torsdag, maj 2, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Macally mBP30L eksternt batteri

Anmeldelse: Macally mBP30L eksternt batteri

Der er mange eksterne batterier på markedet der kan lade ens gadgets op på farten. Vi har også skrevet om en del af dem her på eReviews.dk. Det vi skal kigge nærmere på i denne anmeldelse er et batteri fra Macally, med navnet mBP30L.

Hvad er der i kassen?

Kassen er lavet i gennemsigtig plast, og præsenterer flot det hvide batteri. I kassen finder vi mBP30L og et USB kabel til at lade batteriet op. Der følger ikke nogen strømforsyning med, men de fleste har nok op til flere USB opladere liggende, så det tager jeg som et plus at der ikke er endnu en oplader til samlingen.

LLO_7335_Lars

Design og funktionalitet

Macally mBP30L er lavet i hvid plast, med sølvfarvet ramme langs siderne. Det har faktisk et ganske nydeligt design uden for mange forstyrrende detaljer.

LLO_7379_Lars

På oversiden finder vi en knap, samt 5 hvide lysdioder. Ved et kort tryk på knappen viser lysdioderne resterende kapacitet på batteriet, hver diode svarer ca til 20%. Holder man knappen inde så tænder lysdioderne en efter en for at indikere at man har startet opladning via Lightning stik til Apple enheder. Macally mBP30L har nemlig indbyggede kabler, både til Apples lightning standard, og ganske almindelig Micro-USB. Kablerne er smart integrerede i designet, så de smyger sig rundt om batteriet, i riller der holder kablerne på plads. Smart detalje!

LLO_7381_Lars

LLO_7382_Lars

Udover de indbyggede kabler, er der et almindeligt USB stik på forsiden så man kan bruge sine egne kabler til opladning. Det er også på forsiden vi finder et mini-USB stik til at oplade selve batteriet med. Kapaciteten er på 3000 mAh, og det var mere end rigeligt til at lade min iPhone 5 op fra helt flad til 100%. Der var faktisk stadig omkring 20% strøm tilbage efter opladningen. Macally mBP30L kan også lade iPad op, dog ikke helt til 100%, men den kan da give et godt tilskud til batteritiden. De indbyggede kabler er smarte, de er altid ved hånden og kan ikke glemmes derhjemme når man er på farten. Dog, som det ses på billedet, er specielt Apple kablet RET kort, så det er besværligt at benytte sin iPhone mens den lader op.

LLO_7384_Lars

Konklusion

Macally mBP30L er et flot designet batteri med rigelig kapacitet til at holde liv i en mobiltelefon eller tablet. Flot detalje med de indbyggede kabler, dog kunne de godt være lidt længere. Batteriet er ikke særligt tungt, og banker man på det får man indtrykket af at der er en del luft i det. Det er rart at det ikke er tungt, men jeg tror nu godt det også kunne være lidt mere kompakt uden at det ville gå udover kapaciteten. Alt i alt synes jeg det er et super brugbart batteri, med et flot design. Jeg oplevede heller ikke at det afladede sig selv under min test, som jeg har oplevet med andre batterier. Det betyder det er klar til brug, selv langt tid efter opladning og det er bestemt et plus!

[checklist]

  • Indbyggede kabler
  • Kapaciteten
  • Designet

[/checklist]
[badlist]

  • Korte kabler
  • Kunne godt være mere kompakt

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 559,- hos www.mytrendyphone.dk, der også har et stort udvalg af iPhone 5s tilbehør og iPhone 5s covers

Find forhandler og den bedste pris på Macally mBPL30L

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Der er mange eksterne batterier på markedet der kan lade ens gadgets op på farten. Vi har også skrevet om en del af dem her på eReviews.dk. Det vi skal kigge nærmere på i denne anmeldelse er et batteri fra Macally, med navnet mBP30L. Hvad...Anmeldelse: Macally mBP30L eksternt batteri