fredag, maj 3, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Logitech Performance MX

Anmeldelse: Logitech Performance MX

Logitech behøver vist ingen nærmere introduktion, de er nogle af de absolut største indenfor mus, tastatur og andet ”periferi udstyr”, men laver naturligvis også en masse andre produkter, bl.a. videoovervågning.

Mus er et af Logitech’s hovedområder, og et marked de sidder ret tungt på. Logitech Performance MX som vi har på testbænken denne gang, er topmodellen i det nuværende line-up og den har en vejledende udsalgspris på 749,-

Men lad os straks finde ud af hvorfor man skal betale 749,- for en mus, eller om man i det hele taget skal…

Hvad er der i kassen?
Logitech Performance MX leveres i en æske der indeholder selve musen, USB modtageren, et USB kabel der benyttes til opladning via PC, et 220volt stik der bruges sammen med USB kabel for opladning via stikkontakt og et USB forlængerkabel hvis man ønsker at placere USB modtageren på bordet. Alle de løse kabler og stik er samlet i et lille opbevaringsetui i kunstlæder – så man altid ved hvor tingene er.

Det føromtalte 220 volt laderstik er egentlig bare en USB -> 220 volt adapter, så i teorien bør man kunne oplade de sidste USB enheder med denne, men umiddelbart er den kun beregnet til brug sammen med netop Logitech Performance MX.

Design og funktionalitet
Logitech Performance MX afløser den tidligere Logitech MX Revolution, som var den tidligere topmodel. Fælles for dem begge er at de er forholdsvis store rent fysisk, så har man små hænder vil begge modeller nok virke en anelse voldsom.

Selve musen er udformet til højre hånd, er du venstrehåndet får du ikke megen gavn af Logitech Performance MX. Musen er udformet så hånden passer perfekt ned over musen, og man kan betjene alle knapperne uden at dreje eller bevæge hånden i mærkelige retninger.

Øverst på Logitech Performance MX har man højre og venstre musetast, et scroll-hjul der kan indstilles til enten at ”scrolle derudaf” eller med den klikkende modstand som man kender det fra de fleste andre producenter.  Lige under scroll-hjulet sidder knappen der skifter mellem de 2 scroll-funktioner.

På siden venstre side, ved tommelfingeren, sidder 3 taster, frem og tilbage samt zoom der kun er aktiv hvis man installerer den medfølgende software. Slutteligt er der en tast nederst på venstre side, og denne bruges igen sammen med den medfølgende software, til at skifte mellem åbne vinduer. Jeg glemte at nævne at der øverst på musen er 3 led’s der indikere hvis der oplades, eller skiftes dpi.

Farven på Logitech Performance MX vil jeg kalde koksgrå, med lidt aluminiums effekter på siden, og samlet set ser Logitech Performance MX super attraktiv ud – hvilket den også bør med det prisskilt.

Under Logitech Performance MX er der en tænd/sluk knap, så man har mulighed for at spare batteri hvis man eksempelvis er væk i en længere periode, derudover er der en lille låge som gemmer på det medfølgende genopladelige AA batteri, det betyder at skulle batteriet blive træt, så kan man nemt og enkelt skifte dette.

Ved Logitech Performance MX er vi ovre den optiske teknologi, og vi har bevæget os over til laserteknologien som først og fremmest er langt mere præcis, mindre kræsen mht. underlag, og ikke har det røde lys som vi kender det fra optiske mus.

Logitech Performance MX kommer med Logitech’s ”Darkfield” teknologi, som betyder at Logitech Performance MX kan kører på alle overflader, inkl. glasborde, så længe de er min. 4mm tykke. Jeg har testet Logitech Performance MX på alverdens materialer, og jeg må give Logitech ret, indtil nu har jeg ikke fundet en gængs plan overflade som Logitech Performance MX havde problemer med.

Udover Darkfield teknologien, så er Logitech Performance MX også udstyret med en såkaldt ”Unifying” modtager, hvilket er et nyere koncept fra Logitech bestående af en utrolig lille USB modtager. Den lille USB modtager er set før fra Logitech, med Deres Nano-serie, men det nye er at Uniying modtageren kan håndtere både mus og tastatur, og du kan parrer flere enheder med din modtager. I praksis betyder det at du kan lave én Unifying modtager siddende fast i din bærbare PC, og have et desktop-sæt på kontoret, et andet sæt derhjemme og måske en notebook til når du er på farten – alt dette uden at skifte modtager! Når enhederne først er parret, skal du ikke bekymre dig mere om opsætning ol. Denne feature er nok mest møntet på erhvervslivet, men set i lyset af hvor mange der bruger deres notebook både på job og i privaten, hvad enten det er til arbejdsmæssig eller privat brug, så vil det altså gøre det hele en del nemmere.

Jeg nævnte tidligere at der er 2 muligheder for at oplade Logitech Performance MX, nemlig direkte via computeren med det medfølgende USB kabel der sættes direkte i muse, det betyder også at du faktisk kan bruge musen mens du lader, selvom du så må ”undvære” den trådløse frihed. Ønsker du at oplade musen via 220 volt sker dette vha. den medfølgende 220 volt adapter.

Uanset om man benytter Logitech Performance MX til kontorarbejde, spil eller bare sidder og surfer rundt på nettet, så er den vanvittig præcis, nøjagtig så hurtig som man ønsker det, og så sidder alle tasterne bare lige der hvor de skal.

Software
Den medfølgende software, kaldet Setpoint, giver dig mulighed for at se lidt mere information omkring produktet, og rette på knappernes funktion. Derudover kan man, hvis man som Jeg, har et Logitech tastatur, også rette diverse indstillinger, se batteristatus og meget mere. Det er også i SetPoint software at du skal parre flere Unifying enheder, hvis du har mere end én.

Nedenfor ses et par screenshots fra Logitech’s SetPoint software.

Konklusion
Jeg har benyttet Logitech Performance MX i knap en mdr. nu, og kommer direkte fra Logitech’s MX Revolution som jeg har været rigtig glad for, og min glæde er bestemt ikke blevet mindre med Logitech Performance MX. Musen ligger perfekt i hånden, har en tilpas størrelse og vægt, og så reagere dem prompte. Alle tasterne sidder perfekt, selvom man lige skal vænne sig til at frem og tilbage sidder lidt højere end de gjorde på MX Revolution. Jeg tror dog dette gør at man undgå at ramme disse ved en fejl, for det kunne nemt ske på MX Revolution’en.

At Logitech har tilført Unifying modtageren og Darkfield teknologi’en gør bare pakken endnu mere attraktiv, og slutteligt er USB opladefunktionen et kæmpe skridt i forhold til tidligere topmodeller hvor man var tvunget til at have en bordoplader stående.

Jeg er generelt rigtig glad for Logitech, det er ingen hemmelighed, men her får du – trods den høje pris, virkelig noget for pengene. Bevares, en vejledende pris på 749,- gør da at Logitech Performance MX ikke vil være allemandseje, men for os der bruger computeren meget, så er det altså en investering der nemt kan forsvares.

Mit råd er derfor, skynd dig ud og køb den og nyd den!

Karakter
95 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 749,-
Set til 677,-

Find den bedste pris på Logitech Performance MX

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Logitech

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer