uegnede websteder, forhindre download af specifikke filtyper og også at blokere kommunikation med uønskede kontakter via chat eller sociale netværk.

Noget af det der adskiller Kaspersky PURE 3.0 fra mængden, er det utal af værktøjer der er inkluderet – alt fra password-manager, til forældresikkerhed og virtuelle keyboards så man undgår “keyloggere” når man handler online eller bruger netbank. Desværre virker SafeMoney ikke i ex. Chrome browseren.

Med “forældrekontrol” kan man bestemme hvilke brugere der har adgang til hvad, logge brugen af pc’en og meget andet. På en måde en rigtig god funktion og på den anden side en funktion jeg måske personligt synes er en smule grænseoverskridende – men måske jeg ændre mening når mine børn bliver ældre end 2½ år og 3 mdr…. Muligheden for at blokere adgang til udvalgte websites giver dog rigtig god mening.

I Kaspersky PURE 3.0 er også en komplet “bankboks” til alle ens passwords, så man slipper for at huske på ens passwords til forskellige websites, fora og hvor man eller færdes online – det er super nemt og enkelt, men mange browsere tilbyder en lign. løsning.  Det er også muligt at lave en virtuel bankboks til data, hvis man har “hemmelig” eller meget vigtig data, kan der oprettes en særlig mappe til dette, denne krypteres og kan således kun tilgås med det korrekte password.

Der er også en indbygget Backup-funktionalitet, så man kan tage backup af dokumenter ol., i en automatiseret proces, således er der ingen undskyldning når familie-fotoerne er væk!

Anti-spam og anti-virus funktionaliteten lever et meget tilbagetrukket og stille liv, man bemærker absolut ikke Kaspersky PURE 3.0 i daglig brug og det kan både være godt og skidt. Godt fordi man slipper for en masse advarsler og at skulle tage stilling til en masse ting, for nogle vil det være betryggende at der ikke kommer en masse pop-ups, mens andre måske vil tænke om Kaspersky PURE 3.0 i det hele taget fanger noget snavs. Personligt er jeg ikke så meget i tvivl om at Kaspersky har godt styr på at fange både spam og virus, så jeg har faktisk blot nydt stilheden og det faktum at man kun opdager Kaspersky PURE 3.0 når man bruger nogle af de ekstra features såsom eksempelvis Safe Money som gør det mere sikkert at bruge kort og betalingskonti online.

http://media.ereviews.dk/#!album-82

Konklusion

Efter et par uger med Kaspersky PURE 3.0 på 2 en stationær og en bærbar PC er konklusionen klar, Kaspersky PURE 3.0 er et glimrende produkt!

I dagligdagen mærker man sjældent til det og kun når der eksempelvis indsættes en USB enhed og man bliver spurgt om man vil scanne denne, opdager man at Kaspersky “kontrollerer” computeren. Opdatering og scanning sker i baggrunden og dette betyder et minimum af forstyrrelser – hvilket jeg finder ret tiltalende.

Udover naturligvis at beskytte mod virus, indeholder Kaspersky PURE 3.0 et hav af andre værktøjer der gør det mere sikkert at bruge pc’en og færdes på nettet, voksne såvel som børn og med Kaspersky PURE 3.0 behøver den gængse bruger ikke andre applikationer til at fjerne mal-ware, spam ol., Kaspersky PURE 3.0 klarer alt dette.

Set i lyset af de gratis alternativer, der dog ikke tilbyder samme “pakkeløsning” er prisen derfor mit eneste ankepunkt, alt andet fungerer glimrende og er endda på dansk!

[checklist]

  • Nem og brugervenlig installation
  • Rimelig overskueligt interface
  • Få advarsler og behov for “stillingstagende
  • “Alt i ét” program med mange brugbare værktøjer

[/checklist]
[badlist]

  • Prisen er forholdsvis høj
  • Måske for “stille” til nogle

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Priser fra 549 ,- for 1 år og 1 PC.

Kan købes online på Kaspersky.com ellers kan du finde forhandler og den bedste pris på Kaspersky PURE 3.0

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Brugervenlighed
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Der findes efterhånden en del gode bud på antivirus og sikkerhedløsninger til PC'en, og da de gratis løsninger bliver mere udbredte må man forvente at man får "mere" ved en betalingsløsning. Vi har kigget nærmere på Kaspersky's eneste bud på en komplet sikkerhedpakke, kaldet Kaspersky...Anmeldelse: Kaspersky PURE 3.0